Qvortrup Administration:
Gebyr = 160 kr. forelægges fogedretten.

Sagens udspring
         Ovennævnte administrationsfirma, QA, har i den tid, det har varetaget ejerforeningens administration, konsekvent udsendt opkrævninger meget sent. Disse kommer med posten omkring d. 25. i måneden, ofte senere og yderst sjældent før d. 23. Eftersom disse opkrævninger er forfaldne til betaling ved månedsskiftet og der typisk gives 5 dages betalingsfrist, levnes der ikke de store muligheder for selv at vælge et bekvemt betalingstidspunkt. For mig ligger et sådant midt i måneden, når alle andre opkrævninger forlængst er indløbet og hvor banker og posthuse står tomme.
         Gentagne anmodninger til firmaet om at udsende opkrævninger noget tidligere, blev ignoreret flere gange, indtil man endelig svarede, at min henstilling ikke kunne imødekommes -- det er angiveligt straffen for ikke at være tilmeldt PBS! Siden forsøgte jeg på en af ejerforeningens ordinære generalforsamlinger at stille forslag om et mere civiliseret tidspunkt for udsendelse af opkrævninger til fællesudgifter, men forslaget faldt på grund af bestyrelsens vanlige uvilje og medlemmernes totalt manglende interesse.
         QA's opkrævninger udgør således et besværligt irritament, som jeg har forsøgt at omgå ved enten at betale pr. brev med en check eller sammen med mine øvrige bankforretninger i forskud at betale et anslået beløb på en postanvisning eller simpelthen at informere QA om, at deres opkrævning er for sent ude og vil blive betalt den følgende måned.
         Sådan information er blevet fuldstændigt ignoreret og i stedet har jeg nogle dage efter de sidste betalingsdatoer modtaget flabede skrivelser med besked på omgående at betale de afkrævede beløb, ellers . . . . ! Endelig oplyses, at man vil tilskrive sig gebyr for ulejligheden med at forulempe en klient.
         Da jeg følgende atter måtte informere QA om deres for sent udsendte opkrævning og min manglende vilje til at betale de gebyrer, der var en følge heraf, var informationen derfor ledsaget af en opfordring til ikke at udsende den vanlige rykkerskrivelse, fordi den på flere måder var overflødig. Det er desværre også overflødigt at nævne, at såvel information som opfordring denne gang og siden er blevet ignoreret. Det har i det hele taget været nødvendigt i denne sag at bruge ret skarpe formuleringer for at "få dyret til at røre på sig".
         På et ret tidligt stadium i sagen begyndte administrationsfirmaet at true med at inddrive sit gebyr gennem en inkasso-sag. Disse dissonanser fik mig til at forhøre Forbrugerstyrelsen, om der fandtes regler eller retningslinier for intervallet fra udsendelse af en opkrævning og til dens forfaldsdato. Det skulle vise sig, at dette spørgsmål falder uden for forbrugerombudsmandens arbejdsområde -- en kendsgerning, der er tilstrækkelig forklaring på QA's fremgangsmåde. En anden instans skulle derfor indblandes og jeg besluttede, at det passende kunne blive den fogedret, QA havde truet med. Jeg lod en besked om min beslutning gå videre til firmaet.

Tilsigelsen
         Den 30/6-03 om aftenen efter kl. 19 dumpede en tilsigelse om at møde i fogedretten ind ad min brevkasse. Tilsigelsen bestod af flere sammenhæftede A/4-sider og var helt u-emballeret. En anden besynderlighed var datoen: tilsigelsen bar datoen 3/6-03! Den havde altså på en eller anden måde været næsten en måned undervejs.
         Retsmødet var berammet til 23/7-03 kl. 11.30. Jeg stillede på den opgivne adresse lidt før tid og bemærkede, at QA's Jens Jakobsen kom dryssende kl. 11.34. Heldigvis for ham var fogedretten den dag ramt af forsinkelser. I ventetiden satte Jens Jakobsen sig så til at studere den "meget alvorlige sag" -- en vanskelig proces, der gav ham dybe panderynker.

Retsforhandlingen
         Jeg skal, inden en kort beskrivelse af retsmødet, afsløre, at jeg ikke fik medhold. Jeg kan også straks oplyse, at det er forbudt at anvende en båndoptager i retten. Der foreligger m.a.o. intet sikkert dokumentarisk materiale fra mødet.
         Retshandlingen startede med, at den fuldmægtige orienterede sig om sagens akter i den samme version, som jeg havde modtaget. Disse omfatter, udover indkaldelsen med vejledning, QA's anmodning om fogedmøde og et gammelt skadesløsbrev oprettet af min boligs første ejer. Derefter fik jeg ordet og jeg redegjorde for mine problemer med de sene opkrævninger, idet jeg lagde vægt på, at jeg aldrig havde overskredet en betalingsfrist uden i god tid at have informeret QA. Jens Jakobsen fik følgende ordet og startede med at sikre sig, at hans procedure ikke kom på bånd. Han beskrev derpå den samme sag set fra hans side af bordet og fordybede sig en del i den ønskede fogedforretning, der skulle medføre, at der for 160 kr. plus sagsomkostninger gøres udlæg i min bolig! Videre havde han travlt med at præsentere nogle af de ret barske skrivelser, QA siden sagens start har modtaget fra mig. De interesserede kun den befuldmægtigede lidt, fordi disse skrivelser ikke var vedlagt de sagsakter, jeg havde modtaget og derfor ikke udgjorde sagens grundlag. I stedet efterlyste hun dokumentation for de gebyr-opkrævninger, som var sagens kerne. Den kunne Jens Jakobsen imidlertid ikke præstere og der var faktisk af denne grund optræk til en udsættelse af mødet. Udsættelsen blev kun afværget, fordi jeg brød ind og gjorde det klart, at jeg ikke havde i sinde at bestride disse opkrævningers eksistens.
         Afgørelsen faldt uden mellemliggende pause og afsluttede et alt for langvarigt møde.

På min vej bort fra retsbygningen, kunne jeg i Københavns trafik observere en Jens Jakobsen, der cyklende på kort tid brød indtil flere elementære færdselsregler.

Retrospektivt
         Retsmødets udfald var forudset. Når en advokat af næringsmæssige årsager sagsøger en lægmand, får advokaten medhold.
         Allerede sagens oplæg var forvredet, idet det udelukkende var baseret på dokumenter fra QA og man ikke under retsmødet ville acceptere supplerende dokumenter, fordi de "ikke udgjorde sagens grundlag".
         Der blev overhovedet ikke taget stilling til de korte betalingsfrister, som var den oprindelige årsag til, at fogedretten blev indblandet. QA har derfor fortsat frit spil på dette punkt.
         Det er ret opsigtsvækkende, at en advokat får bevilget et retsmøde om en gebyr-restance på kr. 160 (det var ganske vist først på kr. 275, men udsigten til en præsentation for retten fik QA til at nedsætte kravet til det maksimalt tilladelige. Denne diskrepans kan være den direkte årsag til manglen på dokumentation for rykkere, for denne dokumentation ville samtidigt afsløre gebyrets oprindelige størrelse), men ikke kan sandsynliggøre, at en opkrævning af gebyret faktisk har fundet sted. I stedet fremlagde han uopfordret talrige kopier fra den tilknyttede korrespondence. Man kunne få den tanke, at Jens Jakobsen har forberedt sig på en anden type sag end inddrivning af et mindre gebyr. Sandsynligvis har han blot ønsket at forulempe mig yderligere.
         Udfra mit kendskab til fogedretssager undrer det mig noget, at Jens Jakobsen straks ved oprettelse af sagen har sigtet mod at gøre udlæg i et skadesløsbrev oprettet til ære for ejerforeningen og at retten ukritisk har fulgt denne linie. Det er almindeligt -- specièlt når det, som her, drejer sig om meget små beløb -- at spørge skyldneren, om vedkommende kan eller vil betale kontant og siden, hvis denne mulighed ikke står åben, at gøre udlæg i fast ejendom, et indskud, et depositum eller lignende.
         Der er for almindelige forbrugersager indført en bundgrænse på 500 kr. for åbning af en sag. Ovenstående beskrives en sag, der drejer sig om mindre end en trediedel af dette beløb -- ikke så underligt, at det danske retsvæsen er overbebyrdet.
         Det hører med til historien, at den kvindelige dommerfuldmægtige, som jeg iøvrigt mener engang at have set optræde i en H-E-E-LT anden rolle, virkede påfaldende u-rutineret og kun tøvende betjente sig af et almindeligt tastatur ved hjælp af et primitivt pegefinger-system. Derudover må hendes afgørelse beskrives som følelsesbetonet (sympati med den dårligt forberedte kollega, Jens Jacobsen) og ikke egnet til at styrke respekten for det danske retssystem -- et retssystem, hvis internationale anseelse siden 1980'erne har beskrevet en stejlt nedadgående kurve.

Farcen fortsætter

         Mod slutningen af retsmødet d. 23/7 blev jeg forklaret, at jeg havde en måneds klagefrist til at anke afgørelsen. Den sidste dag i denne klagefrist skulle således blive d. 23/8.
         Den 21/8 sætter Jens Jakobsen (= JJ) sig ned og udfærdiger en skrivelse, som jeg modtager dagen efter (en fredag) som den første henvendelse i sagen siden retsmødet -- og altså også før den udskrift af retsprotokollen, som hører med i rettens ekspedition. I skrivelsen (der fejlagtigt er stilet til en Holm-Nielsen) konstaterer vor håbefulde advokat, at der ikke er indgået indbetaling til dækning af "restance og sagsomkostninger" og truer med at sætte min ejerbolig på tvangsauktion, hvis en sådan indbetaling ikke finder sted til hans kontor "inden 3 dage".
         Qvortrups svinagtige gebyr-tillæg, der er den ikke-betalte post, der har givet anledning til hele postyret, fremstilles i skrivelsen som en restance til E/F Halsskovgade 2-4. Dette er ikke blot en lyserød forvanskning -- det er en lortebrun løgn fra en grøn og noget desperat advokat, der søger at retfærdiggøre en yderst kritisabel og ikke så lidt latterlig handlemåde.
         Skrivelsen giver, sammen med JJs optræden under retsmødet, desuden en forklaring på advokatens iver for at gøre udlæg i min ejendom via det dertil knyttede skadesløsbrev: sagens primære formål er at provokere en tvangsauktion! Hvad enten initiativet er udgået fra ejerforeningens bestyrelse eller JJ, falder den moralske byrde tilbage på ham, fordi han som jurist (?) burde definere en bundgrænse for ejerforeningens udfoldelser.
         Samme dag som modtagelsen af JJs trusler, forsøger jeg at træffe ham på hans kontor -- der er et par kendsgerninger, han skal bringes til at forstå. Imidlertid bliver mit forsøg resultatløst, fordi han ikke er til stede (fredag) og jeg bliver spist af med en skrivelse om, at man ikke vil foretage sig noget de kommende 5 dage. Skrivelsen er ikke signeret, så jeg faxer den tilbage med en anmodning om at få den underskrevet. Da jeg får den retur, er den ledsaget af endnu en skrivelse, i hvilken jeg anmodes om at benytte "det vedlagte girokort". Typisk mangler dette kort. Som endnu en besynderlighed afkræves jeg nu 925 kr. mod tidligere 950. Det er følgelig nødvendigt med en ny henvendelse til JJ. Den har han d. 27/8 om morgenen og gider ikke reagere på den.

         I forbindelse med betaling af ejerforenings fællesudgifter sendte jeg d. 3/9 en påmindelse til JJ om, at jeg faktisk afventede hans svar og et indbetalingskort. Svaret udeblev, men d. 6/9 modtog jeg en af de traditionelle trusler, denne gang ledsaget af et giroindbetalingskort til brug inden 3 dage. Kravet er blevet dækket ved fremsendelse af en check, der samtidigt markerer, at JJ har et problem -- et stort og sandsynligvis medfødt et!

-oOo-

30-08-03