FORMANDSBERETNING TIL ORDINÆR GENERALFORSAMLING 1997/98...
EJERFORENINGEN HALSSKOVGADE 2 - 4, 2100 KøBENHAVN'Ø



FORMANDSBERETNING TIL ORDINÆR GENERALFORSAMLING 1997/98 DEN 26. OKTOBER 1998


Jeg vil hermed redegøre for vor forenings væsentligste forhold i det forløbne år, 1997/98. Rent faktisk er der i meget høj grad tale om en videreførelse af de retningslinier, bestyrelsen redegjorde for og fremtage på sidste generalforsamling. Det er naturligvis ingen hemmelighed, at jeg sigter til udtørringen af det fugtige lag under 5.-salsterrasserne.

Formandsberetningen for det forløbne år kommer derfor i al væsenlighed til at dreje sig om vedligeholdelsesarbejder på ejendommen - også andet end udtørringen - hvilket igen afspejler sig i det budgetforslag for 1998/99, I har modtaget. Jeg vil selvfølgelig også berøre andre emner.

Emnet vedligeholdelse er så væsenligt, at jeg ligsom de forgående år, omtaler både igangværende arbejder pr. 30. juni i år og arbejder, som skal afholdes i det nye år og senere.


1. ALTANREPARATIONEN

Som de tidligere år vil i denne sag jeg tage udgangspunkt i, hvor vi var nået til på den forgående generalforsamling, og derfra redegøre for udviklingen frem til i dag, idet jeg skal oplyse, at Aktuel Byggerådgivning ApS, ved rådgivende ingeniør Cai Schack Eriksen, har bistået bestyrelsen hvert skridt af vejen:

omkring generalforsamlingstidspunktet sidste år havde bestyrelsen vedtaget at iværksætte den endelige udtørring af det fugtige lag ved at acceptere et tilbud på arbejdet på kr. 77.500, excl. elarbejder (dvs. opsætning af strømtavler mm. samt elforbrug), men incl. moms.

Inden udtørringsarbejdet kunne igangsættes, havde bestyrelsen rådført sig med ingeniør Cai Schack Eriksen og bedt ham varetage de tiltag, der var nødvendige til sikring af, at den pålagte membran var tæt samt, at der ikke på anden måde

ville kunne tilføres lecalaget ny fugt/nyt vand, idet udtørringen i modsat fald ville kunne vise sig formålsløs.

Følgende arbejder til disse formål er på anbefaling af Cai Schack Eriksen blevet udført:

Trykprøvning af varme-, vand- og afløbsinstallationer i al- tankonstruktionen.

Udskiftning af ialt 12 stk. gulvafløbsskåle til flangemodel i tagterrasserne, incl. ophugnings- og tilstøbningsarbejde.

Lukning af membranen omkring de udskiftede gulvafløb.

Diverse reparationer omkring murværket mm. til sikring af, at der ikke derfra kunne komme ny fugt i lecalaget.

Herefter påbegyndtes udtørringen, fredag op til Pinse i år, og den er til dato ikke afsluttet.

Der er opstillet 6 affugtningspumper, 2 på den store fælles- terrasse, 1 på hver af de små fællesterrasser og 1 på hver af terrasserne mod Halsskovgade. Oprindeligt opstilledes der også 6 ringkammerpumper, i for hver affugtningspumpe, for at øge trykket af den luft, der pumpes ind i lecalaget. Det var ringkammerpumperne, der afgav den betydelige støj.

Luften udtørrer hele det fugtige område i én arbejdsgang, og pumperne arbejdede oprindeligt dagligt fra ca. kl. 7.30 til ca. kl. 20.00.

For allerede nu at imødekomme spørgsmål, der er stillet til generalforsamlingen om fugt-emnet, skal jeg på vegne af bestyrelsen oplyse følgende:

Fugten er konstateret opsuget i betonkonstruktionen og i lecalaget, men også som fritstående vand i lecahulrummet.

Fugten/vandet formodes at være trængt ind via utætte rør og faldstammer, defekte afløbsflanger, utætheder i murværk mm., muligvis som kondensvand o.a.

Indtrængningen skønnes nu at være standset med de indledende arbejder, men der kan i sagens natur ikke afgives garantier.

Affugtningspumperne forvarmer luften til ca. 20-30 grader.

De indesluttede vandmængder er ikke forsøgt opvarmet direkte. Muligheden er blevet overvejet, men opgivet som følge af frygt for betonskader.

Der er arbejdet med trykvariationer, jf. ringkammerpumperne.

Fugtmålinger til kontrol af affugtningen foretages ikke af den luft, der forlader tagkonstruktionen, men via huller boret i betonen.

Bestyrelsen er ikke blevet anbefalet sideløbende udtørrings- tiltag.

Fugtmålingerne har vist, at affugtningen var ca. halvt tilendebragt i løbet af august måned, og fra ca. begyndelsen af september skønnedes det unødvendigt at anvende ringkammerpumperne yderligere. Herved nedsattes støjniveauet, og affugtningspumperne har sidenhen arbejdet i døgndrift.

Vi skønner, at affugtningen er meget tæt på at være tilendebragt, men en afsluttende måling til bekræftelse heraf foreligger endnu ikke.

Altanreparationssagen er dags dato nået hertil.

Hvad angår udbedring af fugtskader i 4.-salslejlighederne, er det et spørgsmål, hvor længe den færdigttørrede betonkonstruktion bør "hvile", inden dette arbejde mest hensigtsmæssigt kan igangsættes. I budgettet for 1998/99 er der indregnet beløb til udbedringen, men den siddende bestyrelse ønsker ikke at starte arbejdet for tidligt op.


2. SAGEN LANGKILDE/EJERFORENINGEN

Jeg tillader mig at ud fra, at de tilstedeværende er bekendt med sagen, der stadigvæk er en uafsluttet udløber af altanreparationen. Sagen forligtes den 12. august 1997.

Da sagen ikke har kunnet afsluttes, tillader jeg mig at gentage forligsteksten fra sidste formandsberetning. Den lyder således (citat):

"I nærværende sag bekræfter sagsøgerne aftale om forlig, Således, at ejerforeningen straks, når arbejdet med udtørring af mellemlaget mellem 4. og 5. sal er tilendebragt, forpligter sig til at pålægge en belægning på den del af 5. sals terrasserne, hvortil ejerne har enebenyttelsesret, dog således, at beslutning om hvilken belægning, der skal pålægges skal bestemmes på den første generalforsamling efter arbejdets afslutning.

Hvis bestyrelsen ønsker en belægning, der er af anden art end den som ejerne af 5. sals lejlighederne er enige om vil være mest praktisk og som skal være gennemførlig a.h.t. den eksisterende underbelægning, skal bestyrelsens forslag kun kunne gennemføres med 2/3 flertal mellem de på generalforsamlingen repræsenterede medlemmer efter fordelingstal. Til vurdering af hvilke typer af belægning, der kan anvendes under hensyntagen til underbelægning og mellemlaget indhenter E/F udtalelse fra uvildig fagmand herom, hvilken udtalelse lægges til grund.

Retten afgør sagens omkostninger."

Udtørringen er som omtalt endnu ikke tilendebragt. Spørgs- målene om belægning er derfor ikke debatterer, men må udskydes til en kommende generalforsamling.

3. ØVRIGE FORBEDRINGER OG VEDLIGEHOLDELSESARBEJDER XX. I 1997/98

I det forløbne år er en betonfuge ved vinduerne under tag- terrassen ud mod Halsskovgade blevet udskiftet med en elasticfuge for bl.a. bedre at hindre vandindtrængning ved kraftig efterårsregn.

Desuden er der blevet foretaget oprensning af nogle af ejen- dommens trækkanaler, et arbejde, bestyrelsen meget gerne havde set fuldført for hele ejendommen på én gang. Imidlertid har det økonomiske pres fra altansagen medført, at arbejdet må strækkes over nogle år.

Endelig er ventilatoren til trækkanalerne ved nr. 4 blevet udskiftet. Den ny har 2-hastighedsdrift for natsænkning via ur samt lyddæmper på sugesiden ned mod kanalnettet og lej-

lighederne. I nr. 2 er den oprindelige ventilator stadigvæk i drift, men dens restlevetid må forventes at være begrænset til max. nogle få år mere.

Angående vore små venner, faraomyrerne, så er vi stadigvæk ikke helt sluppet af med dem.

Som I ved, har vi indgået samarbejde med AB Holbækgården for at koordinere deres udryddelse således, at de ikke på skift kan overleve i én af de 2 ejendomme.

Jeg skal her gentage, at vi har aftalt en garantiordning med Fa. Rentokil, ifølge hvilken firmaet i indtil 24 måneder efter sidste behandlingsdato har påtaget sig yderligere bekæmpelse i nødvendigt omfang uden omkostninger for os, såfremt der viser sig fornyet forekomst af myrer i de behandlede områder.

Hertil er blot at sige, at Fa. Rentokil fortsætter sit arbejde og næste gang, der er kontrolbesøg, vil vi få spørgeskemaer, så vi kan oplyse om eventuelle nye myreforekomster.

I det forløbne år har der været en del problemer med ejendommens vaskeri. Der har næsten ikke været en uge uden, at det har været nødvendigt at lade foretage reparationer eller anden service. Det er bestyrelsens opfattelse, at vaskeriets maskiner løbende bliver behandlet meget ublidt. Bestyrelsen opfordrer derfor til, at vi udviser noget mere hensyn ved anvendelsen af vaskefaciliteterne, der er et gode for alle ejendommens beboere.

Herudover har der i foråret været indbrud i møntboksene.

Bestyrelsen vil i det nye år undersøge de tekniske og økonomiske muligheder for at etablere pengeløst vaskeri.

I nr. 2 er kælderlokalet til brug for bestyrelsens møder mm. stort set blevet færdigtindrettet i det forløbne år.

Ejendommens haveanlæg, der blev nyanlagt sidste år, er i den forløbne sæson forsøgt holdt så godt, som vejret har tilladt det. Den ejer, der sidste år økonomisk støttede haveprojektet, men ikke ønskede sit navn nævnt, har i år ydet foreningen det grønne bord, der er opstillet i anlægget.

På ejernes og foreningens vegne takker jeg vedkommende ejer, der er tilstede på generalforsamlingen i aften.

4. DIVERSE OPLYSNINGER OM FREMTIDIGE REPARATIONER OG FORBEDRINGER MM.

Den væsenligste oplysning til dette punkt er, at bestyrelsen har kontraheret med Thyssen Elevator A/S om den modernisering af ejendommens elevatorer, der er påkrævet ifølge Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 996 af 16. december 1997.

også til dette arbejde har bestyrelsen anmodet Aktuel Byg- gerådgivning ApS om bistand. Der indhentedes tilbud på mo- derniseringsarbejdet hos Nilan Elevator ApS samt hos Thyssen Elevator A/S. Bestyrelsen foretrak sidstnævnte selskabs tilbud, der vil beløbe sig til ca. kr. 225.000. Arbejdet skal være påbegyndt, når vi passerer den 30. juni 1999, hvilket medfører, at den endelige færdiggørelse og betaling forventes at kunne udskydes til regnskabsåret 1999/år 2000, jf. oplysningerne i det omdelte budgetforslag for 1998/99.

Forinden skal bæretovene til begge elevatorer udskiftes efter påkrav fra Arbejdstilsynet. Dette arbejde iværksættes i den nærmeste fremtid.

Når altansagen er afsluttet, er det meningen, at tagterrasserne skal retableres. Det skal undersøges, om terrasseoverfladen, det vil sige den pålagte membran, har taget skade af affugtningspumperne mv., og i givet fald skal den repareres. Desuden er det tanken, at beplantningen på den store fællesterrasse skal fornys.


5. VICEVÆRTEN, HUSORDEN KM.

Så er vi nået frem til et af formandsberetningens standardpunkter, desværre:

Endnu engang skal jeg på vegne af vor vicevært, Erik Vang Olsen, opfordre til, at vi udviser større omhu ved brugen af affaldsskakterne. Der må kun nedkastes lukkede affaldsposer og ikke skrald ned direkte, særligt ikke brugte bleer og flasker. Desuden anmoder jeg om, at affald alene anbringes i

skralderummene og ikke sammen med storskrald eller direkte i gården.

De senere år er der flyttet mange yngre ejere ind i ejendommen, og det har betydet, at der oftere end tidligere holdes fester i weekenderne, og det har kunnet høres. Bestyrelsen opfordrer til, at fester afholdes med respekt for de øvrige beboere, men også med respekt for ejendommen og dens inventar.

F.eks. er elevatoren i nr. 4 ved flere lejligheder konstateret defekt efter lørdagsfester. Jeg opfordrer til, at skader af den art oplyses til viceværten, idet han og bestyrelsen da får bedre overblik over, hvad foreningen skal bruge af midler til reparationsarbejde.


6. AFSLUTNING

Som afslutning på beretningen for 1997/98 vil jeg takke mine kolleger i bestyrelsen, suppleanterne, viceværten, vor admi- nistrator og alle andre, der har givet en hånd med, for at have udført et stort og loyalt stykke arbejde gennem det foreningsår, der udløb den 30. juni 1998.




På bestyrelsens vegne



Carsten Fogt, formand








Ejerf295

HEILESEN, RINGGÅRD & TVERMOES

ADVOKATER
Østergade 5, 4.
1100 København K
Telefon 33 11 12 30
Telefax 33 32 18 30








Den 26. oktober 1998 afholdtes ordinær generalforsamling i E/F Halsskovgade 2-4.

Foreningens bestyrelsesformand Carsten Fogt bød velkommen og foreslog advokat Helle Werliin valgt som dirigent og referent. Generalforsamling valgte enstemmigt advokat Helle Werliin til dirigent og referent.

Dirigenten konstaterede at generalforsamlingen var lovligt indkaldt og beslutningsdygtig.
Generalforsamlingen havde følgende dagsorden:
i . Aflæggelse af årsberetning for det senest forløbne år.

2. Forelæggelse til godkendelse af årsregnskab med påtegning af revisor.

3. Forelæggelse til godkendelse af budget for næste regnskabsår.

4. Indkomne forslag.

5. Valg af medlemmer til bestyrelsen, samt valg af suppleanter.
Bestyrelsen består i dag af-
Erna Pedersen, Christian Aulum, Nikolaj Hansen, Carsten Fogt, Niels Klausen, Lotte Fischer (suppl.), Henrik Nielsen (suppl.)

6. Valg af revisor.

7. Eventuelt.


Ad pkt. 1 - Årsberetning:

Bestyrelsesformanden aflagde beretning - hvilken beretning er vedhæftet nærværende referat som bilag.

Under beretningen besvarede formanden, de af ejeren Jørgen Holm- Jensen stillede spørgsmål vedrørende fugt i tagkonstruktionen.

2



Efter formanden havde aflagt sin beretning var der lejlighed til at stille spørgsmål, og der blev af en ejer forespurgt, hvorvidt det var muligt, at vand som lå som fri væske i konstruktionen kunne udsuges først, det vil sige inden tørringsprocessen blev igangsat. Viceværten, som var tilstede ved generalforsamlingen, kunne besvare dette og oplyste at den fri væske er fjernet, hvilket den blev tidligt i forløbet. Der blev endvidere forespurgt, hvorvidt der er gjort yderligere forsøg på at tørre luften mere effektivt, og viceværten kunne oplyse, at der bliver anvendt så høj temperatur som muligt og forsvarligt. Bestyrelsen kunne endvidere supplere med at Miljøteknik, som er rådgiver for ejendommen, vil komme ud på ejendommen indenfor den allernærmeste fremtid, og måle fugtigheden i bygningen.

Foranlediget af beretningen blev der endvidere for forsamlingen forespurgt, hvornår 4. salene bliver sat i stand, og bestyrelsen kunne oplyse at rådgivningsfirmaet har oplyst, at der godt kan gå et halvt år efter udtørringsarbejdet er afsluttet før malerarbejde m.v. vil kunne iværksættes. Fugtigheden på væggene m.v. vil blive målt, således at arbejdet iværksættes så snart dette er forsvarligt.

Bestyrelsen supplerede endvidere med at oplyse, at der er overvejelser i gang om, hvorvidt der skal tegnes abonnement på løbende kontrol af fugtigheden i ejendommen.

En af ejerne foreslog at der etableres forbindelse mellem det fugtige område og en af de permanente aftrækskanaler, såfremt en sådan skulle være i bekvem nærhed af området. Bestyrelsen vil undersøge mulighederne herfor.

Herefter blev formandens beretning godkendt enstemmigt af forsamlingen.


Ad pkt. 2 - Årsregnskab:

Revisor Jørgen ldziak gennemgik årsregnskab for perioden 1.7.1997 - 30.6.1998.

Herefter godkendtes regnskabet enstemmigt. Det blev besluttet at overføre årets resultat til egenkapitalen.


Ad pkt. 3 - Budget:

Foreningens formand Carsten Fogt gennemgik budgettet og oplyste, at baggrunden for at budgettet er fremsendt til ejerne senere end sædvanligt er, at det blandt andet har være vanskeligt at fastsætte størrelsen af eludgiften til tagrenoveringensprojektet. Bestyrelsen har forsøgt skønsmæssigt at ansætte et beløb på kr. 60.000,00.

Der blev fra forsamlingen rejst et par enkelte spørgsmål, blandt andet blev der forespurgt hvorvidt det er nødvendigt, at prisen pr. vask stiger fra kr. 15,00 til kr. 20,00 som foreslået i budgettet. Bestyrelsen oplyste at stigningen er foreslået blandt andet på baggrund af udgifterne til igangværende og kommende projekter. Formanden oplyste at mulighederne for et pengeløst vaskeri vil blive undersøgt af bestyrelsen.

Formanden præciserede at budgettet kan vedtages som foreslået af bestyrelsen i uændret eller ændret form.

3



Formanden gennemgik de enkelte poster på budgettet, og det blev oplyst at budgetposten under "vedligeholdelse" på kr. 37.125, vedrører en ny ventilator som er sat op. Problemerne omkring trækkanalerne blev drøftet, og det blev oplyst at den ene trækkanal i opgang nr. 4 er blevet renset.

Så snart der er mulighed herfor, herunder økonomisk vil de øvrige trækkanaler blive renset.

Det blev endvidere oplyst, at posten "sociale omkostninger" m.v. under "renholdelse" på kr. 12.500, vedrører ATP, AM-bidrag m.v. og at posten til rengøring m.v. vedrører udgifter til storskrald.

Baggrunden for stigningen i udgiften til vicevært er, at der i budgetposten er inkluderet udgifter til vicevært-hjælp i de perioder, hvor viceværten har ferie eller er syg.

Det blev fra forsamlingen forespurgt, hvorvidt der specifikt er sat penge af til vinduer, idet vinduerne mangler at blive malet/behandlet, blandt andet ovenpå rammerne. Det blev oplyst, at der ikke specifikt er sat penge af hertil, og at vinduerne ud mod Halsskovgade blev behandlet for ca. tre

år siden.

Stigningen i P-plads-lejen blev drøftet, og en af lejerne heraf oplyste, at der ofte holder andre biler. Alle opfordres til at respektere de private parkeringspladser.
Bestyrelsen undersøger muligheden for en bedre skiltning af den private parkering. Det blev endvidere oplyst at ejendommens håndværkere ofte holder på parkeringspladserne i dagtimerne, og det blev besluttet at bede viceværten om at meddele disse håndværkere, at der er tale om privat parkering.

Lejeren af P-plads nr. 3 oplyste dog, at hans parkeringsplads gerne må bruges af håndværkerne i dagtimerne.

Herefter blev budgettet sat til afstemning, og budgettet blev godkendt enstemmigt. Det blev endvidere besluttet at budgettet skal have virkning fra I. juli d.å., og at reguleringsbeløbet for månederne juli, august, september, oktober og november fordeles over de resterende syv måneder i

regnskabsperioden.


Ad pkt. 4 - Indkomne forslag:

. Forslag om at der indføres nye retningslinier for udformning og Godkendelse af generalforsamlingsreferater.

Forslagsstiller Jørgen Holm Jensen redegjorde for baggrunden for forslaget og indholdet heraf.

Blandt andet anførte Jørgen Holm Jensen, at han er af den overbevisning, at det seneste varmeregnskab er udarbejdet fejlagtigt i forhold til afstemningen om ændring af principperne for opgørelse af rørtabet for fjernvarmeudgiften. Forslagsstilleren mente endvidere at referatet, som er udarbejdet for sidste års generalforsamling ikke er fyldestgørende, blandt andet for så vidt angår

dette punkt.

4



Problematikken blev livligt drøftet i forsamlingen og administrator oplyste, at der hverken i bestyrelsen eller hos administrator er tvivl om, hvad der blev vedtaget på sidste års generalforsamling vedrørende varmeregnskabsprincipperne, men at det selvfølgeligt er beklageligt at der er uenighed herom, hvorfor administrator oplyste, at der i dette års referat vil blive præciseret hvorledes varmeregnskabet opgøres, jf. nedenfor.


Varme- og vandregnskabsprincipper:

Inden sidste års ordinære generalforsamling var det således, at der på varme- og vandregnskabet var fire poster. Udgiften til varme var således opdelt i en udgift opgjort efter forbrug, og et rørtab opgjort efter haneandele. Det samme var tilfældet for udgiften til varmt vand. På sidste års ordinære generalforsamling blev det besluttet at posten "rørtab", både for så vidt angår varme og for så vidt angår vand, efterfølgende skulle opgøres efter forbrug, således at der for varme nu alene var én post, nemlig en post opgjort efter forbrug og tilsvarende for vand, dvs. at der i alt for varme- og vandregnskabet alene ville være/er to poster.

Administrator oplyste, at såfremt der er ønske om at varme- og vandregnskabet opgøres efter andre principper end de af ejerne vedtagne, da har ejerne mulighed for at stille forslag om dette på en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling.

Forslaget blev herefter sat til afstemning. Ud af 1534 mulige fordelingstal stemte ingen for og samtlige stemte imod. Forslaget var herefter ikke godkendt.

2. Forslag om at ejendommens varmemester inviteres til alle ejerforeningens ordinære og ekstraordinære generalforsamlinger, der har tekniske emner på dagsordenen.

Forslagsstiller Jørgen Holm Jensen redegjorde for forslaget og anførte blandt andet, at det er formålstjenligt at varmemesteren er til stede på de generalforsamlinger, hvor der bliver drøftet forhold af teknisk karakter, således at han kan supplere med sin viden, blandt andet om ejendommens faktiske forhold.

Der var generel stemning for at tiltræde forslaget, og det blev præciseret at viceværtens tidsforbrug i forbindelse med tilstedeværelse på generalforsamlingen naturligvis sker mod aflønning.

Forslaget blev herefter sat til afstemning og godkendt enstemmigt.

3. Forslag om at der indføres en fast præsentationsprocedure ved valg eller genvalg af bestyrelselsesmedlemmer.

Forslagsstiller Jørgen Holm Jensen redegjorde for baggrunden for forslaget og indholdet af dette. Der henvises til teksten vedrørende baggrunden for forslaget, som er udsendt sammen med indkaldelsen.

Formand Carsten Fogt præciserede at han og bestyrelsen i øvrigt ikke har kendskab til at bestyrelsesmedlemmer har misbrugt deres stilling, og opfordrede forslagsstilleren til at være

5



forsigtig med at fremkomme med beskyldninger herom. Formanden oplyste endvidere, at der ikke ham bekendt har været forhold, som har kunnet give anledning til at stille spørgsmålstegn ved de forskellige bestyrelsesmedlemmers arbejde for ejerforeningen og brugen af deres stilling.

 Der var herefter en livlig debat om emnet og forslaget blev efterfølgende sat til afstemning, hvor samtlige mulige fordelingstal stemte imod forslaget, som således ikke blev vedtaget.



4. Forslag, om at der etableres selvstændig ventilation for trapperne.

Forslagsstiller Jørgen Holm Jensen redegjorde for baggrunden for forslaget og indholdet af dette og oplyste, at der i hans opgang er problemer med mados og røglugt. Forslagsstilleren oplyste at problemet blandt andet ligger i, at der ikke er mulighed for at holde dørene åbne, idet bestyrelsen har anmodet alle om at holde dørene lukket. Bestyrelsen oplyste hertil, at baggrunden for at man har anmodet alle om at holde dørene lukket er, at dørpumperne ellers ødelægges.

Dirigenten oplyste, at da der ikke er indhentet tilbud på opsætning af ventilation, og opsætningen muligvis vil udgøre en større udgift, vil forslaget, som det er stillet, ikke kunne sættes til afstemning, men at man i stedet kunne stille et ændringsforslag, således at forslaget, der sættes til afstemning i stedet udformes således, at der alene stemmes om, at bestyrelsen skal anmodes om at undersøge mulighederne og priserne på, at der etableres ventilation af indblæsningstypen i trappetårnene i Halsskovgade 2-4. Forslagsstilleren indvilgede i, at det oprindeligt stillede forslag bortfalder, og at der alene stemmes om ændringsforslaget.

Flere fra forsamlingen oplyste, at de ikke mener, at der er problemer med lugtgener i opgangene.

Forslaget blev herefter sat til afstemning, og ved afstemningen valgte en ejer at undlade at stemme, en ejer stemte for og resten af ejerne stemte imod, hvorfor forslaget ikke blev vedtaget.


5. Forslag om at træværket i vinduesfacaderne besigtiges af en fagmands for at fastslå behovet for udvendig vedligeholdelse.

Forslagsstilleren Janne Myssen ved Gunner Myssen redegjorde for forslaget og baggrunden for dette, og oplyste at flere vinduer trænger til behandling, og at det ville blive dyrt, hvis man afventer yderligere vedligeholdelse, indtil den dag, hvor vinduesrammerne ikke længere kan behandles/ repareres, men skal udskiftes på grund af manglende vedligeholdelse.

Det blev fra forsamlingen oplyst, at vinduerne er blevet malet/behandlet for tre år siden.

Bestyrelsen oplyste, at de selv har drøftet muligheden for at en fagmand gennemgår vinduerne, og at de er positivt indstillede overfor forslaget.

Forslaget blev herefter sat til afstemning, hvor en ejer undlod at stemme og resten stemte for forslaget, hvorfor dette blev vedtaget. Bestyrelsen foranlediger, at en fagmand kontaktes for gennemgang af vinduesfacaderne.

6



6. Forslag om at ejerforeningen undersøger, hvor mange termoruder, der er punkteret o@ hvilke medlemmer, der ønsker ruderne skiftet.

Forslagsstilleren Janne Myssen ved Gunner Myssen redegjorde for forslaget og indholdet af dette.

Det blev i forsamlingen drøftet, hvem der skal betale for eventuel udskiftning af punkterede termoruder, og det blev oplyst, at såfremt der er punkterede termoruder, så er det den enkelte ejer selv i henhold til ejerforeningens praksis, der skal betale for udskiftning af disse.

Det blev drøftet, hvorledes forslaget rent praktisk skal udføres, og det blev besluttet at forslaget, såfremt dette bliver vedtaget, skal forstås således, at det er bestyrelsen selv, der finder en måde, hvorpå man i praksis kan fa konstateret hvor mange termoruder, der er punkteret, for eksempel ved opsætning af sedler i opgangene som ejerne kan tilslutte sig.

Efter at forsamlingen havde drøftet spørgsmålet nærmere, blev dette sat til afstemning, hvor en ejer undlod at stemme og resten af forsamlingen stemte for forslaget, hvorfor dette blev vedtaget.


7. Forslag om forbedring af cykelparkeringsforholdene.

Forslagsstiller Peter Nørgaard redegjorde for forslaget og oplyste, at det er meget vanskeligt at finde plads til parkering af cykler, idet antallet af cykler tilsyneladende er stigende.

Problematikken blev drøftet, ligesom det blev drøftet, at der ligeledes er problemer for så vidt angår motorcykel- parkeringspladserne, idet der her ofte henstår cykler.

Alle henstilles til at flytte de cykler fra cykel- parkeringspladserne i gården, som ikke anvendes og stille dem i, for eksempel cykelkælder nr. 2, hvor der er plads.

Dirigenten oplyste, at da der ikke er indhentet tilbud på de økonomiske omkostninger af en ændring af cykelparkeringsforholdene, vil det ikke være muligt at stemme om forslaget som det foreligger, men at der kan stemmes om et ændringsforslag, gående ud på at bestyrelsen bemyndiges til at finde en mere optimal løsning for cykelparkeringsforholdene, med en forholdsvis begrænset økonomisk ramme. Der var stemning i forsamling for, at der stilles ændringsforslag, således at der stemmes om at bestyrelsen bemyndiges til, indenfor en økonomisk ramme af kr. 15.000, at forbedre cykelparkeringsforholdene.

Forslaget blev herefter sat til afstemning, og tre ejere undlod at stemme, to ejere stemte imod og resten af ejerne stemte for forslaget, hvorfor dette var vedtaget.


Ad pkt. 5 - Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter:

Den siddende bestyrelse oplyste at Erna Pedersen, Christian Aulum og Lotte Fischer ønsker at udtræde af bestyrelsen, men at den resterende del af bestyrelsen genopstiller. Ud over de bestyrelsesmedlemmer der genopstillede, ønskede Henrik Nielsen og Peter Nørgaard at opstille som bestyrelsesmedlemmer. Erna Pedersen og Birgit Pedersen ønskede at opstille som suppleanter. De opstillede blev valgt enstemmigt. Bestyrelsen består herefter af- .

7



Carsten Fogt, nr. 4, 2. sal, dør 217
Niels Klausen, nr. 4, 5. sal, dør 503
 Nikolaj Hansen, nr. 4, 4. sal, dør 409
Henrik Nielsen, nr., 2, 3. sal, dør 304
Peter Nørgaard, nr. 2, 2. sal, dør 214

Som suppleanter valgtes:
Erna Pedersen, nr. 2, 3. sal, dør 302
Birgit Pedersen, nr. 2, 1. sal, dør II 8


Ad pkt. 6 - Valg af revisor:

Revisionsfirmaet Jørgen ldziak ApS genvalgtes enstemmigt.


Ad pkt. 7 - Eventuelt:

Problemerne omkring tilslutning af emhætter til trækkanalerne blev drøftet. Og det blev besluttet, at det endnu en gang skal præciseres at:

Det ikke er tilladt at tilslutte sin emhætte direkte til trækkanalerne, idet dette medfører at fedtet ophober sig i trækkanalerne og trykket i trækkanalerne ændres, således at trækkanalerne ikke længere fungerer optimalt.

Da trækkanalsystemet ikke kan fungerer optimalt, før alle ejere har fjernet deres emhætte-tilslutning til trækkanalerne, blev det besluttet at det ved anden gennemgang af ejendommen skal noteres, hvem der har emhætte tilsluttet til trækkanalerne.

Såfremt der efter gennemgangen og en efterfølgende henstilling til ejeren om at tilslutningen skal fjernes, fortsat er tilsluttet emhætter, vil der om nødvendigt blive rettet henvendelse til den påtaleberettigede myndighed i sådanne tilfælde, det vil sige det for området siddende nedsatte bygge-inspektorat.

En ejer oplyste at der er nogen, som fjerner sedlerne fra opslagstavlerne, og det blev derfor besluttet at der i referatet:

Henstilles til alle, om at lade sedler opsat på tavlerne blive siddende.


Forsamlingen opfordrede endvidere bestyrelsen til at overveje, hvornår der er økonomisk mulighed for at svalegangsgelænderne males.

En ejer udtrykte tilfredshed med at glaspartier i hoveddørene og elevatorruden nu vaskes af vinduespudser, hvilken ordning ejeren meget gerne så fortsat og gerne med mindre intervaller.

Det blev oplyst at en ejer i Halsskovgade nr. 2 har malet vinduerne mørkeblå ud mod gaden, og det blev præciseret at dette ikke er tilladt, hvorfor ejeren ved nærværende opfordres til at få forholdet bragt i orden. Maling af vinduer udvendigt i en anden farve end ejendommes øvrige vinduer, er en overtrædelse af ejerforeningens vedtægters § 9.

8




Forsamlingen opfordrede bestyrelsen til at forsøge at komme med bedre og hyppigere oplysninger, hvilket bestyrelsen tog til efterretning.

Endelig bemærkede en af ejerne at kakerlak-problemerne endnu ikke er løst, hvilket bestyrelsen tog til efterretning.

Herefter fandtes der ikke yderligere at drøfte, hvorfor generalforsamlingen blev hævet, og dirigenten takkede for god ro og orden.

Således passerede.





Som dirigent:



Helle Werliin


-oOo-
24/8/99