25. februar 1995
Carsten,
Ved gennemlæsning af brevet fra
BoyeNielsen har jeg bemærket følgende:
- Han ignorerer
helt det angivelige faktum, at bestyrelsen under
møder med ham havde fået det indtryk, at hans indblanding i
tagrenovationen kunne opfattes som en vederlagsfri
ekstraservice.
- Han lader som om, vi ikke finder at
hans arbejdsindsats modsvares af beløbet på regningen. Så vidt
jeg véd, har bestyrelsen ikke foretaget en sådan
vurdering.
- Han resumerer et handlingsforløb, som
alle implicerede kender i detailler. Når advokater gør sådan,
er det enten tegn på, at de "mangler en undskyldning" eller,
at de prøver at "idyllisere" sagens forløb.
- Han fremstiller Jørgen L.-kilde som
lidelsesfælle i denne sag. Er det sikkert, at det kun er
blevet ved lidelserne?
På vor seneste ordinære
generalforsamling efteråret 1994 sagde samme BoyeNielsen, at
det var muligt uden videre (i hvert fald til en begyndelse) at
trække en del ekstra på hans administrationsapparat og hans
good will. Bemærkningen faldt, da der skulle overtales
medlemmer til at opstille som kandidater til bestyrelsen.
Det lader til, at jeg ikke har hørt
ordentligt efter under de kældermøder, hvor tilsynet med
tagrenovationen blev diskuteret. Herunder fik jeg nemlig det
indtryk, at man frafaldt kravet om tilsyn ved SchackEriksen,
fordi det viste sig, at tilsynet var indbygget i
projektet og varmemesterens rolle således var
indskrænket til at overvåge dets rettidige afvikling.
Som jeg læser BoyeNielsens brev, skal
han bl.a. have vederlag for at overtage
ansvaret for et tilsyn bestående af ham selv og hr.
L.-kilde som "teknisk sagkyndig". "Barnet fik sin vilje" og
ejerforeningen har fået regningen. Da jeg betragter
Egon Rasmussen som en hæderlig person, er det min opfattelse,
at den risiko, BoyeNielsen tager, er til at overskue.
Hæderlighed er blot ingen garanti mod menneskelige fejl og
hvis der skulle vise sig en alvorlig teknisk brist ved
projektet, vil der være medlemmer, som retrospektivt vil undre
sig over, at vi nøjedes med mindre end en
bygningsingeniør.
VenligstJørgen H-J.
|