Henvendelse til Ejerforeningens bestyrelse Påsken 2016.

Efter ejerforeningens ordinære generalforsamling 2015


Ventilationssagen.

       Der er i skrivende stund ingen synlig fremgang at spore i ventilationssagen, der således må anses for at have ligget stille siden generalforsamlingen.
       Da jeg er initiativtager og forslagsstiller til at få den 3 år gamle sag opklaret og problemet løst, forventer jeg at blive holdt orienteret om dens forløb. Der har fra ejerforeningens side end ikke været forsøg herpå.

Når en undersøgelse af et objekt giver 'usandsynlige' resultater, kan det have mindst 1 af 2 årsager: enten er (1) målemethoden forkert, eller også har (2) objektet ikke den beskaffenhed, man har forudsat. Yvonne Schack Bardings (YSB) indslag under den ordinære generalforsamling afslørede, at hun hidtil havde udelukket begge muligheder. Det er en grov fejl!
       En beboer i nr. 2 har overfor mig forklaret, at under særlige vindforhold kunne det ligefrem blæse ind gennem ventilationsspjældene hos hende, hvilket klart bestyrker den af mig under generalforsamlingen fremsatte opfattelse, at ventilationssystemet et sted højt oppe i strukturen er befængt med en anselig utæthed.

Referater fra generalforsamlinger

... skal objektivt gengive et forløb af generalforsamlingerne med den information, der er fremkommet. Det omfatter iflg. sagens natur de tekniske udredninger, der forelægges under generalforsamlingen. I den henseende er ejerforeningens referater fra generalforsamlingerne mangelfulde og hyppigt fejlagtige. Der er tilmed eksempler på, at referaterne beskriver forløb, der slet ikke har fundet sted, eller der forekommer andre idylliserende tilføjelser.
       YSB afleverede en redegørelse over 'problemerne' med det varme brugsvand. Denne redegørelse var, hvad angår ejendommens infrastruktur, fejlagtig. Primært synes YSB ikke at have forstået, at forsyningsanlægget for det varme brugsvand har cirkulation og at afstandene fra fødestrenge til tappesteder er meget korte, hvilket gør det muligt, at vandet holder en tilfredsstillende høj temperatur hele vejen fra kedlen og til brugeren. YSBs anbefaling, om en gang imellem at lade det varme brugsvand løbe for fuld kraft ½ time, er grotesk. Hvis dette råd efterleves, vil det blot øge vandforbruget (med ca. 200 ltr/gang) uden at mindske risikoen for vækst af pathogene bakterier signifikant.
       YSBs beretning om observationer af vækst i vandrør med brugsvand var ganske usandsynlige. Jeg kan med en vis vægt udtale mig herom, da jeg har en fortid i Hygiejnisk Instituts vandlaboratorium under afdelingsleder E. Fjerdingstad og professor Bonnevie. Desuden har jeg gennemført et kursus i mikrobiologi for biokemikere på Københavns Universitet.

Referater fra bestyrelsesmøder

       ... udmærker sig ved at være lidet troværdige. Desuden afholdes alt for få reelle bestyrelsesmøder, hvilket, sammenholdt med det billede af en travl bestyrelse, som formanden gerne giver udtryk for, bidrager til at rejse tvivl om såvel referaternes indhold som mødernes eksistens. Der er, med formandens lave troværdighed taget i betragtning, en overvejende sandsynlighed for, at referater fra de møder, bestyrelsen angiveligt afholder via elektroniske medier, bliver til før møderne afholdes. Således angives f.eks. ingen liste over 'fremmødte' -- og ingen 'gæster'.

Efter nogle år med en særdeles 'afslappet' drift af ejendommen er status den, at der er problemer med ventilation, centralvarmeanlæg, tilsyneladende også med forsyning af det varme brugsvand og endeligt med kommunikation mellem bestyrelse og menige medlemmer. Det ser ud til at være på tide, at bestyrelsen på afgørende vis omlægger sin 'stil' og f.eks. ikke modarbejder objektive henvendelser fra medlemmer.

Under behandlingen af mit forslag om ejendommens ventilation ved den ordinære generalforsamling 2015 afslørede formanden Carsten Fogt påfaldende interesse for, hvad der ville ske, hvis bestyrelsen undlod at følge det vedtagne forslag. Man kan nu forstå årsagen til hans forespørgsel: C. Foght ignorerer eller forvansker rutinemæssigt vedtagne forslag fra de menige medlemmer og det har aldrig været hans hensigt at rette op på det defekte ventilationsanlæg. "Hvis man ikke gør noget ved problemerne, går de over af sig selv".

. . . . . . . . . . . . . MH.:

Jørgen Holm-Jensen, 106.

-oOo-

21-03-16