|
|
Da varmemesterembedet med embedsbolig som følge af L.-kildernes ønske blev nedlagt, blev den
bolig, 501, der var tilknyttet jobbet, solgt. Hele
operationen (1991) tjente som beskæftigelsesterapi for
langkilderne, af hvilke den ene overtog varmemesterstillingen
(men ikke så meget af arbejdet!) og den anden tog sig af
boligsalget og de deraf følgende retssager. Begge langkilder var
siden flittigt optagne af nedrakning af såvel boligens
tidligere beboere som boligens køber og dens nye
beboer -- en aktivitet, der fortsatte selv efter, at der var
kommet en løsning på "problemet", der bestod i, at køber havde
udlejet boligen uden først at indhente fru Langkildes
velsignelse.Sagen opløstes, da lejeren erhvervede medejerskab i sin
bolig, hvilket skuffede langkilderne dybt; de havde gjort sig
forhåbninger om et betydeligt mere dramatisk udfald.Skuffelsen gav sig ikke blot udtryk gennem almindelig
nedrakning, men også negativ særbehandling, idet ejerforeningens
bestyrelse kun modvilligt samarbejdede med de nye ejere -- en
politik, som, efter fru L.-kildes udtræden af ejerforeningens
bestyrelse (1994), loyalt blev videreført af CJF og (selvfølgelig)
hr. L.-kilde.Blandt de henvendelser fra 501, som bestyrelsen modtog og
planmæssigt snakkede sig udenom eller ignorerede, gjorde een sig
særligt bemærket, fordi den drejede sig om et problem, som
langkilderne også burde kende, eftersom deres bolig (502)
var en spejlvendt udgave af den tidligere viceværtbolig, nemlig
den omstændighed, at der tilsyneladende mangler pulterrum til disse boliger.
Under et sidste bestyrelsesmøde før 1995-generalforsamlingen
omtalte CJF i en eller anden anledning kort en henvendelse i
sagen. Han ønskede tydeligt nok, at bestyrelsen skulle forholde sig
passiv og ville hurtigst muligt skifte emne. Mødet kom imidlertid
ikke videre, før hr. L.-kilde havde afleveret en fuldstændigt
irrelevant og groft personlig nedraknings-svada rettet mod 501's
ejere. Jeg fandt begge d'herrers optræden ret påfaldende og
noterede mig, at pulterkammer-spørgsmålet kunne være et af
ejerforeningens ømme punkter.I begyndelsen af 70'erne var jeg ret flittig bruger af den
lille, sydvendte fællesterrasse. "Langkildernes skur" var endnu
ikke opført og der var sol til ud på aftenen og hen på
sensommeren. Udover den uhensigtsmæssige gulvbelægning (en slags
klæbrig asfalt) bemærkede jeg på de små terrasser nogle lidt
umotiverede døre, der gav adgang til et eller andet rum vest for
terrasserne. Ejendommens byggeplaner afslørede, at det drejede
sig om pulterrum til hhv. boligerne 501 og 502, hvilket jo
var meget plausibelt.Siden fulgte en årrække, hvor jeg benyttede min bolig
meget lidt og besluttede at sælge den. Der meldte sig snart en
potentièl køber, der var interesseret i boligen på grund af
de fælles tagterrasser. Fremvisning af salgsobjektet kom derfor
også til at omfatte dem -- men jeg fandt, at den lille, sydvendte
terrasse var aflåst og ikke kunne åbnes med nogen af de nøgler,
jeg havde til ejendommen. Terrassen så ellers nogenlunde "normal"
ud.Episoden førte til, at handelen blev aflyst og jeg udsatte
mine planer om at sælge.Mine efterfølgende forsøg på ved generalforsamlingerne at
få ejerforeningens medlemmer til at interessere sig for sagen
gav, takket være ordstyreren adv. E. Suenson, intet resultat og
jeg mistede i nogen tid interessen for ejendommen og dens
pilrådne ejerforening.Næste gang, jeg besigtigede terrasserne nøjere, var de
blevet yderligere "privatiseret", hvilket især gjaldt den lille
sydterrasse. Begge de små terrasser var i mellemtiden blevet
privat dekoreret og dørene, der skulle give adgang til de små
rum vest for terrasserne, var væk! Tendensen fortsatte efter
1987 og i 1991 havde langkilderne definitivt annekteret den lille
sydterrasse, som de første gang satte til salg sammen med
deres bolig i 1993. Den hjemmelavede grundplan, der ledsagede
salgsmaterialet omfattede intet pulterrum!Det må antages, at afblænding af den oprindelige adgang til
de aktuèlle pulterrum har fundet sted i forbindelse med
ejerskifte og udskiftning af vicevært. For 502's vedkommende, kan
den have fundet sted så sent som 1987, hvor denne bolig
skiftede ejer og Steen Palmquist (rigeligt "kreativ"
ejendomsmægler, dengang ejer af 504 = den bolig, der nu råder
over pulterkammeret!) forestod handelen. 503's annektion af
pulterrummet tilhørende bolig 501 har mest sandsynligt fundet
sted i forbindelse med udskiftning af varmemesteren nogle år
forinden.I sidste halvdel af 80'erne var Carsten Fogt formand i
ejerforeningens bestyrelse, så 5te-sals-ejerne havde frit spil -
- også til på denne etage at disponere privat over
fællesarealerne.