EJERFORENINGEN HALSSKOVGADE 2-4 , 2100 KØBENHAVN Ø



Referat af bestyrelsesmøde afholdt d. 15.11.94




Som man har bemærket, så er arbejdet med renovationen af tagterrasserne begyndt, da lånet i banken er blevet bevilliget. Rækkefølgen bliver således: østterrassen (den store fælles terrassse),nordterrassen (mod Vordingborggade), sydterrassen (mod Korsørgade) og til sidst vestterrassen (mod Halsskovgade). Arbejdet forventes at blive færdigt i uge 2, hvis alt går vel.



Bestyrelsen blev samlet grundet to forslag om samme sag, nemlig besigtigelsen af arbejdet.


D. 13.11.94 foreslog Carsten Fogt bestyrelsen, at bede ejerforeningens konsulent, gennem mange år, ingeniør Cai Schack Eriksen, assistere ejerforeningen i renoveringssagen. Cai Schack Eriksen skal med jævne mellemrum besigtige arbejdet sammen med Jørgen Langkilde, og derved sikrer vi os bedst muligt, at der kun betales for veludført arbejde. Cai Schack Eriksen vil af bestyrelsen blive anmodet om, så effektivt som muligt, at yde den ønskede bistand for et honorar på op til kr. 25.000 incl. moms. Arbejde udover denne grænse skal. der tages særskilt stilling til.

Senere samme dag svarede Jørgen Langkilde skriftligt, at han ikke mente en ekstra kontrol til den pris burde være nødvendig for at sikre renoveringen. Hvis sagen, ved mangler i arbejdet, skulle ende i retten, vil Cai Schack Eriksen alligevel ikke kunne drages til ansvar.

På bestyrelsesmødet fortalte Carsten Fogt, at han havde rådført sig hos administrator-, Karsten Boye Nielsen, der oplyste, at han fandt det inden for bestyrelsens beføjelser at søge den anførte bistand til at sikre foreningen i renoveringsprojektet.

Ved en afstemning for/imod Carsten Fogts foreslag blev resultatet således:
for: Carsten Fogt imod: Jørgen Langekilde
Nicolai Hansen
Luise Bering neutral: Pernille Bruun

Carsten Fogt vil udfærdige tilbuddet med den fastsatte pris til Cai Schack Eriksen.

På mødet blev det endvidere vedtaget, at der vil blive oprettet et arkiv i fyrrummet indeholdende samtlige papirer, notaer m.m. angående ejerforegningens arbejde.



Der blev fra Jørgen Holm-Jensen gjort opmærksom på, at ventillationsanlæget stadigt stopper før kl. 22.00. Dette vil blive ordnet inden for nærmeste fremtid.



Kopi af de to ovennævnte foreslag kan fås ved henvendelse hos viceværten i kontortiden.




På vegne af bestyrelsen

L.BERING (sig.)

-oOo-

9/1/00