Forelæggelse af formandsberetningen afrundedes med spørgsmål fra
medlemmerne -- spørgsmål, til hvilke der angiveligt gives svar.
Man må spørge sig: Hvilke svar til hvilke spørgsmål? Den
slags hører da med i et referat!!!
Et af emnerne bliver dog taget med: Det omhandler
ventilationssystemet, som et medlem efter rensningen ikke er
fuldt tilfredst med. På karakteristisk vis afgnides sagen ved at
henvise til Scherlund. Tænk! Ingen af de tilstedeværende har haft
tistrækkeligt omløb i hovedet til på stedet at forklare
fænomenet! Forklaringen er ellers himmelråbende enkel: efter
rensning af aftrækskanaler og udsugningsamatur er der blevet
flere brugere om at dele den kapacitet, aftræksanlægget nu engang
har. De beboere, der tidligere selv har sørget for at holde amaturerne
åbne, vil opleve at luftskiftet er aftaget efter rensningen --
og de bemærker forskellen, fordi de interesserer sig for denne
funktion.
Regnskab og Budget
Der er ingen grund til at fordybe sig i disse punkter.
Regnskabet er mest sandsynligt "sminket" og budgettet
manipuleret. Det kræver en ret betydelig arbejdsindsats og adgang
til regninger og kvitteringer for at afdække disse forhold og man
vil finde, at bestyrelsen har helgarderet sig. Der var faktisk
et regnskabskyndigt medlem, der engang havde gjort sig ulejlighed
med at se nøjere på foreningens regnskaber og det var interessant
at se bestyrelsens og revisors reaktion på spørgsmål fra dette
medlem. Ofte kunne de ikke straks redegøre for de uddragne
forhold og når et svar endeligt forelå, var det nærmest
uforståeligt for såvel spørger som medlemmer. Nogle spørgsmål
forblev ubesvarede og bestyrelsen lovede at senere (altså længe
efter generalforsamlingen!) vende tilbage med et svar, når sagen
"var blevet undersøgt". Det er overflødigt at nævne, at denne
episode overhovedet ikke blev omtalt i referatet og at
regnskabet, trods de uafklarede spørgsmål, alligevel blev
godkendt: Generalforsamlingen fungerer som gummistempel.
De udlovede svar udeblev planmæssigt.
Forslagsbehandling
Det er bestyrelsen politik, at forslag fra menige medlemmer ikke
må vedtages. Forberedelserne til generalforsamlingen består meget
i at tilvejebringe argumenter (oftest løgnagtige) mod sådanne
forslag. Skulle et medlemsforslag alligevel mod forventning blive
vedtaget, drømmer bestyrelsen ikke om at følge det, idet
forslaget enten ignoreres (som det skete med mine forslag om
redning af den lille sydterrasse), forvanskes til ukendelighed
(mit forslag om varmeregnskab) eller imødegås med en løgn om, at det
i praksis allerede er blevet fulgt.
For bestyrelsens egne forslag gælder helt andre regler: de
følges, selvom de mangler vedtagelse eller de fremsættes flere
gange, hver gang støttet af nye og mere fantasifulde argumenter.
Dette års bestyrelsesforslag har således været undervejs nogle
år og medlemmernes interesse har hidtil været overordentlig
dæmpet. Alligevel har bestyrelsen i den samme årrække arbejdet
på sagen, som om den var en af ejerforeningens kernesager.
Der er ikke noget i vejen med at få adgang til en hurtig
internetforbindelse eller flere fjernsynskanaler. Det forkerte
er, at bestyrelsen står for såvel initiativ som projekt. Denne
relation er meget nær en garanti for, at det på en eller anden
måde går skævt og volder flere ulemper end fordele. I øvrigt øger
adgangen til flere fjernsynskanaler ikke kvaliteten;
frusttrationen bliver blot større. Desuden kommer man til at
betale 2 gange for adgangen til at se fjernsyn.
Parallelt med propaganda for bredbåndet har bestyrelsen
forsømt det antenneanlæg, der må betragtes som en basisstruktur
bl.a. som et argument mod medlemmer, der ønsker at opsætte deres
egne antenner. I den forbindelse er et gammelt spøgelse atter
dukket op blandt bestyrelsens argumenter mod anlægget; det hedder
CopyDan og blev allerede bragt til torvs under
Langkilde/Sundbye-æraen. Dengang kontaktede jeg CopyDan
for at forhøre mig om problemet og man forsikrede mig, at ingen
husstand kom til at betale dobbeltlicens for adgangen til at se
fjernsyn eller høre radio.
Et medlem anførte under et andet punkt, at det var
medlemmets opfattelse, at fællesantenneanlægget ikke blev
benyttet. En sådan antagelse støtter sig sandsynligvis på, at
medlemmet ikke selv bruger det, men hvis anlægget ikke bruges ret
meget, skyldes det tekniske forhindringer (stik, kabler og
pilfingre) samt manglende interesse fra bestyrelsen. Der er ikke
noget gloriøst i at vedligeholde en enkel struktur. Anderledes
er det med anskaffelse af højteknologisk udstyr med en forventet
brugstid på 5 år, hvorefter man må opgive det, fordi standarderne
til den tid er ændret og forventningerne til IT-installationer
er blevet andre. Så kan man nemlig iværksætte et nyt gloriøst
projekt til ½ mio. kr.
Forkastning af mit forslag om forebyggende eftersyn af
altandørene var ventet; det var blot interessant at se, hvilken
taktik, bestyrelsen denne gang ville benytte. Det skulle vise
sig, at den har foregrebet begivenhederne og fået ejendommens
tekniske orakel til at se på nogle få døre, der ikke syntes at
fejle noget. Resten overlades derpå til ejerne. Det gælder også
placering af ansvaret for eventuèlle skader ved uheld med dørene,
som generalforsamlingen slet ikke har beskæftiget sig med.
Undvigemanøvren bestod i en fiffig udlægning af ordlyden i mit
forslag. At der faktisk foreligger et problem anfægter ikke
bestyrelsen; den tror, at man skal snakke sig ud af alt.
Valg af ny bestyrelse blev den traditionelle farce uden afstemninger. Man kan fastslå, at bestyrelsen nu omfatter et medlem, Peter Vestergaard, hvis foretrukne fritidsbeskæftigelse er at chikanere sin underbo! Det nye medlems støjende, groft forenklede og egoistiske opfattelse af virkeligheden står i øvrigt i fin harmoni med bestyrelsens stil. Samme person er, ved siden af C.J.Fogt, et af de medlemmer, der er hårdest belastet af Langkilde/Sundbye-æraen.
Under punktet Eventuèlt optoges emner, hvoraf de fleste retteligt burde være behandlet under tidligere punkter. Det i referatet sidstnævnte spørgsmål angår udlejning af parkeringspladserne under ejendommen. Et medlem er ikke tilfreds med at stå på ventelisten, når nogle af parkeringspladserne sjældent benyttes. Denne navlebeskuende holdning blev på passende vis tilbagevist af ordstyreren, der pænt forklarede, at lejerne af parkeringspladser må bruge dem, som det nu en gang passer dem.
-- og så gik de alle hjem, mætte og tilfredse.