En stor og suspekt regning
bliver betalt
uden videre vrøvl
Regningen indløber
Ikke så længe (31/12-1995) efter hr. L.-kildes fratræden som
varmemester, indløb en kæmpestor regning fra firma P.S.VVS. = den
blikkenslager, hr. L.-kilde havde benyttet, siden Jan Feldt faldt
i unåde.
Regningen var ikke alene stor (næsten 100.000 kr.), men i
flere henseender også meget besynderlig, idet der manglede nøjere specifikation på dens mange indbyrdes uafhængige
poster. F.eks. talrige manglende "leveringsdatoer". Ydermere var
en del af de "udførte opgaver" åbenbart af ældre dato, d.v.s. et
par år eller mere gamle, og for dem alle gjaldt, at bestyrelsen ikke havde
været orienteret. Det fremgik, at varmemesteren udenom
bestyrelsen og i strid med sin ansættelseskontrakt på ejerforeningens vegne tilsyneladende havde disponeret for ganske
store beløb i en periode, hvor P.S.VVS i øvrigt havde fremsendt
og fået betalt større regninger for specifikke enkeltarbejder.
Regningens indhold
Det mest besynderlige var imidlertid, at flere af
udgiftsposterne drejede sig om reparationer, som hr. L.-kilde i
tide og utide havde pralet med, at han personligt selv havde
udført og derved (citat:) "sparet ejerforeningen for nogle enorme
mopperegninger". Desuden havde han under
bestyrelsesmøderne hyppigt underholdt med historier om, hvorledes
han "blandt sine mange gode venner ude i havnen kendte
håndværkere, der for gode ord og en guldbajer" gratis havde ydet
ejendommen adskillige store og små tjenester -- der altså nu
figurerede på en regning fra P.S.VVS.
Nogle af reparationerne bar faktisk ved nøjere inspektion
klart præg af at være udført uprofessionelt --
i nogle tilfælde (f.eks. centrifugelåg i vaskekælderen) tilmed så
uforsvarligt, at firma P.S.VVS (der bestemt ikke kan betegnes som "fintfølende") næppe velvidende skulle
have lagt navn til et stykke arbejde af så ringe kvalitet.
Regningens skæbne
Carsten Fogt (CJF) orienterede om regningen under et bestyrelsesmøde 29/1-96 hos Erna.
De øvrige bestyrelsesmedlemmer modtog med nogen undren beskeden og CJF antydede, at han
agtede at forespørge dels blikkenslageren og dels hr. L.-kilde
nærmere om regningens enkelte poster. CJF gav dog samtidigt udtryk
for, at han ikke ventede, at sådanne henvendelser ville opklare
ret meget -- faktisk regnede han overhovedet ikke med at få
svar. Det skal nu nok mest tolkes som, at han ikke agtede at spørge!
Dermed var der lagt op til, at regningen ikke ville blive
betalt, men sådan gik det ikke, idet CJF noget overraskende under
et senere bestyrelsesmøde 10. marts 1996 oplyste, at regningen
i mellemtiden var blevet betalt og at vedligeholdelseskontoen
samt kassekreditten dermed var lænset for kapital.
CJF havde altså igen ( -- og uden at drøfte det med de øvrige bestyrelsesmedlemmer!) valgt "udsalgsmethoden", hvor han kunne være
generøs på medlemmernes bekostning og samtidigt tilgodese l.-kildernes
interesser.
Beslutningen om at betale den dubiøse regning -- og betale
den så hurtigt, som det skete -- havde (så vidt jeg kunne
bedømme) været taget af CJF alene og altså uden at han havde rådført sig
med bestyrelsens øvrige medlemmer. Disse blev, ved CJFs meddelelse
om, at betalingen nu var et faktum, noget lange i ansigterne og
CJF forstod, at han måtte ryste op med en slags forklaring og
berettede, at han i sagen skulle have konsulteret ejerforeningens
administrator (KBN), der angiveligt havde rådet til ikke at gøre
mere ud af den, da det ville være "at kaste gode penge efter
dårlige". Hvis KBN har udtrykt noget sådant (vendingen er nemlig typisk CJFsk!), kan det
ikke undre, da hans loyalitet snarere var at finde hos
langkilderne end i ejerforeningen. Desuden var der mange tegn på, at CJF og KBA sammen med l.-kilderne udgjorde et skyggekabinet, der afgjorde mange af ejerforeningens sager. Det var så bagefter CJFs opgave at orientere de valgte bestyrelsesmedlemmer og bilde de menige medlemmer ind, at beslutningerne var taget i den legale bestyrelse.
Personligt finder jeg ingen grund til at tro på CJFs
forklaring. En regning af den aktuèlle størrelsesorden, med
(iflg. CJF's erklærede opfattelse) forældede poster samt i vidt
omfang manglende dokumentation, vil altid være en nøjere
granskning værd. Faktisk burde bestyrelsen have afslået at betale
regningen, før den forelå i en redelig udgave -- og i hvert fald
kunne det ikke haste så meget! Desuden ville der være
en god chance for, at P.S.VVS, med udsigten til en nærgående
undersøgelse, helt eller delvist ville frafalde sine krav.
På generalforsamlingen 1996 præsenteredes medlemmerne lige
før pausen for en afsvækket redegørelse om regningen, idet
formanden lagde vægt på regningens uforudsete opdukken og helt undlod at nævne
dens tvivlsomme natur.
Hele affæren afslører eksistensen af et skyggekabinet bestående af langkilderne, KBA og CJF. Her tages den slags tvivlsomme beslutninger, som CJF undertiden orienterer den valgte bestyrelse om bagefter. |