Vinduer

Der er virkeligt gået ged i sagen, der i al sin enkelhed blot drejer sig om at istandsætte og/eller udskifte et hold vinduer og tog sin begyndelse med mit forslag på generalforsamlingen efteråret 2001. Projektering bør ikke gå videre end til at indhente de nødvendige tilbud og den nævnte pris (130.000 kr!) for dette arbejde er horribel. og svarer til en fuld måneds (ca. 120 timer) koncentreret arbejde for 1 veluddannet(!) fagmand. Så meget "kød" er der næppe på denne opgave!
         Hele affæren stinker af et veludviklet "Brixtoftesyndrom" kombineret med en forhalingsmanøvre, der vil forsinke igangsættelsen af det helt nødvendige arbejde yderligere.

(I et tidligere referat kan vi læse, at bestyrelsen dengang var nået temmeligt langt i forhandlinger med et andet firma som leverandør til istandsættelsesarbejdet. Bestyrelsen udtrykte senere endog en beslutning om, at 'man ville holde sig til dette firma'.
         Det er aldrig oplyst, at man gik bort fra dette samarbejde og hvorfor. Den slags oplysninger har nemlig ingen 'blæreværdi!')

EJERFORENINGEN HALSSKOVGADE 2 - 4, 2100 KØBENHAVN,Ø







FORSLAG TIL FORELÆGGELSE PÅ GENERALFORSAMLINGEN FOR 2001/2002

Bestyrelsen stiller forslag om, at generalforsamlingen giver den ny bestyrelse tilladelse til at lade sagen med hensyn til nye vinduer og døre projektere i henhold til ingeniør Yvonne Bardings redegørelse på årets generalforsamling.

Honoraret for projekteringen forventes at beløbe sig til ca. kr. 130.000 incl. moms.

Begrundelse for forslaget:

Projekteringen kommer til at oplyse de tekniske specifikationer, som tilbudsgiverne skal forholde sig til, således at modtagne tilbud umiddelbart kan sammenlignes af bestyrelsen og dens rådgivere.

Såfremt selve projektet ikke vedtages ved 1. forelæggelse på en generalforsamling, kan projekteringen senere genanvendes. Det vil sige, at projekteringshonoraret har blivende værdi.


Den 10. september 2002



Bestyrelsen







Ejerf441

         Det afsluttende vrøvl om "blivende værdi" er rent bluff. Hvis ejerforeningen skulle vælge en anden løsning, kommer det storstilede projekt til at tabe enhver interesse.

         Et rent narre-projekt i langkilde-stil! Eller, som det hedder i fagsproget: et luftangreb.

Det fremgår ikke, hvor initiativet kommer fra, men man ser igen CJFs navn knyttet til en tvivlsom aktivitet, hvor store pengebeløb på besynderlig måde strømmer ud af ejerforeningens kasse.

         CSE afleverede på generalforsamlingen d. 28/10-02 et langt og temmeligt vrøvlet eventyr (Ingen tal! Ingen statistik! I stedet en masse om, hvilken uskyldig engel CSE mente at være) om vinduer her og der, før og nu, illustreret med uordnede "slides" af billeder taget på ejendommen. Han og hans medarbejder blev derefter siddende 'på scenen' til generalforsamlingens bitre ende, selvom hans rolle var udspillet før pausen. Det er stadig noget af en gåde, hvorfor planlægning skal blive et mastodontprojekt af denne prisklasse, hvor hver enkelt bolig kommer til at bidrage med over 1000 kr. alene til indhentning af tilbud! og der er aldrig (som ellers lovet!) udkommet en redegørelse over omkostningerne.

Den 30. maj 2003 udsendtes endelig indkaldelsen til den udlovede ekstraordinære generalforsamling, der nu var berammet til 16/6-03 kl. 2000.
         Formaliteterne var i orden, men hele indkaldelsen var stærkt præget af, at den kom fra en flok papirnussere: der redegjordes side op og side ned om finansiering. Det var så galt, at en budget-opstilling ikke præsenteredes som en sådan, men fremlagdes, som om den var selve aktiviteten med titlen: "Udskiftning af vinduer/døre ....". Om projektets praktiske indhold nævntes kun den eventuèlle farve på vinduesrammerne. Der var, udover et firmanavn, INGEN detaljer om indholdet i det accepterede tilbud.

Det er sjofelt!

For at gøre det hele perfekt, omfattede dagsordenen for den ekstraordinære generalforsamling ingen alternative forslag til en total vinduesudskiftning. Hvis bestyrelsens forslag ikke godkendtes, så .... ingenting!

Det er suspekt!

Beslutningsgrundlaget var for spinkelt og projektet var allerede befængt med et par fede parasitter!
Jeg anbefalede følgelig medlemmerne at kassere bestyrelsens forslag!
Som forventeligt blev fremmødet ved den ekstraordinære generalforsamling for ringe til, at den kunne træffe de nødvendige beslutninger. Der blev derfor indkaldt til en ekstra-ekstra-ordinær generalforsamling med afholdelse hos administrator. Indkaldelsesfristen var, i lighed med den tidligere indkaldelse, overholdt -- det eneste lødige i denne sag. Selve indkaldelsen bygger imidlertid på en fed løgn, idet det anføres, at "projektet har været forelagt og drøftet på flere generalforsamlinger"

Projektet er aldrig blevet præsenteret eller godkendt!
Det var faktisk ukendt for ejerforeningens menige medlemmer!

Sådanne smådetailler anfægter imidlertid ikke ejerforeningens bestyrelse: den lod blot, som om projektet var blevet legalt vedtaget og søgte følgende bemyndigelse til finansiering.
         Den ekstra-ekstra-ordinære generalforsamling var berammet til den 26. juni 2003 kl. 1630 og fremmødet var, tidspunktet taget i betragtning, forbløffende stort og det lille mødelokale var fuldt besat. Nils Klausen repræsenterede alene ejerforeningens bestyrelse og det væsentligste, han sagde, var at bekræfte dette faktum samt at foreslå den lokale trold til ordstyrerposten. Ordstyreren levede helt op til bestyrelsens forventninger, idet han dels benyttede løgnagtige argumenter og dels ignorerede den håndgribelige og ret alvorlige kritik, der blev fremsat. Videre gjorde han groft forskel på medlemmerne, idet eet fik lov til at udfolde sig i et langt og irrelevant indlæg (der bl.a. handlede om, at det ikke ville gøre noget, hvis vinduesudskiftningen gik skævt, for det var der nemlig taget højde for med en post for "uforudsete udgifter" i projektets budget!), medens et andet medlem fik besked på at holde mund, så snart han anslog kritiske toner og fremsatte indvendinger mod denne påstand.

         Bestyrelsens forslag til finansiering af et for de menige medlemmer ukendt projekt blev vedtaget takket være de indhentede fuldmagter. Det hører med til historien, at et bestyrelsesmedlem umiddelbart før generalforsamlingens start var rundt og banke medlemmer op, så de kunne give bestyrelsen deres støtte.
         Disse medlemmer har ikke blot godkendt et unødvendigt kostbart og korrupt projekt, men også nedkaldt helvede over ejendommens beboere: vinduesudskiftning i det annoncerede omfang er bestemt ingen spøg!

En god uge efter afholdelsen af ejerforeningens ekstra-ekstra-ordinære generalforsamling udsendtes et dokument, betitlet "Mødereferat", med posten. Et hurtigt gennemsyn afslørede, at det til fulde bekræfter det lidet fordelagtige indtryk, ordstyreren gav under selve mødet: debatten var "elegant" udeladt af referatet, der overhovedet ikke gengav generalforsamlingens forløb. Det udsendte dokument er blot en grydeklar computerformular, hvor navne og tal var indsat de relevante steder -- intet om de meningstilkendegivelser eller den kritik, der trods alt blev fremsat. En del af ejerforeningens medlemmer havde derfor forgæves ulejliget sig med fremmødet -- og de medlemmer, der (fornuftigvis) holdt sig væk, blev aldrig ordentligt orienteret.
Vi fik et tomt referat fra et møde, hvor deltagende og ikke deltagende medlemmer ved afstemning vedtog en financiering af et stort set ukendt projekt.
-- og så er det ikke engang løgn!!
Tiden oprandt for den praktiske del af projektet og det arbejde, der var stillet i udsigt til sommeren 2002, blev endelig det sene efterår 2003 en realitet. Det håndgribelige varsel kom i form af et læs vinduer og montering af stilladser op ad ejendommen.
         Arbejdet skred tilsyneladende frem i den rækkefølge, man kan aflede af den "vejledende tidsplan", men inden den første tredjedel af projektet var halvt gennemført, stod det klart, at denne plan ikke var realistisk: det gik væsentligt langsommere. Under hele tumulten var bestyrelsen usynlig og det var tydeligt, at det firma, der i mangel af en varmemester står for "ejendoms- service", i relation til beboerne holdt en meget lav profil og helt undlod at tilbyde praktisk bistand til afdækning eller flytning/opbevaring af møbler og inventar. Denne strategi kan meget vel være udgået fra ejerforeningens bestyrelse, der almindeligt "klarer" problemer ved at ignorere eller direkte benægte dem.
         Selve arbejdet med at fjerne gamle vinduer og døre og følgende indsætte nye elementer blev udført grundigt og kompetent af et håndværkerhold, der ikke spildte tiden. Det skal desuden bemærkes, at disse folk meget hensynsfuldt forsøgte at reducere svineriet og bagefter ryddede pænt op. Alligevel kan det ikke skjules, at arbejdet som venteligt medførte meget alvorlige ulemper for de berørte beboere og at disse, hvis de i god tid havde været gjort bekendt hermed, ville have været mere skeptiske overfor det "hemmelige" projekt.
         Igangsættelsen af vinduesudskiftningen gav for første gang indblik i projektets praktiske natur. Det blev derved ret hurtigt afsløret, at det er irrationelt og kun i meget beskedent omfang sigter mod en forbedring af ejendommen. Det primære formål med aktiviteten kan derfor ikke være vedligeholdelse, men at skabe profit for et ukendt antal statister, af hvilke nogle må formodes at være tidligere eller nuværende bestyrelsesmedlemmer.
         "Økonomiske interesser" forskellige fra ejerforeningens almene ses atter som drivkraft bag bestyrelsens initiativer.

Hvad har vi fået?
         Ved udskiftningen er de oprindelige, sorte døre og vinduer blevet erstattet med hvide elementer af samme eller ringere kvalitet. Den nye farve passer nogenlunde til ejendommens pap/polyfilla-midterfløj, men udgør sammen med de smalle rammer et alvorligt brud mod de murede trappetårnes fremtoning: med de nye vinduer afsløres huset som det skrabede discount-byggeri, det i virkeligheden er.
         Et af argumenterne for at gennemtvinge udskiftningen var, at de nye vinduer skulle isolere bedre. Imidlertid er thermoruderne faktisk af samme, jævne kvalitet, som sad i de gamle vinduer og de har f.eks. intet at gøre med den "vareprøve", CSE sendte rundt under sit salgsfremstød ved 2002-generalforsamlingen. Rent praktisk blev effekten af vindues-udskiftningen i min egen bolig ejheller et reduceret varmeforbrug. Den eneste mærkbare effekt er opstået af det nedsatte luftskifte -- en følge af, at det nye arrangement er mere lufttæt og mangler en træk-lem, der i stedet er afløst af en række dårligt placerede og utilstrækkelige "ventiler". Et af de altanvendte vinduer kan åbnes og skal sandsynligvis forestille en erstatning for den manglende lem. At denne tanke er forfejlet, skyldes vinduets lavere placering, der gør, at det i åben tilstand er til gene for de aktiviteter, der sædvanligt udspilles på en altan. Den gamle visdom, der går ud på, at ventilation skal anbringes højt, har ikke haft indflydelse på planlægningen.
         Rent arkitektonisk strider de nye helglas altandøre mod ejendommens stil og frembyder desuden en fare for beboerne. Der vil utvivlsomt til sommer komme episoder, hvor intetanende beboere vandrer ind i de lukkede døre i den tro, at de skulle være åbne. At valget er faldet på sådanne døre, må slet og ret skyldes profithensyn kombineret med en dårlig smag, der lader sig diktere af alt med mindelser om supermarkedsmiljø. Den kommercielle verdens "opdragende" bestræbelser har ikke været resultatløse: primitive sjæle har lært at føle sig hjemme og "trygge" i "lyse og åbne" (gerne anonyme, antydningsvis sterile og ikke for komplexe) omgivelser.

         For undertegnede indskrænkede ulemperne af den dårligt planlagte og dårligt annoncerede vinduesudskiftning sig ikke til rod og svineri, idet jeg desuden fik store udgifter til flytning og opmagasinering af inventar og derudover kan føre tabt arbejdsfortjeneste og tyveri-skader på regnskabet: alt i alt en kortvarslet ekstraudgift på mindst 10.000 kr, der nok kunne have været anvendt bedre!

         Under arbejdets fremskriden gjorde jeg mig den ulejlighed at kigge nærmere på de nedtagne gamle vinduer og døre og kunne derved fastslå, at bestyrelsens (eller CSEs) fremstilling af vinduernes tilstand må betegnes som groft usand. Faktisk så jeg ingen altanfag, der var i så dårlig forfatning, at en udskiftning af den grund var berettiget. Da det drejer sig om i alt 24 tre-fløjede fag, udgør de en stor del af projektet, der med et bedre resultat og mindre ulempe i stedet kunne have været istandsat almindeligt.
         Kvalitetsforringelsen er også meget synlig på de 2 gadedøre. Her er et par solide og fuldstændigt intakte sorte trædøre blevet erstattet med et par spinkle glasdøre, der (bortset fra, at de ikke åbner og lukker automatisk) atter leder tanken hen på det billige supermarkedsmiljø. Det havde været materialemæssigt fordelagtigt og arkitektonisk fuldt forsvarligt at bevare de oprindelige hoveddøre. Forresten hører det med til historien, at låsetøjet i begge nye gadedøre brød sammen efter få dages brug og regelmæssigt er ude af funktion.
         Disse hoveddøre er også på andre måder stærkt ramt af den kostbare projektering. Det viser sig nemlig, at et par solide håndtag slet ikke skal bruges, idet man, når man skal ud af ejendommen, alene betjener sig af en lille vrider, medens man kun bruger nøglen, når man skal ind. Selve låsens cylinder er placeret så nær karmen, at man let pådrager sig hudafskrabninger på håndryggen under åbning af døren udefra.
         Knapt et år efter opsætningen brød dørlukkerne til gadedørene sammen. Det var forudset, for disse dørlukkere er samme type som dem på altangangene og hér henstillede bestyrelsen allerede før montagen, at der blev taget særligt hensyn til de ny dørlukkere, da de ellers ville gå i stykker. Man kan derfor roligt fastslå, at sammenbruddet ikke er kommet som en overraskelse -- alligevel må man konstatere, at ejerforeningens bestyrelse eller dens varmemester overhovedet ikke er forberedt på denne situation og blot har frakoblet den defekte dørlukker i stedet for at sørge for reparation eller udskiftning. Det skulle således næsten tage et par uger, før dørlukkeren atter fungerede.
          Lukketøjet i de døre, der adskiller trapperummet fra altangangene, er naturligvis også af en elendig kvalitet og er allerede efter få måneders brug begyndt at svigte.
         Medens stilladserne endnu var tilgængelige, gennemførtes bemaling af noget af ejendommens beton. At formålet med denne aktivitet var sminkning og ikke vedligeholdelse, ses af, at der kun er ofret maling på udvendige flader, der er synlige fra gaden.
         De nye vinduer er ikke af samme ligefremme konstruktion som de gamle. De afspejler faktisk tidens trang til at komplicere simple funktioner, hvoraf følger, at der er behov for en produktbeskrivelse og en brugsvejledning. Begge dele er udeblevet, hvilket desværre nok må tages som samlet udtryk for manglende planlægning, bestyrelsens modvilje og passivitet samt inkompetence hos de "rådgivere", bestyrelsen benytter sig af.
Vinduernes design er i øvrigt ikke særligt optimalt, idet deres "kulisseagtige" konstruktion ved særlige vindretninger giver en del støj. De greb, der skal bruges til at åbne og lukke vinduerne i de murede sektioner, sidder midt på den nederste del af rammen og er svært tilgængelig, hvis man vil have potteplanter i vindueskarmen.

Siden vinduesprojektet blev søsat, har medierne afsløret en række spektakulære sager fra andelsboligforeninger, hvor smarte bestyrelsesmedlemmer i samarbejde med villige "entreprenører" har igangsat storstilede og ikke særligt nødvendige renoveringsprojekter med mistænkelige udgiftsposter, der var ude af proportion med de tilknyttede ydelser og viste sig at dække over nogle ikke videre berettigede "vederlag" og "diæter".
         Nogle af de oprullede affærer har fundet sted omkring totale vinduesudskiftninger i hele ejendomme og ejerforeningens medlemmer (de vågne af dem) vil kunne nikke genkendende til mange af de fælles, suspekte træk, der har vakt mistanke om uregelmæssigheder.

Foråret 2005 faldt en af altandørene simpelthen af! Det skete hos en ældre beboer, der bogstaveligt talt "går stille med dørene" og enhver mistanke om, at døren skulle være mishandlet, kan lades helt ude af betragtning.
          En omgående og passende barsk henvendelse til administrator bragte denne til handling og allerede dagen efter blev døren genmonteret.
          Ved et held skete ingen personskader. Sådanne kunne ellers blive ret alvorlige, da den tunge metal/glas-dør er rigt udstyret med skarpe kanter og spidse hjørner.

Når een dør falder af, kan det ske for enhver af de øvrige døre af samme konstruktion. Jeg opfordrede følgelig flere gange bestyrelsen til ret omgående at foranstalte et eftersyn af de resterende døre. Disse henvendelser er -- takket være bestyrelsens foretrukne arbejdsform -- blevet totalt ignoreret.
          Hvis flere døre efterfølgende falder af og eventuèlt volder skade, vil ejerforeningens bestyrelse derfor blive fuldt ansvarlig.
-oOo-

12-06-05