Would you like to make this site your homepage? It's fast and easy...
Yes, Please make this my home page!
Varmt brugsvand -- på en anden måde!
Den 6. maj 2010 om eftermiddagen traf jeg på trappen Hanne Niebe
(406) i selskab med Peter Vestergaard (PV = 206). De havde banket
Gurli Nielsen (102) op og var fordybet i en meget alvorlig
samtale. Med mit kendskab til klientellet, gik jeg ud fra, at man
var ude i sladder, et af PVs specialer.
Imidlertid fandt jeg på opslagstavlen indenfor gadedøren et
friskt opslag fra Hanne Niebe, der muligvis kunne forklare den
lille gruppes dystre ansigtsudtryk: Hanne Niebe mente, at hendes
varme brugsvand i nogle dage ikke havde været tilstrækkeligt
varmt og var straks skredet til handling.
Fornærmelsen har taget kontrollen:
Se, det er interessant! Tidligere var det sådan, at ejendommens
brugsvand i månedsvis kunne være lunkent, uden at det anfægtede
'masserne' (en langkilde-betegnelse for ejendommens beboere) og mine
henvendelser desangående blev ignoreret af såvel den siddende
bestyrelse som den ikke tilstedeværende varmemester. Faktisk er
mine forsøg på at få rettet op på forholdet flere gange blevet
modtaget med den lettere forargelse, der er så typisk for
ejerforeningens sladdermiljø. Men nu, hvor VBV-temperaturen
igennem en længere periode næsten har været tilfredsstillende,
er man blevet forvænt med denne tilstand og reagerer derfor på
forandringen; det gælder i hvert fald Hanne Niebe, der synes at
have påtaget sig rollen som ejendommens samvittighed og moralske
vogter. Hun føler sig således kaldet til at påtale forskellige
kritisable anliggender -- hvad enten de er reelle eller
indbildte.
Det, der denne gang gør sagen ekstra interessant, er, at
Hanne har en overbevist opfattelse af, at hun kender årsagen til
det lunkne vand: hun mener, at en beboer har haft besøg af en
anden blikkenslager end ejendommens autoriserede og at denne
håndværker har lukket for hendes varme vand uden at åbne
for det igen, inden han forlod ejendommen.
Hylende morsomt! Regulering af VBV-temperaturen finder sted
i boilerrummet og en fejl vil derfor berøre hele ejendommen og
ikke blot lille, fornærmede Hanne. Desuden: hvis nogen havde
'lukket' for 'hendes' varme vand, ville hun slet ikke have vand
i hanen.
En mulig forklaring
Ved den seneste generalforsamling blev vi belært om, at
varmemesteren ikke bistod de håndværkere, der havde et ærinde i
ejendommen, men at de var blevet forsynet med nøgler, så de kan
komme og gå, som det passer dem.
Tirsdag 4. maj 2010 bemærkede jeg en svag rustfarvning af
VBV, hvilket kunne være et tegn på, at der havde været lukket for
det; m.a.o. at der tidligere havde været håndværkerbesøg. Fra andet hold fik jeg oplyst, at der fra kl. 7 til kl. 8 om morgenen havde været lukket for vandet i hele ejendommen.
Blandt de blikkenslagere (eller den tilsynsførende 'ingeniør'?), der færdes i ejendommen, er der
mindst een, der mener, at det er tilstrækkeligt med lunkent VBV.
Desuden skruer han konsekvent ned for cirkulationen af VBV.
Således har VBV-forsyningen ofte været meget ringe efter de
storslåede 'indjusteringer', ejendommens anlæg som en slags
beskæftigelsesterapi må udstå med jævne mellemrum. Det er mit
gæt, at ejendommen netop har haft besøg af denne håndværker og
at han har efterladt VBV-anlægget i samme tilstand, som han har
for vane.
Da hverken bestyrelse eller varmemester bliver involveret
ved håndværkerbesøg, er der praktisk talt ingen, der kender til
besøget, før de modtager en (sikkert meget svulstig) regning. Der
er derfor ingen, der har kunnet forklare den opståede forringelse
-- og så er det jo nemmest at skyde skylden på en eller anden
sagesløs beboer!Bivirkning
HNs opslag fik åbenbart i løbet af fredagen tilføjet en
kommentar, som hun har fundet anstødelig, idet hun klippede noget
af den fra og klæbede den på et nyt stykke papir sammen med en
tilskreven bemærkning til kommentaren. Denne bemærkning (som jeg
ikke har med her, da jeg ikke fik set hele den oprindelige, 'anstødelige'
kommentar) giver udtryk for HNs fornærmelse og indeholder desuden
et klart forsøg på at fordreje sagen, idet hun antyder, at
indholdet af hendes første opslag var et andet. Der foreligger
således et (lidt amatøragtigt) forsøg på løgnagtig propaganda.
Det bedste middel mod kommunistisk propaganda er dokumenterede
fakta, så i sandhedens interesse satte jeg fredag aften en kopi
af HNs første opslag på opslagstavlen ved siden af hendes
propaganda.
Begge papirer var fjernet ved 14-tiden næste dag.
-oOo-
06-05-10