|
|
Under et langvarigt bestyrelsesmøde hos
Erna d. 9. november 1995 forespurgte en af de tilstedeværende,
hvilken kontrol der var med tømningen af vaskekælderens
pengeautomater. Varmemesteren, hr. Langkilde (L.), forsikrede om, at
"den sag da -- UH! -- var i de allerbedste hænder", for
den tog han sig nemlig af! Hans oplysning vakte
dog (med tanke på den senere tids afsløringer) ikke det store
bifald og hr L. præsenterede derfor et "ekstra-nummer" i
form af en oplysning om, at han "hver måned indsatte checks
på en særlig konto" og at de indsatte beløb
ovenikøbet omfattede indtægt fra salg af
genbrugsflasker!Den ekstra information virkede (i
hvertfald på mig) ikke særligt overbevisende. Videre forespørgsel
afdækkede gradvist, at siden hr. L.'s tiltræden som
fyrpasser havde tømning af pengeautomaterne udelukkende ligget
i langkildernes hænder -- dog undertiden bevidnet af fyrpasserens
trofaste væbner: Peter Vestergård, der således er meddelagtig.Efter hr. L.'s fratræden som
varmemester overtog bestyrelsesmedlemmerne Luise og Erna i
fællesskab kontrollen med pengene fra vaskekælderen, hvilket
straks medførte en voldsom stigning i indtægterne (Citat fra
mødet: "Indtægterne fra vaskekælderen har aldrig været
større"). Ejerforeningens formand CF kommenterede (29/1-96)
denne observation med: "Når det er noget med penge, er det s'gu
meget alvorligt!" Selvfølgelig foretog han sig ikke videre
i sagen.Ingen bestyrelsesmedlemmer udover hr. Langkilde havde kendskab til den af ham omtalte konto. Der er derfor meget, der taler for, at den "specièlle konto" var hans private.