Åbent brev til en chikanør

Modtageren er Peter Vestergård (PV = 206). PVs "repertoire" omfatter, udover ringelyde, summetoner samt primitive bump og bankelyde, desuden nogle særprægede og letgenkendelige lavfrekvens-effekter, der bl.a. forplanter sig som vibrationer. Fænomenerne, der med garanti ikke er 'naturlige' lyde fra bygningens infrastruktur, er observeret på alle tider af døgnet, men der synes at være en udpræget forkærlighed for "de små timer".

Åbent brev til en vedholdende
og ikke videre sofistikeret
langtids-chikanør:
Peter Vestergaard

stort I hjemmesiden "Myrebo", hvis indhold du er bekendt med, omtales et støjfænomen med tydelig karakter af chikane. Det beskrives desuden, hvorledes denne ulempe er meget nær en fuldstændig opklaring og at jeg ved den lejlighed atter ville overveje mine aktionsmuligheder.
         Ved skæbnens i nogen grad forudsigelige mellemkomst har denne opklaring nyligt indfundet sig og det kan med sikkerhed konstateres, at du alene siden 1/10-2003 har været ansvarlig for hele den chikane-aktivitet, jeg i denne periode har kunnet registrere.
         Gennembruddet i opklaringen er udløst af den omstændighed, at boligen under min med sikkerhed har stået tom og helt ubenyttet siden ovennævnte dato.
         Den nye indsigt, der, bedømt i relation til andre observationer, ikke er så overraskende, betyder imidlertid, at en nærmere analyse af tidligere chikane-episoder nu er mulig, idet jeg, med det langt mere detaljerede billede af dit "repertoire", råder over et redskab, der sætter mig i stand til at fastslå din delagtighed i chikane-episoder helt tilbage fra 1998, hvilket kan blive interessant i forbindelse med en eventuèl erstatningssag.
         For en 2-3 år siden forsøgte jeg at få ejerforeningens bestyrelse til at interessere sig for chikane-støjen. På det tidspunkt havde jeg nyligt afsluttet en serie målinger deraf og boligen under min havde tilsyneladende stået ubenyttet i en længere periode, hvilket naturligvis bestyrkede en mistanke til, at støjen kom oppefra -- dvs. fra dig! Denne opfattelse var også fremherskende blandt bestyrelsesmedlemmerne under et møde (25/11-01), jeg afholdt med dem i anledning af din opførsel. Da bestyrelsen hylder princippet om at "gøre ingenting", må man gå ud fra, at mødet (der på grund af en overhængende sandhedstrusel måtte afbrydes efter knapt ½ time) fra bestyrelsens side kun var ment som en afledningsmanøvre. Det er i hvert fald et trist faktum, at du efter dette møde fortsatte dine aktiviteter i fuldt omfang og jeg følgelig måtte opretholde det lydtæppe, som fornærmer dig så meget.
         Siden jeg for flere år siden har lovet at nedlægge lydtæppet efter en måned helt uden chikanestøj, har jeg også forpligtet mig til på en eller anden måde at holde mig orienteret om fænomenet. For at imødekomme dette behov har jeg videreført den overvågning, som indledtes kort efter chikanefænomenets opståen og som oprindeligt havde til formål at skaffe dokumentation for støjen. Således opsamles data for en uge ad gangen og de analyseres derefter visuèlt. Gennemgangen tager en god times tid og jeg noterer udelukkende sikre episoder. Der kan således typisk gå flere dage, inden jeg bemærker resultatet af dine udfoldelser -- hvis jeg da ikke tilfældigvis var vågen og opmærksom, medens du "arbejdede".
         Du har tidligere demonstreret, at din virkelighedsopfattelse er baseret på en slags irrationel ønsketænkning og et primitivt had snarere end på håndfaste kendsgerninger. Alligevel er det ret bemærkelsesværdigt -- ja! ligefrem grotèsk -- når du (ca. 15/12-03) involverede en ældre nabo i din intrige og uden videre forventede derigennem at få din vilje. Din forbitrelse over det magre resultat afreagerede du siden ved at intensivere dine chikanebestræbelser. Det skal nok hjælpe!
         Det kan allerede med sikkerhed påvises, at du har været med i chikaneaktiviteten næsten fra den dag, fænomenet opstod af Thomas Hvirrilds' fornærmelse over ikke at have verden for sig selv. På det tidspunkt i 2001, hvor jeg atter blev udsat for en af dine perfide "henvendelser", må du have været "hovedkraften" bag chikaneaktiviteten, hvilket også passer med, at de mere opfindsomme og kreative indslag mangler i denne periode. Du har altså, medens din hovedbeskæftigelse var ren og skær chikane, beskyldt mig for at spille "rumlemusik" med det ene formål at genere dig!

Du skulle skamme dig!

. . . . . . . . . . . .          Med hilsen

Jørgen Holm-Jensen

Som en imødekommende gestus nedlagde jeg lydtæppet en uge fra 1ste februar 2004. Denne dag var en søndag og det passede godt med min observations-cyklus, der dækker en uge ad gangen og opgøres lørdag.
         Hvis PeVe'en skulle rumme et seriøst ønske om at blive fri for lydtæppet, kunne han benytte denne uge til at demonstrere sine hensigter gennem til gengæld at indstille sine chikane-aktiviteter. Denne simple logik ligger imidlertid udenfor PeVe's rækkevidde og han intensiverede i stedet sine angreb.
         PeVe har dermed demonstreret sine sande motiver: han ønsker blot at kunne chikanere i fred!

Det er nu taget til efterretning.

Jeg beklager ulempen for mine naboer, men bortset fra almindelig skadedyrsbekæmpelse findes ingen andre nærliggende løsninger.

Den 29/3-04 kl. lidt over 14 blev jeg atter forulempet af en temmeligt aggressiv Peter Vestergaard. Han antastede mig da på trappen og anledningen var ikke, som man kunne tro, det åbne brev, som han faktisk påstod, at han ikke kendte til. Hans åbningsreplik var derimod spørgsmålet, om jeg "havde noget kørende". Dette spørgsmål har jeg før hørt fra ham og det betyder som regel, at han har opfundet en eller anden ulempe, som han vil give mig skylden for. Da jeg faktisk altid "har noget kørende" (om ikke andet, så i det mindste et køleskab) svarede jeg ham sandfærdigt, at det havde jeg da. Mit svar syntes af ubegribelige grunde at ophidse ham umådeligt og halvt skrigende specificerede han flere gange, at der var et eller andet, der hindrede ham i at høre "Clock-radio" og han var sikker på, at det var "noget" hos mig, der var årsagen. Jeg bekræftede, at det da var en mulighed, da jeg som regel har tændt for mindst een computer og det er almindeligt, at computere udsender en del støj. Mit svar tirrede ham yderligere og efter at have konstateret, at det var "ulovlig udstråling" overgik han råbende til at fremsætte verbale forulempninger, der mundede ud i et krav om tilkaldelse af en vagtlæge (?!!!!). Det så ganske vist ud til, at det var ham, der behøvede lægehjælp, men den erkendelse manglede han.
         I det følgende kvarters tid fortsatte Peter Vestergaard i samme stil at rable ukvemsord af sig, idet han kredsede om det lydtæppe, der er udlagt for at modvirke hans chikane. Ind imellem kommenterede han forskellige andre af mine gøremål som bevis for de egenskaber, han gerne tilskriver mig. F.eks. mener han, at jeg er 'rådden i hovedet', fordi Kim Larsen og Peter Belli tilsyneladende ikke forekommer i mit musikrepertoire! Han kunne være blevet ved meget længe, hvis jeg ikke havde afbrudt seancen og simpelthen forlod ham på trappen.
         En stor del af dramaet blev optaget på bånd, da ejerforeningens bestyrelse, som påberåber sig at repræsentere foreningens medlemmer, gennem tiden med indøvet skepsis har affejet mine klager over PeVe's tilbagevendende forulempninger (der "er desværre ingen vidner").
         Som en interessant følgeeffekt, kunne jeg den næste lørdag konstatere, at det var meget småt med sikre chikane-observationer fra de første nætter efter "forestillingen", hvorefter såvel antal som styrke af angrebene gradvist tiltog til et niveau, der må bedømmes som lidt over "normalt".

Et år senere
         I april 2005 var der gået et år siden mit åbne brev og min træfning med PeVe'en på trappen og jeg fandt det passende at gøre op, hvorvidt de 2 incidenter havde haft indflydelse på hans chikaneaktiviteter.
         De første måneder -- dvs. den tidlige sommer i 2004 -- var PeVe'ens chikane-aktiviteter lidt stærkere og lidt hyppigere end det forudgående halvår. I løbet af sommeren ændrede chikanen noget karakter, idet det tyndede ud i de meget tidlige angreb om morgenen. Til gengæld kunne jeg observere tætte chikanebyger midt på formiddagen og hvad jeg vil betegne som 'eksperimenter med nye støjeffekter', hvoraf nogle til forveksling lignede dem, jeg havde tilskrevet Thomas Hvirrilds. Senere på efteråret blev PeVe'ens aktiviteter noget mere ustadige med en antydning af 'hver-anden-uge-rytme'. Chikanefænomenet var fortsat uløseligt knyttet til hans færden og i de ferier og week-ends, hvor han tog hjem til 'reservatet' i det sydlige midt-Sjælland, udeblev støjen. Tendensen holdt til op imod årsskiftet, hvorefter hyppigheden af incidenter tiltog lidt, men med den samme fordeling: færre episoder i de tidlige morgentimer og flere indædte angreb om formiddagen og sågar aftenen. Ud på foråret 2005 var aktiviteten tilbage på det vanlige, men fortsat med færre af de tidlige angreb til fordel for hyppige og meget tydelige episoder senere på morgenen.
         Det er min erfaring fra tidligere, at PeVe'ens aktiviteter optræder hele døgnet og der kan være flere af eftermiddagsepisoderne, end jeg har fanget. Det skyldes, at jeg undertiden undlader at afsøge optagelserne fra dette tidsvindue, da der forekommer en del andre støjfænomener, som er besværlige at udskille fra de ægte chikane-episoder.

Chikaneåret 2004 i prikker.

         Observationerne er interessante af flere årsager. Sagen er, at PeVe'en er havnet i en klemme mellem sin egen løgn og sit ønske om at blive fri for mit lydtæppe: han er tvunget til at fortsætte sin uværdige beskæftigelse, fordi han ellers, ved pludselig efter det åbne brev at ophøre dermed, automatisk skulle bekræfte sin delagtighed. Dertil kommer, at han næppe kan undvære den tilfredsstillelse, han opnår ved at genere folk, der ikke deler den næsegrus beundring for hans store forbillede og tidligere beskytter: mega-vrøvlet Jørgen Langkilde. PeVe'en udnytter i lighed med de typer, som vi under tyskertiden fandt i rollen som enthusiastiske medløbere, enhver mulighed for at mænge sig med indflydelse og magt. I Halsskovgade har han fundet en tilgængelig slags magtsfære omkring den korrupte ejerforening og ejendommens varmemestre (kaldet "viceværter") og sværmer herom som en spyflue om en lunken hundelort.
         I de senere år (siden Langkildernes fraflytning i 1997) er hans forbindelse med denne magtsfære dog blevet noget perifer og han forsøger gennem sin chikanevirksomhed at dulme sine abstinenser. Destruktiv virksomhed giver altid udøveren en slags fornemmelse af magt; jvnf. strejker og terroristangreb.
         Afsvækkelsen af morgen-chikanen til fordel for en forstærket indsats om formiddagen er lidt besynderlig, men kan forklares ved, at det i længden må være lidt besværligt at skulle stå op ved 3-tiden blot for at genere en enkelt person. Endvidere er det muligt, at ejerforeningens bestyrelse, der efter alt at dømme bifalder PeVe'ens "hobby", af strategiske grunde har henstillet til, at han efterkommer ejendommens ordensregler, der forbyder natlig støj. Han må så i stedet udleve sine aggressioner i døgnets andre timer.
         Der har ikke i observationsperioden været den ringeste anledning til at effektuere løftet om at rulle lydtæppet sammen efter en måned uden chikanestøj. Tværtimod synes korte perioder uden lydtæppe (som forekommer, når jeg lytter til noget andet) at opildne PeVe'en til at forstærke sin indsats. Lydtæppet har derved, udover at maskere PeVe'ens udfoldelser, vist sig tillige at have en profylaktisk effekt. Det vil sandsynligvis efterhånden blive permanent -- uden ledsagende, fast overvågning!
. . . . . . . . . . . . . Beklager!
Chikaneåret 2005 i prikker.

Efter årsskiftet 2005/2006 sammenlignede jeg 2005s chikaneobservationer med dem fra 2004. Det er interessant at iagttage nogenlunde den samme sæsonvariation som foregående år.
       Oversigten antyder måske en svag udtrætning af chikanøren, men nu, da han arbejder direkte for ejerforeningens bestyrelse, skulle han hellere stramme sig lidt op. Jeg har forresten det forløbne år atter ved flere lejligheder fået bekræftet, at fænomenet er uløseligt knyttet til PeVe'ens færden og derfor i nogen grad forudsigeligt.
       Jeg gider ikke længere indsamle chikanedata, da det efterhånden med eftertryk må være fastslået, at PeVe'en er uhelbredeligt afhængig af sine perverse aktiviteter. I stedet vil jeg foretage en stikprøvevis kontrol og ellers lade PeVe'en te sig. Lydtæppet vil fra nytår 2006 blive permanent på døgnbasis og vil kun blive rullet sammen, hvis PeVe'en af eget initiativ bringer chikanen til ophør og meddeler mig om sin beslutning eller chikanen ophører "af naturlige årsager".

Morsom observation
Ovenstående opdatering havde været forberedt i nogle dage og jeg havde indset, at dens aktivering på hjemmesiden kunne udløse en informativ reaktion fra PeVe'en, der jo som bekendt udlever sine aggressioner gennem chikane. Følgelig opretholdt jeg en rudimentær overvågning af chikaneaktiviteterne indtil et stykke tid efter opdateringen var gjort tilgængelig.
       Forsøget gik over al forventning: Opdateringen fandt sted d. 6/1-06. Fra d. 1/1 til og med d. 9/1 observeredes få eller ingen chikane-episoder pr. døgn, men d. 10/1 tog fanden ved dyret og jeg kunne ved gennemgang af materialet optælle mindst 30 chikaneforsøg i dette døgn og siden var niveauet noget højereKvittering end normalt (se figur) med tydelige indslag af 'anfald', når ondskaben løb over. En ikke-parametrisk test giver en kvotient på 1,62. Denne kvotient (hvis størst mulige værdi i dette tilfælde er 2,78) ville være 1,00, såfremt der ikke havde været forskel på antallet af observationer før og efter opdateringen.
       Det kan heraf udledes, at PeVe'en har set opdateringen mellem d. 6. og d. 10. og har benyttet den førstkommende lejlighed til at 'kvittere'. Observationen antyder desuden, at PeVe'en (i modsætning til eget udsagn) kan være en relativt hyppig gæst på "Myrebo" eller at nogen holder ham løbende orienteret om min hjemmeside.

Endnu et forudsigeligt optrin.
I september 2006 indtraf en lignende episode som ovenfor. Jeg skulle da indrykke min traditionelle annonce, der oplyser om 'Myrebo's eksistens, i lokalavisen. Det måtte forventes, at annoncen ville ophidse PeVe'en, så jeg iværksatte en rudimentær overvågning af hans chikane-anstrengelser fra en lille uge før avis-omdelingen til nogle dage efter.
       Reaktionerne (se figur) på annoncen udeblev ikke: som en olm tyr gik PeVe'en løs på varmeapparater og vægge samt opførte et righoldigt udvalg fra sit repertoire af lydeffekter. Det 'bedste' døgn (det første efter udgivelsen) fangede jeg 11 chikane-optrin, men der har efter al sandsynlighed været mange flere. Faktisk tog det ham flere dage at køle af -- også selvom han en af dagene, tilsyneladende p.gr. af week-end, var væk hjemmefra.
       Opdatering med tilføjelse af denne episode (09-10-06) udløste tillige et tydeligt anfald. Man må atter spørge sig, hvad PeVe'ens udbytte af denne aktivitet bliver. Det kan vel kun være glæden ved at forulempe andre!
       3 måneder senere -- i december 2006 -- kunne jeg gøre en fuldstændigt tilsvarende observation: Avisopslaget udløste en byge af chikane-angreb.
       Der er vel efterhånden ikke så meget at sige om denne sag, men sådan fungerer denne karikatur af et menneske altså!

Med kun stikprøvevise kontroller af PeVe'ens chikane-anstrengelser kan man ikke bedømme deres fuldstændige omfang, men blot få et indtryk af tendensen. For året 2006 foreligger derfor kun en illustration, der viser denne tendens (nedenstående).
Tendens 2006


For året 2007 foreligger ligeledes kun stikprøvevise målinger -- i alt ca. 25, samt mange der har fundet sted 'på given foranledning', som f.eks. en højlys midsommerdag, hvor jeg mødte PeVe'en, idet han gjorde sin entré i ejendommen. Som det første, han foretog sig, da han var kommet indenfor gadedøren, stilede han lige hen til trykkontakten for trappebelysning og tændte. Da jeg tillod mig at kommentere det unødige i denne handling (ca. 500 Watt), blev han vældigt fornærmet. Jeg besluttede derfor at overvåge den følgende nat -- og der var som ventet god fangst.
       Gennemsnittet for de 25+ stikprøver bliver ca. 4 episoder/nat, hvilket antyder et uændret chikane-niveau.
       Den bestyrelsessponsrede chikane fortsætter med andre ord, som den har gjort nu i 10 år.


Året 2008 har, hvis man skal tolke de meget få stikprøver, rent chikanemæssigt ikke været anderledes end de forrige år. Egentlige sammenhængende måleserier er kun blevet iværksat, når anledningen var meget oplagt. En sådan opstod f.eks., da jeg d. 12/9-08 faxede mine forslag til bestyrelsen via administrator og i øvrigt kundgjorde på et opslag, at bestyrelsen atter (sandsynligvis med fuldt overlæg) havde 'glemt' at varsle i god tid før den sidste frist for indlevering af forslag. Da flere af mine forslag har til hensigt at modvirke bestyrelsens manglende interesse for især 'pengeløse' problemer, opfattes de som kritik. Den slags tåler bestyrelsen i sin nuværende form slet ikke og den servile PeVe, der er mere end villig til at udtrykke fornærmelse, gjorde som forventet: I ugen efter den 12/9 toppede chikane-aktiviteten signifikant og senere, nætterne efter den ordinære generalforsamling 29/10, havde han, som en anden forkælet unge, igen travlt med at gøre opmærksom på sin eksistens.

Året 2009 bød ikke på forandringer i chikane-niveauet -- hverken i hyppighed eller styrke og karakteren var den samme præget af en betydelig grad af forudsigelighed.
       Som i 2008 blev taget meget få stikprøver og de få, det blev til, bragte ingen ny viden om chikanefænomenet. Lidt information var der dog at hente: Efter indsendelse af mine forslag til behandling på generalforsamlingen iværksatte jeg straks en overvågning af min stakkels overbos chikaneaktiviteter. Den første uge af observationsperioden lå chikaneniveauet på 'det sædvanlige', men natten til d. 22/9 brød det løs med flere chikanebyger. Der skulle derfor ikke megen fantasi til at regne ud, at bestyrelsen havde holdt et møde d. 21/9!

Året 2010 bød ikke på de store forandringer i chikaneaktiviteten og overvågningen fandt kun sted i stikprøvevise perioder à en uge eller så. Det eneste rigtigt ny for året var en bekræftelse på, at PeVe'en ikke er alene om opgaven, men at også noget af bestyrelses-formandens yngel deltager, hvilket med al ønsket tydelighed viser, at chikane er et af arbejdsredskaberne for ejerforeningens bestyrelse.
       Undertiden bemærker jeg trods lydtæppet PeVe'ens anstrengelser. Det sker, når han ikke kan styre sit raseri og derfor må afreagere gennem chikanen. Sådanne anfald indtræffer ikke uden videre; f.eks. har bestyrelsesmøder vist sig at være gode anledninger. Jeg véd derfor meget hurtigt, når bestyrelsen har holdt et af sine møder -- meget nyttigt! I et tilfælde satte en sådan chikaneobservation mig i stand til at fastslå, at den mødedato, der står anført på et mødereferat, er forkert. Mødet d. '25/11-10' blev nemlig afholdt d. 23/11!

Chikaneåret 2011 har sandsynligvis ikke været så forskelligt fra 2010, idet de spontane observationer har være nogenlunde lige så hyppige. Med tanke på klientellets åndelige habitus er det heller ikke forventeligt, at mønstret skulle ændre sig.

-oOo-

16-02-12