|
|
Kbh.Ø.: 27/4-94 I det afsnit af formandsberetningen, der omhandler min korrespondance med ejerforeningens bestyrelse, findes næppe ét punktum, der er i overensstemmelse med virkeligheden. For det første er der byttet om på begivenhedernes kronologiske rækkefølge og dermed også på årsag og virkning. For det andet er citaterne taget ud af den sammenhæng i hvilken de har den af mig tilsigtede mening. Således blev glosen "terror" brugt i et brev senere end det, hvorfra citatet "Fru Langkilde ... osv." er plukket. Formålet med ombytningen er at give det indtryk, at (stakkels) fru Langkilde opgav korrespondancen som følge af "forstanderinde- citatet". I virkeligheden gav hun sorteper videre, såsnart hun indså, at hun skulle tabe ansigt i en videre diskussion. Samme "forstanderinde-citat" er iøvrigt det eneste, der er gået ubrudt igennem til formandsberetningen. At dette citat, efter oplæsning på den ordinære generalforsamling 1993, udløste en del latter, viser at "der er noget om snakken"; i modsat fald ville citatet ikke være fundet morsomt. Det sidste af formandsberetningens pluk stammer fra en kort, orienterende, skriftlig meddelelse, jeg afleverede til bestyrelsen i dagene optil ovennævnte generalforsamling: "primadonna-citatet", der blev skåret ud og servéret, som om det var direkte rettet mod bestyrelsen og iøvrigt var skrivelsens hovedbudskab. For en ordens skyld skal jeg repetére, at selve "primmadonna-citatet" er taget ud af et afsnit, der omhandler en del af min egen bekendtskabskreds, som kunne være lempelig til dirigentrollen ved vore generalforsamlinger. Det er virkeligt trist og meget påfaldende, at bestyrelsen godkender en formandsberetning, der i sin omtale af mine skrivelser udelukkende manipulerer med enkelte farverige vendinger istedet for at fokusere på skrivelsernes hovedindhold. Hvilken sandhedsværdi har da resten af beretningen? Hvilken sandhedsværdi har formandsberetningen fra 1991?
Behandlingen af mit forslag til sanering af centralvarmeanlægget på Ejerforeningens ordinære generalforsamling 1993. Efter den traditionelle godkendelse af formandsberetningen afslørede jeg min nye identitet som "næsten grotesk undtagelse" og påtalte i denne sammenhæng I.L.'s forvanskede billede af min korrespondance med ejerforeningens bestyrelse. Hverken bestyrelsesmedlemmer eller ordstyrer tog notits heraf og man gik hurtigt videre. I.L. introducerede mit forslag idet hun forklarede, hvorledes bestyrelsen havde udvist umådelig velvilje ved at modtage mit forslag, som hun mod bedrevidende påstod var indgået for sent. Til støtte for en allerede af bestyrelsen bestilt fidusventil var indkaldt en "faglig expert" i form af en overmontør, der beslaglagde næsten halvdelen af den tid, der samlet blev ofret på sagen. Denne montør var i dobbelt forstand indisponeret til opgaven, idet han dels havde økonomisk interesse i projektet og dels afslørede ringe kendskab til emnets fysiske natur. "Viceværten" brugte ca. 5 min. på et indslag, der var ment som en reel nedrakning af undertegnede (Citat: "Véd manden overhovedet, hvad han taler om?"), men kom i stedet til at styrke min mistanke om, at hr. Langkilde vist ikke "havde læst sin lektie ordentligt". Intet af, hvad han sagde, havde relation til fjernvarme. Dirigenten gentog I.L.s påstand om forsinket indlevering af mit forslag, selv om han med sit ordvalg havde afsløret sin indsigt i den "næsten groteske korrespondance". Videre misbrugte han sin ordstyrerfunktion til at fordreje debatten. Således fik jeg som forslagsstiller bevilget mindre end 1/4 af de 46 min. "debatten" varede og fik f.eks. ikke lejlighed til at svare de medlemmer, der havde rettet spørgsmål til mig. Generalforsamlingen forkastede hele mit forslag og dømte således sine medlemmer til fortsat udnyttelse af smarte VVS- folk. Efter generalforsamlingen forespurgte jeg Inge Langkilde, hvorledes et forslag indsendt ved midsommer og iøvrigt indenfor en af Inge Langkilde opfunden 3-dages-frist, kunne betragtes som "ikke rettidigt indleveret" ? Det svar, hun gav, var typisk og ubegribeligt: årsagen skulle angiveligt være, at forslaget havde indeholdt ordet "konklusion". Sådanne svar modtager man ofte ved henvendelse til Inge Langkilde. Udover eksempler fra "den næsten groteske korrespondance" kan jeg dokumentere flere. Ovenstående gennemgang af en del af Ejerforeningens Ordinære '93-generalforsamling viser endnu et exempel på, hvorledes ejerforeningens bestyrelse ved forskellige taktiske manipulationer afværger forslag fra menige medlemmer. Vågne deltagere har ved flere generalforsamlinger haft mulighed for at observere netop denne fremgangsmåde i flittig brug og må have gjort sig tanker om, hvilke interesser bestyrelsen prøver at varetage. Eksemplet er blot det sidste i rækken af besynderlige escapader, jeg har oplevet i mine forsøg på at samarbejde med ejerforeningens bestyrelse i sager af fælles interesse. Bestyrelsens fremgangsmåde overrasker mig derfor ikke, blot er midlerne denne gang så grove, at jeg bad bestyrelsen udsende et korrigerende tillæg til formandsberetningen. Bestyrelsen svarede, at det hverken ville eller kunne den . Jeg har derfor besluttet at hjælpe den. Jørgen Holm-Jensen |