Nogle hængepartier.

Sendt til QQ 21/8-12. Tilsyneladende modtaget allerede 22/8.

Til bestyrelsen for ejerforeningen Halsskovgade 2+4

Parkering i Halsskovgade
Parkeringspladserne ud for de lige numre i Halsskovgade har nu som en hån for parkeringstrængte bilister ligget ubenyttet hen i over en måned. Er vi vidne til endnu en af bestyrelsens besynderlige forhalingsmanøvrer?

Propaganda
Under den ordinære generalforsamling 2010 luftede bestyrelsen via ordstyrer og administrator en trusel om at stævne mig, hvis jeg ikke fjernede ubekvemme oplysninger fra hjemmesiden 'Myrebo'.
       Da jeg udbad mig et eksempel på, hvilke af mine oplysninger man mente kunne danne grundlag for en retssag, kunne man ikke oplyse noget konkret, men 'afslørede', at det drejede sig om "upassende mishagsytringer af værste skuffe". Desuden lovede ordstyrer mig at gennemgå hjemmesiden og nærmere udpege de 'anstødelige' afsnit. Han stillede dog ikke en hurtig tilbagemelding i udsigt.
       En sådan tilbagemelding indfandt sig naturligvis aldrig. Bestyrelsens 'stunt' drejede sig om noget helt andet, nemlig uhæderlig propaganda, der falder fint i tråd med det miljø af sladder og bagvaskelse, som ejerforeningens bestyrelse omgiver sig med og har omgivet sig med siden Stenbjørns tid.
       Hvis nogen skal stævne nogen, er det mig, der skal stævne ejerforeningens bestyrelse.

Jørgen Holm-Jensen (sig.)


Naturligvis aldrig besvaret!

I stedet fulgte 30/9-12 nedenstående opslag:Bestyrelsens udspil
Opslaget skal sandsynligvis opfattes som en reaktion på min henvendelse og som et forsinket forslag fra bestyrelsen til den kommende generalforsamling, men også som en slags afledningsmanøvre til at lægge et slør over bestyrelsens umådelige passivitet -- især i alle sager om parkering.
        Man ser, at bestyrelsen igen på løgnagtig vis søger at sammenkoble adgangen til at bruge parkeringspladserne med renovation af gadens slidlag.
        Parkeringarealet kunne sagtens have være udnyttet i den tid, vi har ventet på, at bestyrelsen skulle få nusset sig færdig til at få iværksat en renovation. I stedet har bestyrelsen fodret ejerforeningens medlemmer med usande historier om, at man dels afventede svar fra kommunen og dels tilbud fra nogle entreprenører. I ly af disse pseudoaktiviteter har bestyrelsen så beskæftiget sig med det, der i virkeligheden optager den mest: Penge! -- over og under bordet. Først har man sikret Q-park en fed indtægtskilde og siden har man brudt hovedet med et arrangement, der tilsyneladende skulle sikre ejerforeningen nogle indtægter, men som helt klart åbner muligheder for lyssky forretninger som f.eks. dulgte 'gebyrer' i tilknytning til lejemål for de 10 omtalte parkeringspladser i Halsskovgade. Man kan jo så gætte på, hvilke lommer disse 'gebyrer' havner i.

Om bestyrelsens 'forslag' er der at bemærke, at det er lige så idiotisk som det meste af alt andet, der udgår fra denne kant. Forslaget tager sigte mod at tilfredsstille 10 bilejeres parkeringsbehov og lader hånt om det faktum, at ejendommen som helhed med sine 84 boliger har behov for en flexibel adgang til parkering.
-oOo-

21-08-12 og 04-10-12