Vision

Miljøhaven
- skal for at fungere godt have den størst mulige aktive mængde biomasse fordelt på det størst mulige antal robuste arter. Disse vælges fra plantesamfund, der fra naturens side er egnede til at klare sig under forhold, der ligner dem, vi finder i vor baggård. Vegetationen skal være fuldstændigt bunddækkende -- bar jord er et sår i naturen. Videre er det en skam, at en stor del af det område, der potentielt kunne være grobund for planter, er dækket af golde fliser. Disse skal fjernes. Færdsel i haven kan indskrænkes til en smal, nord-sydgående midtergang, der krydser affaldsbanen, som samtidig udgør den eneste adgangsvej. Belægningen kan være fliser, men en brolægning af natursten eller kantstillede klinker ville være pænere. De sidste er desuden porøse, hvilket giver mosser et velegnet voksested.
         Jeg kunne forestille mig, at man til en begyndelse introducerede et udvalg af arter fra ege-, ask- eller ælle-skov. Af specifike arter kunne jeg foreslå bævreasp, hæg og løn, blandet med clematis (silvestris), kaprifolie, vedbend, benved, kristtorn, solbær, druehyld o.m.a. med bundvegetation af forskellige græsser, kodriver, bregner, skovsyre, jordbær, anemone, lærkespore, natskygge, vorterod, springbalsamin, guldstjerne, brændenælder, gederams, bingelurt, galtetand og nellikerod m.m. Det skulle ikke være umuligt også at få arter som kvæde, brombær, korbær og hindbær til at slå an. Et væld af korsblomstrede kan faktisk klare sig i bunden af en lys-skov, så måske hos os også (f.eks. måneskulpe). Med tiden kunne vi gøre os forhåbninger om, at lidt mos eller paddehatte vil trives -- eller den lille orchidé: skovhullæbe.
         De valgte arter behøver ikke at være danske. Sydligere arter fra højtliggende områder vil være interessante og have gode muligheder i gården, da de er kortdagsplanter. Hvad med f.eks. bambus? eller Rhododendron?
         Vegetationen skal gå mod højden, idet den støtter sig til de nuværende træer og efterhånden også til en ny generation af træ- eller busk-agtige vækster, der er således placeret, at de højeste står i havens nordende. Denne profilering af væksten vil give den bedste udnyttelse af det sparsomme lys og bryde den stramme og kedelige baggårdssymmetri. Affaldsbanen kan føres gennem en pergola, så den skrånende vegetationshorizont fortsætter ned til kældernedgangen ved nr.2. Pergolaen kan omgives af og støtte nogle passende aggressive vækster (f.eks. hunderose).

Den aktive havebrugers rolle i miljøhaven
- bliver overvågende og hjælpende. Vi kan ikke forvente, at alle de introducerede arter straks vil slå an. Nogen vil ikke trives og andre (f.eks. eg og ask) vil være langsomtvoksende og skal i begyndelsen hjælpes i konkurrencen med de hurtigtvoksende arter. Da baggårdshaven meget vil fungere som en isoleret ø, kan det ske, at visse insekter i mangel af fjender vil tage overhånd. Man vil da eventuelt kunne introducere passende rovdyr. Kemiske bekæmpelsesmidler er naturligvis bandlyst. Planterne må kunne sameksistere med deres snyltere og "fjender" -- hvis en art ikke kan klare sig, må vi sørge for en afløser til dens økologiske niche. Det kan være, vi bliver nødt til at finde os i arter som hyld, pil, rødæl og bøg. Det vil i indledningsstadiet måske også blive nødvendigt at tynde ud i en og anden bestand for at hindre den i at udvikle en monokultur.
         Der skal være mulighed for "eksperimenter": - et "hul" i bevoksningen kan lukkes med en hurtigtvoksende 1- eller 2-årig plante. - Der findes en underart af mistelten, der trives specièlt på røn, så hvis vore træer kommer til kræfter, kunne vi forsøge at "så" den et par steder. - Visse arter, som regnes for lyselskende, viser sig undertiden i stand til at kunne trives i halvlys (f.eks. timian eller byg). - Hvis et medlem et sted i verden finder en vækst, der ser ud til at kunne trives i vor gårdhave, er det kun at prøve. Det eneste krav, der skal stilles til den slags forsøg, skal være, at den pågældende plante er artsbestemt. På den måde vil vi kunne værge os mod "uheldige elementer" (f. eks. "kinagræs").
         Der skal nok vise sig at være pletter, hvor der ikke "vil" gro noget. Her placeres store "siddesten" eller tykke skiver af træstammer, så er der også blevet plads til den "passive havebruger". Bænke er bandlyste, idet de tager for megen plads og opfordrer til "germansk orden". Store sten vil tillige kunne finde anvendelse på steder, hvor motorister og skraldemænd gentagne gange krænker "naturreservatet".

         "Af hensyn til naboerne" nedlagde ejerforeningen beredvilligt nogle parkeringspladser og afstod et stykke af haven. Ejerforeningens bestyrelse har gennem tiden haft travlt med at varetage interesser, der ikke var generelle for dens medlemmer. Ville det ikke være naturligt, hvis ejerforeningen for en gangs skyld gjorde noget for sine egne medlemmer og som kompensation afstod en stribe af det asfalterede areal til haveformål?

Markblomster
         Den vilde flora er kommet på mode, hvilket har ført til, at assorterede frø af markblomster er kommercielt tilgængelige. Måske kan man også købe frø af de planter, der udgør bundvegetationen i vore skove, men sådanne frø har jeg endnu ikke set.
         Men tilbage til markblomsterne: Den lille, forurenede jordstribe ved kældernedgangen til nr. 4 er den, der får mest lys -- eller i alle tilfælde mest sol og derfor i den henseende er bedst egnet til en lyselskende langdagsflora. Denne skal imidlertid ikke bare sås; der skal forberedes et bed til den.

Forslag til botanisk bed ved Halsskovgade 4.
         Fliserne fjernes sammen med så meget af den forurenede jord som muligt -- mindst ned til ½ meters dybde. Ny jord (helst fra et sted, der længe har ligget brak) påføres og samtidigt hæves bedets niveau ved hjælp af en passende stenkonstruktion, således at det mod Nord er 20-30 cm. over asfaltniveau og svagt skrånende mod Syd, hvor det enten afsluttes med en stenrække eller fortsætter en god meter med ca. 15° hældning. Bedet tilsås med en blanding af vilde frø (incl. mælkebøtte). Nogle af de planter, vi træffer "vildt", er spredt fra haver. Vi kan prøve at blande dem med markblomsterne (f. eks. reseda, sæbeurt, ridderspore og cikorie). Enkelte ruderatplanter kan godt gøre sig i selskabet (katost).
         Resultatet afventes (flere af de vilde planter sætter blomst som 2-årige). Der holdes øje med skærmplanter -- de kan være skvalderkål, hvis trang til at danne monokulturer gør dem uønskede. Endvidere kan det i begyndelsen være nødvendigt at tage forholdsregler for at hindre, at bedet "glider ned".

"Det har I ikke tænkt på"
         Mange af ejendommens beboere ser kun gårdhaven på vej ud og ind ad ejendommen. For nogle er den en vigtig del af udsigten fra boligen. Da plantevæksten på et eller andet tidspunkt forhåbentlig vil hæve sig over radisebedsniveau og få et mere iøjnefaldende omfang, ville det være retfærdigt at gøre lidt mere opmærksom på den. Her kunne havebelysning betyde en dramatisk forskel. Jeg vil foreslå et par kraftige, blændfri lyskastere, der tændes samtidigt med "gadebelysningen" og oppefra belyser gårdhaven til midnat.