|
|
|
Den ordinære generalforsamling 2012. Selve mødet blev åbnet til tiden og der var ikke ret mange fremmødte.CJF aflagde sin korte, idylliserede og censurerede formandsberetning og sagde ikke meget, som man ikke vidste i forvejen. Hvad der blev sagt der ud over, var som vanligt ikke troværdigt. De få reelle oplysninger, der kom frem i forbindelse med formandsberetningen, blev givet i forbindelse med de spørgsmål og den dæmpede debat, der fulgte formandsberetningen. Revisoren var igen ikke til stede for at fremlægge regnskabet og besvare spørgsmål. Det er mindst tredje eller fjerde gang i træk dette forekommer og jeg bemærkede derfor, at det var ønskeligt, at revisor selv forelagde regnskabet. CJF undskyldte sig med, at revisor var forhindret. Det er naturligvis løgn. CJF vil selv helst fremlægge regnskab og budget, så han kan bortvejre opmærksomheden fra de kritiske punkter. Jeg spurgte, om posten 'teknikerbistand' og de forekommende 'projekthonorarer' i virkeligheden alle dækkede over ABR A/S som recipient og det viste sig at være tilfældet. Spørgsmålet udløste en bemærkning fra et andet medlem om, at mange af de aktiviteter, der var givet projektvejledning i, var nogle, hvor de involverede håndværkere selv var fuldt kapable til at løse opgaven. Til dette svarede CJF, at ingen i bestyrelsen havde nogen teknisk indsigt (for en gangs skyld noget sandt) og at bestyrelsens medlemmer derfor følte stor tryghed ved ingeniørfirmaets indblanding. Desuden lagde CJF atter stemme til en betingelsesløs beundring og blind tillid til ABR A/S, der ved flere lejligheder ellers har vist sig inkompetent og desuden gang på gang ryster op med fantasifulde 'redegørelser' og urimeligt kostbare (svindelagtige) projekter til løsning af de mest elementære opgaver. Der blev, vistnok i forbindelse med det kommende budget, omdelt en rodet fotokollage  , der skulle illustrere elementerne i den
kommende tagrenovering. Så vidt det fremgår af billedet, er det
den lille sydterrasse, der står model. Man må frygte, at et af
bestyrelsens tekniske orakler har modtaget en formue for at
fremstille denne fotokollage.Kun bestyrelsen havde stillet forslag og de handlede meget påfaldende alle om en eller anden måde at opkræve penge på. De spørgsmål, der blev stillet i forbindelse med forslagene, afslørede, at de nævnte prisforhøjelser overhovedet ikke var baseret på en objektiv omkostningsvurdering. Desuden blev en åbenlys fejl trukket frem i lyset, da et medlem gjorde opmærksom på, at det var gratis at bruge tørretumbleren, medens man skulle betale 20 kr. (hæves til 25) for vaskemaskinen. CJF affejede spørgsmålet med, at det var 'et meget komplekst, teknisk problem', som bestyrelsen åbenbart på forhånd havde opgivet at løse. Den omstændighed, at lignende 'tekniske problemer' uden større besvær er løst i andre boligejendomme, anfægter ikke formanden. Han bruger nemlig ikke vaskekælderen og ser ingen grund til hverken at bevare den eller vedligeholde den. Når noget, der ligner vedligeholdelse, alligevel finder sted, skyldes det den uomgængelige interesse, mange medlemmer har i en fungerende vaskefascilitet. Bestyrelsens forslag om udlejning af parkeringspladserne foran ejendommen udløste en del debat, fordi flere medlemmer havde sympati for en ordning, der betød en parkeringsmulighed for alle ejendommens beboere og ikke blot 8 udvalgte og den forkælede varmemester samt en lejlighedsvis håndværker. CJF var overhovedet ikke indstillet på at imødegå disse tanker; han vil have gennemført sit (benævnt som bestyrelsens) komplet idiotiske forslag. Selv om han har haft tre år til at tænke på en løsning (hvilket mest sandsynligt er forklaringen på, at forslaget er så udsøgt idiotisk), har han endnu ikke forestillet sig, hvad disse parkeringspladser bør koste og hvordan de skal administreres. Ordstyreren greb straks ind ved den mindste antydning af jordnær kritik og anholdt min bemærkning om, at det var 'en skandale', at parkeringspladserne som følge af bestyrelsens træghed havde ligget ubenyttet hen siden Juli. Han afslørede derved dels sin loyale opbakning til bestyrelsens ubegribelige handlemåder -- eller mangel på samme -- og dels den sensibilitet, der har ført til, at utilslørede og ligefremme beskrivelser af faktiske forhold -- de forhold der udelades af formandsberetningen -- opfattes som 'grimme ord'. Bestyrelsen fastholder, at der kræves en 'byggetilladelse' til at male nogle hvide striber på gadens asfalt og at det er denne byggetilladelse, man har ventet på, medens enhver brug af parkeringsarealet foran ejendommen var blokeret. Administrator anførte endog, at man havde spurgt en offentlig myndighed, om en tilladelse var nødvendig, og havde fået et bekræftende svar! Fejlen ligger i, at der overhovedet er spurgt. De offentligt ansatte papirnussere er desperate efter enkle opgaver, der kan holde dem beskæftiget og retfærdiggøre deres eksistens, og vil beredvilligt påberåbe sig ikke-eksisterende cirkulærer for at dække dette behov. Man skal holde sig for øje, at de fleste af de offentligt ansatte er folk, der ikke har kunnet få job i den private sektor eller folk, der ønsker en lidet krævende stilling, der er forbundet med stor magt. Valg af bestyrelsen blev et genvalg uden afstemning, selv om flere andre kandidater meldte sig. De måtte tage til takke med suppleantposter. Bestyrelsen synes at håndhæve et princip om, at man først kan blive medlem af bestyrelsen efter en periode som suppleant, eller rettere: et medlem kan indtræde i bestyrelsen fra en suppleantpost, når et bestyrelsesmedlem træder ud. Det ser ikke ud til, at suppleanter deltager i bestyrelsesmøderne. I stedet inviteres et medlem af inderkredsen omkring skyggebestyrelsen som en eller anden slags 'rådgiver', hvis præcise rolle synes at være et mysterium = den snyltegæst, som ofte ses nævnt i bestyrelsens referater. Genvalg af den evigt fraværende revisor fandt sted i al ubemærkethed og var pludseligt et faktum. Vi skal nok vænne os til, at denne revisor efterhånden er blevet rigeligt tæt knyttet til skyggebestyrelsen. Punktet 'Eventuèlt', der, al den stund det er medlemmernes eneste mulighed for at høre bestyrelsens svar på spørgsmål og klager, er et af generalforsamlingens vigtigste punkter, er placeret sidst på dagsordenen, d.v.s. på et tidspunkt, hvor tiden er vidt fremskredet og mange gerne vil hjem. Medlemmerne vil derfor være tilbageholdende med at stille spørgsmål, hvilket kommer bestyrelsen meget tilpas. Punktet blev indledt med, at CJF videregav klager fra den ikke-tilstedeværende varmemester. De lød som sædvanligt på, at der blev kastet glas i affaldsskakterne, at nogle døre ikke blev lukket og at der stod ting på altangangene. Man forstod, at samme varmemester siden sidst har findyrket sine sarte fornemmelser, for, hvor han tidligere accepterede indpakket glas i affaldsskakterne, vil han nu slet ikke have glas! Det blev særligt fremført, at der blev smidt flasker i skakten. Selvfølgelig gør der det! Varmemesteren har selv bagom bestyrelsen demonteret en ordning, hvor flasker og glas kunne afleveres i kælderen! Hvorfor tror han, at ejendommen havde sådan en ordning? Det var CJF, der fremlagde klagen fra den person, han konsekvent og fejlagtigt benævner som 'vicevært' og da hele bestyrelsen i nogen tid efter fremførelsen havde siddet med dydigt forargede martyrminer, kunne man gå videre med at høre medlemmerne. Et af dem besværede sig over den rodede cykelparkering og foreslog en løsning, der omfattede nedlægning af gårdhaven. Bestyrelsesmedlemmet Niels Ibsen serverede til forsvar for den nuværende tilstand sin standard-ordflom, der indeholder ordet 'rumopdeling', men overhovedet ikke retfærdiggør det rod, som vi hver dag er vidne til. Den apatiske medlemsskare lod sig nøje hermed. Cykelparkeringen foran nr. 2 vil derfor fortsætte i det vanlige kaos. I forbindelse med omtale af parkeringsproblemerne for cyklister, anbefalede et andet (åbenbart nytilflyttet) medlem en oprydning blandt cyklerne. Jeg gjorde opmærksom på den scooter, der i et årstid har stået urørt på cykelparkeringen, og spurgte, hvor den afmærkede parkering for tohjulede motorkøretøjer, der er omtalt i ejendommens ordensregler, fandtes. Ingen kunne svare herpå; CJF gjorde et notat (problemet ser for ham ud til at være administrativt. Med andre ord: man kan snakke sig fra det). Ingen bestyrelsesmedlemmer havde bemærket omtalte scooter -- end ikke den sarte Peter Vestergård, der selv benytter cykelstativerne foran nr. 2 -- der, hvor scooteren står. Dette kan man kalde sløvhed, så det klodser! Jeg havde selv følgende punkter på min agenda. Fire af dem, nemlig: 1) Rengøring af fællesarealer 2) Gårdhaven 3) Klage over utilstrækkelig varme 4) Fællesantenneanlægget var afledt af punkter, som bestyrelsen (iflg. referater) har behandlet på de sjældne bestyrelsesmøder. Ad 1): Under trut og trompeter erklærede bestyrelsen i et referat, at den havde besluttet at få strammet op på rengøring. Jeg spurgte derfor, hvad der lå bag bestyrelsens beslutning og fik et svar, der tydeligt afslørede, at bestyrelsen faktisk ikke rigtigt selv var klar over det. CJF vævede lidt om fedtede næser på ruderne og renholdning af udendørs arealer, men en konkret anledning blev ikke givet. Ad 2): Bestyrelsen har i et referat afsløret, at den planlægger at fjerne buksbom-hækken, der står i grænsen til den asfalterede del af gården. Jeg indskærpede, at det var vigtigt at bevare så meget grønt i haven som muligt og at der især var grund til at bevare hækken, fordi den havde vist, at den kunne klare sig, og fordi den var stedsegrøn. Min henstilling udløste et dæmpet bifald fra et par af de fremmødte medlemmer. Bestyrelsen svarede ikke med et ord! Vi må derfor nok regne med, at gårdhaven mod beboernes vilje bliver ødelagt for tilfredsstille CJFs naturfjendske indstilling og skaffe beskæftigelse til ejendommens konsulent. Ad 3): Iflg. et af bestyrelsens mødereferater havde ejeren til bolig nr. 8 klaget over, at det ikke med centralvarmen alene var muligt at varme denne bolig op til mere end godt 21°C. Bestyrelsen havde i den anledning rådspurgt sit tekniske orakel ABR A/S og fået det flabede svar, at temperaturen ikke måtte være højere, så der skulle ikke ændres noget. Bestyrelsen havde ubekymret videresendt denne uartighed og taget sagen for afsluttet. Min kommentar lød på, at bestyrelsens arrogance var upassende og at der burde være et overskud af varmekapacitet, så det var muligt hurtigt at opvarme en kold bolig eller at opvarme efter udluftning. CJFs svar var irrelevant for sagen. Han henholdt sig til, at centralvarmeanlægget ikke var underdimensioneret og bestyrelsen derfor ikke havde mulighed for at agere. Tanken om at få opklaret årsagen til klagen, var aldrig faldet ham ind. Hvis klagen var kommet fra en af femtesals-boligerne, ville han have hoppet rundt på tungen! Et medlem mente at have et forslag til en løsning. Den bestod i at udskifte boligens varmeapparat med et større. En af de tilstedeværende, højtråbende kvindfolk, der mente at have ret til at tage ordet, når det passede hende, afbrød drøftelserne ved at anføre, at der jo sad en varmemåler på varmeapparatet. Min indsigt i kvindelogik rækker ikke til, at jeg kan forstå, hvorfor dette skulle være relevant for sagen. Der kom ingen tilsagn fra bestyrelsen om blot at prøve at hjælpe det betrængte medlem. Noget tyder på, at bolig nr. 8, der ligger over en uopvarmet kælder og har væg mod en lang ydermur, kunne trænge til en gang isolering. Ad 4: Fællesantenneanlægget: jeg havde bedt om ordet for at kritisere bestyrelsen for nedlægningen af antenneanlægget, men da jeg fik det, blev jeg overdøvet af en af de råbende kællinger og fik ikke siden ordet igen. Afbrydelsen kom tydeligt ordstyreren tilpas. Bestyrelsens begrundelse for nedlægningen byggede på en (ikke underbygget) påstand om, at 'ingen brugte anlægget, fordi det ikke virkede' -- et oplagt eksempel på bagvendt logik!. Anlægget blev i slutningen af 1980'erne ødelagt af Langkilderne, fordi dette par havde private, kommercielle interesser i at få indført betalings-kabel-TV. Jeg ville have forklaret generalforsamlingen, at når ejerforeningen håndhæver et forbud mod privat opsatte antenner, er den forpligtet til at yde et værdigt alternativ. Det indlagte betalingsanlæg er ikke noget alternativ, fordi det udbyder et begrænset antal kanaler og er urimeligt dyrt for enhver med et behersket, civiliseret behov for at se TV og høre radio. Af andre forespørgselsemner havde jeg følgende: 5) Varmemesterens anneksion af et kælderlokale. 6) De sprængte nedløbsrør. 7) Problemet med videreudlejning af parkeringspladser. 8) Dørlukning: gadedøren til nr. 2. Ad 5: lokalet er det rum, som oprindeligt var ejendommens redskabsrum, men som Langkilderne ryddede til deres private disposition. De benyttede det følgende i flere år trods CJFs højtidelige løfter om at bringe misbruget til ophør. Det ophørte først, da Langkilderne fraflyttede ejendommen og samtidigt slap den lille sydterrasse, som de også havde annekteret. Efter Langkilde-æraen stod lokalet uanvendt i nogen tid, hvorefter bestyrelsen indrettede det som møderum. Dette døde imidlertid ud, efter at en flok arbejdsmænd fra et firma, der skulle rense ventilationskanalerne, hærgede rummet. Som det seneste har varmemester Scherlund markeret det som sit, men eftersom han skal forestille at komme fra et eksternt viceværtfirma, skal ejendommen ikke stille lokaler til rådighed for ham -- så kunne vi jo ligesågodt have en ordentlig varmemester! Mit spørgsmål gik på, hvorledes varmemesteren havde fået rådighed over dette rum, for sagen omtales ikke i nogen bestyrelsesmøder. Den samlede bestyrelse foregav ikke at ane, hvad jeg spurgte om! De sad alle og stirrede ned i deres papirer og sagde ikke et kvæk. For dem gælder det ikke at sige noget, de senere kan hænges op på. Ingen af de fremmødte medlemmer havde kommentarer til anneksionen. Ad 6: Det er nu mere end 1½ år siden, jeg via administrator henledte bestyrelsens opmærksomhed på, at den faldstamme, der fungerer som nedløbsrør i ejendommens NV-hjørne, efter al sandsynlighed var frostsprængt flere steder. Tiden er siden gået for bestyrelsen med først at lade som ingenting, men da ABR A/S efteråret 2012 vejrede en let indtægtsmulighed, blev jeg spurgt om, hvor jeg mente skaden var sket. Det havde jeg ganske vist forklaret helt utvetydigt i min skriftlige henvendelse samt forklaret CJF flere gange, men det var alligevel ikke sunket ordentligt ind. Forespørgslen førte til et rasende kostbart projektforslag, der går ud på at fore faldstammen for noget over 100.000 kr. Siden har der været stille om sagen. Denne observation kunne CJF bekræfte, og yrede noget om, at det rasende dyre projekt viste sig at omfatte 2 faldstammer, men der var derudover ikke gjort yderligere. Nu, knapt to år efter skaden opstod, snakker bestyrelsen stadig og gør intet. Hvad er bestyrelsens hensigt med denne konstante forhaling af en nødvendig reparation?" Ad 7: For et par år siden gjorde jeg CJF opmærksom på, at en parkeringsplads under huset tydeligt nok var videreudlejet. Han svarede omgående med allehånde undvigende udenomssnak, der rakte lige fra, at det ikke var forbudt at videreudleje disse parkeringspladser til, at bestyrelsen 'ikke kunne lege politi' og kontrollere, hvem der brugte parkeringspladserne. På linie hermed er der intet sket i retning af at undersøge forholdet. Under generalforsamlingen bragte jeg atter emnet på bane og spurgte bestyrelsen, om de parkeringspladser, ejerforeningen har rådighed over, er forbeholdt ejendommens beboere, eller om man tillader andre at benytte dem? Denne gang vendte CJF vrangen ud på sig selv for at fortælle, at naturligvis var de reserverede for ejendommens beboere og bestyrelsen ville ikke under nogen omstændigheder acceptere videre-udlejning af pladserne osv, osv. Det foreliggende eksempel på en videreudlejet parkeringsplads 'ville bestyrelsen straks undersøge'. Der er således forhåbninger om, at der sker et eller andet i sagen umiddelbart før næste generalforsamling! Tilfældet viser, at CJF er klar til at sige hvad som helst. Ad 8: Julen nærmer sig og et sikkert tegn herpå er, at dørlukkeren til gadedøren ikke virker. Jeg gjorde opmærksom herpå og CJF påstod, at han havde bemærket det! Nu får vi så se, hvordan det ser ud om en måned! Dermed sluttede generalforsamlingen. Ordstyreren takkede for ro og orden. Dette var næppe møntet på de par højtråbende kællinger, der på proletarvis blot kæftede op, når det passede dem. | |
| Det efterfølgende referat kan læses her: side 3 side 4 side 5 side 6 side 7 side 8 |
