Cykelparkering

Endnu et dyrt og uløst problem

Ejendommens cykelparkering har af lidt forskellige grunde voldt bekymring i mange år. Midt i 70'erne planlagde ejerforeningens dengang knapt så korrupte bestyrelse nye stativer, fordi cykeltyveri havde antaget et generende omfang. De vidtløftige 70'er-planer blev, som så mange af ejerforeningens øvrige planer, ikke til noget og man levede videre med tyverierne. I de følgende 20 år drøftede man jævnligt parkeringsproblemet, der gradvist havde skiftet karakter til et reelt pladsproblem. Det kom imidlertid aldrig til handling og problemerne voksede.
       Når cykelparkeringen atter i begyndelsen af 90'erne kom på ejerforeningens dagsorden, var der af naturlige grunde ingen, der tog sig af støjen, men en opblæst jurastuderende, der havde manipuleret sig ind i bestyrelsen, tog sagen til sig og talte varmt for en løsning, der lignede den, som i 1999 endeligt kom til udførelse. Studenten, hvis tekniske viden var hurtigt overset, anbefalede den type cykelstativer, der allerede fandtes i kælderen, hvor de fungerede nogenlunde, fordi de blev meget lidt brugt. Jeg frarådede, med henvisning til de dårlige erfaringer H.C.Ørstedsinstituttet havde haft med netop denne type cykelstativer, dog kraftigt denne løsning. Man lyttede ikke til mit råd -- ejerforeningens formand var nemlig C.J.Fogt (CF), der lider af animositet mod velbegrundede ræsonnementer. Desuden var megavrøvlet Jørgen Langkilde medlem af bestyrelsen. Han anså sig selv for at være teknisk orakel og tålte ikke 'konkurrence'. Af helt ubegribelige årsager dansede CF lydigt efter Langkildernes pibe (havde/har de en klemme på ham?). Planerne om en løsning på problemet med cykelparkering blev derfor atter syltet.
       Årene gik. Langkilderne flyttede. I 1998 sad CF derfor (uofficielt) som formand i en bestyrelse med et par nye ansigter, hvoriblandt vi kunne finde 'stjerneskuddet' Peter Nørgård, der stillede et generalforsamlingsforslag om ændring af cykelparkeringen. Den opblæste student sad fortsat som bestyrelsesmedlem og da forslaget blev vedtaget og bragt til udførelse, bar det umiskendeligt præg af studentens virkelighedsopfattelse. Resultatet kan i dag beses i ejendommens gård og må betegnes som en katastrofe -- altså fuldstændigt i stil med ejerforeningens dispositioner i øvrigt!

I forbindelse med opklaringsarbejdet omkring forskellige besynderligheder i driften af centralvarmen, måtte jeg en tur til Valby for at søge i Bolig- og Byggestyrelsens arkiver efter oplysninger om varmeanlæggets konstruktion. Under dette arbejde, der i væsentligst bestod af at gennemgå dokumentstakke, kom jeg over en masse anden interessant information om ejendommen, heriblandt papirer, der afslørede, at ejerforeningen havde været dybt involveret i at løse genboejendommens problemer med cykelparkering og at dette var sket i en periode, hvor ejerforeningen intet praktisk havde gjort for at løse sine egne problemer af samme art!
       Det er overflødigt at tilføje, at dette 'samarbejde' fandt sted, uden at ejerforeningens medlemmer fik det mindste at vide derom. Udgifter til det 'fælles projekt' var heller ikke at finde i årsregnskabet, hvor de mest sandsynligt er blevet skjult under en anden regnskabspost. Vi har faktisk endnu et eksempel på, at ejerforeningens bestyrelse prioriterer externe interesser højere end medlemmernes. Desuden må forholdet henregnes til gruppen af bestyrelsens lyssky affærer.

I 2006 kunne man observere en ny tendens i ejerforeningens måde at takle det problem, der efterhånden havde antaget groteske dimensioner: Man begyndte at rydde op i stativerne foran nr. 4, men lod hånt om opgang 2's kvaler. De cykler, der blev fjernet fra opgang 4's stativer, blev dels stakket langs kældernedgangen ved nr. 4 og dels fragtet over til nummer 2 og smidt på denne opgangs cykelparkering. Forklaringen på denne forskelsbehandling er yderst nærliggende: de fleste af bestyrelsens medlemmer (heriblandt formanden) og dens inderkreds bor i nr. 4. De få bestyrelsesmedlemmer, der bor i nr. 2, har andre interesser at se til og kan ikke bekymre sig om noget så ordinært som et almindeligt behov.

       Med nedlægningen i 2007 af et stykke gårdhave ud for nr. 2 er der rejst mistanke om, at bestyrelsen betragter dette sted som velegnet til henkastning af cykellig -- en mistanke, der de følgende år blev bestyrket til vished.

Ved de følgende ordinære generalforsamlinger fremsatte jeg atter forslag til forbedring af cykelparkeringen, men disse forslag faldt på bestyrelsens uvilje, der blev støttet med misforstået solidaritet af det apatiske klientel og løgnehistorier fra ejendommens varmemester.

I 2010 gjorde jeg bestyrelsen opmærksom på et lig af et tohjulet motorkøretøj, der længe havde stået til ulempe på cykelparkeringen foran nr. 2. Som vanligt reagerede bestyrelsen ikke og jeg mindede følgende ved flere lejligheder bestyrelsen om køretøjet. Som forventet var det nytteløst. Jeg forelagde derfor problemet under den ordinære generalforsamling 2012 og gjorde samtidigt opmærksom på en diskrepans mellem ejendommens indretning og ordensregler. I disse henvises tohjulede motorkøretøjer til et parkeringsfelt, som ikke findes. Ejerforeningens formand lod ved den lejlighed, som om han intet anede om de henkastede køretøjer. Han gjorde et notat om det manglende parkeringsfelt, men efterfølgende skete intet -- og ved årsskiftet 2013/2014 står køretøjerne der endnu!

Arkæologisk artefakt.

Der har i den forløbne tid flere gange været oprydning i cykelstativerne uden at det har anfægtet motorkøretøjet -- og det trods Scherlund i et opslag erklærede, at gamle cykler og andet ville blive fjernet.

Kort efter nytår 2014 mindede jeg atter i en E-post bestyrelsen om scooter-liget. Meget usædvanligt indløb kort efter et svar, der også afslører, hvad min henvendelse har sat i gang: nemlig en masse undvigemanøvrer! Det scooterlig, der har henslæbt mindst 5 år af sin eksistens på cykelparkeringen foran nr. 2, er nu pludseligt blevet anmeldt til politiet! Herfra lyder det ikke overraskende, at liget ikke er efterlyst. Scherlund har desuden kundgjort en 'plan'. Nu for vi bare vente på, at den fører til andet end forhaling.
Påmindelser

-oOo-

28-03-10 & 16-01-14