|
|
|
Ejerforeningens bestyrelse praktiserer en velindarbejdet strategi med at ignorere henvendelser -- eller at snakke udenom det, oftest praktiske, problem, man forsøger at gøre bestyrelsen opmærksom på. Følgende et eksempel fra perioden 1996-99. Varmt brugsvand eller hva'? I forbindelse med montering af vandmålere i hele ejendommen Halsskovgade 2+4 først i 90'erne løsnedes en del skidt og slagge i ejendommens vandrør, hvilket gav problemer for bl.a. skyllecisterner og forsyningen af varmt brugsvand (VBV). De mest akutte og påfaldende ulemper blev relativt hurtigt afhjulpet, men siden svigtede cirkulationen i VBV-anlægget uden at det tilsyneladende anfægtede husets beboere. Fejlen medfører et vandspild, fordi man ofte må tappe en snes liter "VBV", før det efterhånden begynder at blive varmt. For brugeren kan det blive en rigtigt dyr fornøjelse, for han kommer til at betale fuld pris for det utilstrækkeligt varme vand. Parret Langkilde, hhv. daværende formand i ejerforeningens bestyrelse og ejendommens fyrpasser, savnede forståelse for mekanismen i fænomenet med det varme vand, og Inge L.-kilde roste sig sågar i en formandsberetning af, at montering af vandmålere (hendes initiativ!) havde ført til, at beboerne nu virkeligt sparede på det varme vand, hvilket hun så af, at når hun "om morgenen åbnede for varmtvandshanen, var vandet længe om at blive ordentligt varmt". Det var ikke faldet hende ind at kontrollere sin formodning med en vandmåleraflæsning. Et halvt år senere må en eller anden behjertet sjæl med solide pædagogiske evner have fået fyrpasseren til at forstå den rette årsag til den træge VBV-forsyning. Fejlen blev pludselig afhjulpet og selv fyrPasserens Væbner (= Peter Vestergård) var ved at sprække af stolthed. Det cirkulerende skidt i VBV-systemet fandtes dog endnu og ulempen vendte derfor tilbage med jævne mellemrum. Sålænge den havde nyhedens interesse, blev der taget modforholdsregler, men det "klingede af" og beboerne havde desuden vænnet sig til tingenes triste tilstand eller forventede, at andre tog affære. I hvert fald var der mig bekendt ikke nogen, der klagede. I den tid, jeg var suppleant i ejerforeningens bestyrelse, gjorde jeg som regel fyrpasseren (Inge Langkildes ægtefælle, der var indtrådt i bestyrelsen, da hans kone trådte ud i fornærmelse over, at hun ikke fortsat kunne beslaglægge den lille fælles sydterrasse til privat brug og salg) opmærksom på varmtvandsproblemet, men det hjalp sjældent; til gengæld blev fyrpasseren mopset. Foråret 1996 (ejerforeningen havde i mellemtiden ansat en ny varmemester) gjorde jeg endnu en gang opmærksom på det defekte VBV-anlæg. Der skete intet i den anledning, hvilket jeg udelukkende tilskriver en vrangvillig bestyrelse. Efter det nedslående resultat lod jeg sagen hvile. VBV-forsyningen forringedes derefter gradvist yderligere. Imod slutningen af 1998 afleverede jeg til bestyrelsen en skriftlig påmindelse om fejlen, der nu gjorde det til en blandet fornøjelse at tage et brusebad, fordi VBV-trykket svingede vildt. Et par uger efter min henvendelse kontaktede varmemesteren mig i noget, der skulle vise sig at være en afledningsmanøvre, for selv om jeg indgående forklarede ham problemet, blev der ikke gjort noget ved det, hvilket er i fuld overensstemmelse med bestyrelsens politik (CF-citat= ". . . hvis man ikke foretager sig noget, forsvinder problemet af sig selv."). Tiden gik og i april 1999 bekræftede nye målinger, at VBV-cirkulationen stadig manglede helt. Jeg informerede bestyrelsen påny og den foretog sig intet. Nogle uger senere traf jeg tilfældigt den tidligere fyrPassers (= Langkildes) trofaste Væbner (=P. Vestergaard) og spurgte ham, hvad han mente om VBV-forsyningen. Det viste sig, at han også var irriteret over fejlen, men han havde selvfølgelig ikke foretaget sig noget i den anledning. Jeg opfordrede ham til at prøve, for måske ville det virke bedre, når henvendelsen ikke kom fra mig. Hvis han henvendte sig, virkede det, for i slutningen af maj måned fungerede VBV-forsyningen næsten tilfredsstillende og det varede stort set til 19. sept.1999, hvor der atter kom symptomer på utilstrækkelig cirkulation. Den 25. november 1999 gennemførtes en "rensning af kedlen" og det lød da, som om man prøvede også at gøre noget ved tilstopningen af VBV-rørene, men virkningen var ikke overbevisende. Efter en ny periode med konstant forringelse af VBV-forsyningen gik ejendommen derfor ind i februar måned år 2000 med den ringeste varmtvandsforsyning i lang tid -- måske nogensinde -- og ejerforeningens bestyrelse bekymrede sig om trappevask! I midten af februar 2000 fik jeg tidligt en eftermiddag
uanmeldt besøg af en (formodet) VVS-installatør. Han tappede en
snes liter koldt vand fra varmtvandshanen i mit køkken og lod
forstå, at der nu skulle gøres noget ved problemet. Få dage
senere varsledes ejendommens beboere i et opslag om nogle timers
lukning af det varme vand. Siden er denne side af ejendommens drift blevet "glemt" og manglende VBV-cirkulation det normale for ejendommens tilstand, hvilket bekræftes af flere målinger, f. eks. august 2004, august og oktober 2005 samt februar 2006. Derefter har en eller anden pillet ved indstillingerne, så både temperatur og cirkulation blev korrekt. Ejerforeningens bestyrelse interesserer sig kun for ejendommens infrastruktur, hvis den svigter akut eller hvis den kan danne grundlag for iøjnefaldende og kostbare projekter med udsigt til returkommisioner. Det skulle vise sig, at der ikke blot blev lukket for det varme vand, men for alt brugsvand, hvorved beboerne blev påført en ret betydelig ulempe: at undvære det varme vand kan man overskue, men helt at undvære vand er en langt alvorligere affære, der faktisk kræver lidt forberedelse. Man kan opkaste flere formodninger om årsagen til denne forulempning. Den mest nærliggende er, at den aktuèlle blikkenslager ikke har gidet sætte sig ind i anlæggets konstruktion og derfor har lukket for alt vand. Lukning af brugsvand blev ikke den eneste uheldige følge af indgrebet. Det skulle senere vise sig, at der også var blevet pillet ved indstillingerne af brugsvandsforsyningen, så den derefter virker rigtigt dårligt -- og fejlen er ikke senere blevet rettet, hvilket viser, at det må betragtes som et 'uheld' når brugsvandsforsyningen gennem de senere måneder faktisk har virket ret godt! |
| Se også: Legionærsyge og Vedrørende 'varmt brugsvand |