En opfordring omdelt mellem 25/3 og 29/3-2012. Der var grund til at betvivle dokumentets ægthed, da det ikke er forsynet med signatur fra nogen af de legalt valgte bestyrelsesmedlemmer, men et mødereferat fra et bestyrelsesmøde bekræfter, at det er udgået fra bestyrelsen.
Meddelelsen viser bestyrelsens trang til at gøre sig bemærket med administrative initiativer og derved bortlede opmærksomheden fra det almindelige forfald, der præger ejendommen. For eksempel kan nævnes ejendommens nordvestlige hjørne, hvor den faldstamme, der fører regnvand ned fra taget, blev frostsprængt mindst tre steder for 1½ år siden, hvilket har ført til tydelige fugtskjolder og en klart 'rådnende' mur -- eller den vandpyt, der efter nedbør siden tidernes morgen dannes foran gadedøren ved nr. 2 og som man indtil april 2012 kun talte om at gøre noget ved.
Det omdelte papir afslører desuden bestyrelsens varierende holdning til støjgener alt efter, hvem der fremfører klagen. Da jeg en gang klagede over en 27-årig kokelev, der var min underbo og efter lukketid slæbte kunder og kolleger fra arbejde med sig hjem, hvor de fra midnatstid til ud på morgenen underholdt sig støjende med noget, der lød som bordtennis, fik jeg et svar fra bestyrelsens formand (Inge Langkilde) og det lød på, at støjen ikke var værre end 'den måtte tolereres'. Dette svar bad jeg senere (da madam Langkilde var ude af sagaen) bestyrelsen trække tilbage, hvilket den nægtede. Andre af mine klager over Peter Vestergårds chikanevirksomhed i form af natlig støj og besynderlige henvendelser snakkede bestyrelsen sig uden om -- faktisk ville man slet ikke berøre emnet, der for bestyrelsen var så følsomt, at den end ikke ville tåle dokumentation for indholdet af et møde, den blev presset til at afholde i anledning af min klage.
Den omdelte opfordring er også besynderlig i andre henseender: bestyrelsen, der nægter at sørge for omdeling af referater fra bestyrelsesmøder, har åbenbart ingen reservationer mod at arrangere omdeling af et stykke papir, der må anses at være et led i en intrige- og sladder-kampagne. Desuden har sproget i det omdelte ikke meget tilfælles med den svulstige pseudo-kancellistil, der normalt kendetegner bestyrelsens forsøg på at kommunikere med omverdenen.
