Fortsat parkeringsrod -- takket være bestyrelsen. Der skulle gå mere end 3 år, fra et forslag om indgreb mod ulovlig parkering i/på Halsskovgade 2+4 blev vedtaget, til bestyrelsen erklærede, at den havde indgået en aftale med et parkeringsfirma om at føre kontrol med parkering på ejendommens enemærker. Ifølge 2 af de såkaldte mødereferater, der af og til udgår fra bestyrelsen, skulle ulovlig parkering koste en afgift på 590 kr og denne skæbne skulle overgå køretøjer parkeret i ejendommens gård og på gangarealerne foran murstensfacaderne ud til Halsskovgade. Desuden skulle uvedkommende køretøjer på de private parkeringsbåse bøde. Virkeligheden skulle vise sig at være en anden, idet skiltning kun definerer de afmærkede båse under ejendommen og baggården som kontrolområde og den ulovlige parkering i Halsskovgade fortsætter da også helt uanfægtet. Der kan ikke være tvivl om, at diskrepansen mellem bestyrelsens erklærede indsats og de faktiske forhold afspejler en af bestyrelsens rævekager, men det store spørgsmål er: Hvad har bestyrelsen denne gang opnået gennem sin uhæderlige handlemåde? Spørgsmålet kan ikke besvares af andre end bestyrelsens medlemmer, men det sker næppe. Vi må i stedet se, hvad de har opnået gennem det afsvækkede arrangement: 1) Bestyrelsen har afværget et forslag, der, fordi det blev stillet af et menigt medlem udenfor bestyrelsens fordærvede inderkreds (= skyggebestyrelsen, hvis medlemmer ikke alle skal findes blandt medlemmer i ejerforeningen), rammes af bestyrelsens irrationelle modvilje. Bestyrelsen var nu kommet så langt, at administrative undvigemanøvrer alle var afprøvet. Det havde givet mere end 3 års forhaling, men stik imod bestyrelsens forventninger ønskede generalforsamlingerne fortsat forslaget gennemført. Tilbage var muligheden at indføre en afsvækket version af forslaget og så kalde det 'færdigt arbejde'. 2) Da bestyrelsen således var tvunget til opvise et eller andet resultat, kunne det lige så godt blive noget, som bestyrelses-medlemmerne selv havde fornøjelse af. Her kom Carsten J. Fogts (CJF) parkeringsplads ind i billedet: den vender ind mod gården og de dér ulovligt parkerede biler har ofte vanskeliggjort hans adgang til parkeringsbåsen. 3) Det hænder, at uvedkommende forgriber sig på de afmærkede båse under huset og hver gang det sker, har den forulempede legale bruger af båsen henvendt sin klage til bestyrelsen, der udlejer båsene. For en bestyrelse med et så lavt aktivitetsniveau som den i Halsskovgade, har sådanne klager været en kilde til irritation. Desuden oplever CJF i ny og næ, at hans egen plads er optaget, når han skal bruge den. Ved at overlade problemet til Q-park er bestyrelsen blevet fritaget for det profitløse arbejde med at behandle disse klagesager og få fjernet parkeringstyvenes køretøjer. Sammenfattet kan den halvhjertede parkeringskontrol forklares med bestyrelsens modvilje, dens uærlighed og dens egen magelighed. Forskning i sagsforløbet For at få opklaret lidt mere om Q-parks rolle i sagen, henvendte jeg mig telefonisk til selskabet. Her blev jeg relativt direkte stillet om til en automatisk telefonsvarer for en medarbejder, der viste sig at være ham, der havde deltaget i et møde med ejerforeningens bestyrelse (Michael Holmberg). Telefonsvareren oplyste bl.a. medarbejderens E-post-adresse og jeg henvendte følgende mit spørgsmål dertil. Det blev aldrig besvaret! Hvilket er det samme resultat, som man ville opnå ved at henvende sig til bestyrelsen.Efter at have ventet en uges tid på en reaktion, forsøgte jeg igen at kontakte Michael Holmberg telefonisk -- og denne gang var der bid. Samtalen med hr. Holmberg (27. maj 2010) afslørede dog ikke klart, hvilken aftale han havde indgået med ejerforeningens bestyrelse -- og det var nok heller ikke meningen. I stedet gav han det indtryk, at han faktisk ikke selv rigtigt var klar over det. Som en slags forklaring på den uanfægtede ulovlige parkering anførte han, at genboejendommen (Det almene Boligselskab AAB) havde sat sig imod en kontrol i Halsskovgade. Dette argument ligner det, som bestyrelsen (d.v.s. duoen Klausen & Foght) har brugt som undskyldning for at forhale sagen. 'Klausen & Foght's historie (iflg. referater og G/F 2009; det kan sagtens være løgn alligevel) er strikket sammen af nogle elementer, der involverer en sendrægtig kommune og noget, der skal forestille en administrativ forhindring (matrikel), men nok snarere er det modsatte, da det øger ejerforeningens mulighed for at disponere eensidigt. Ellers fremgik det af samtalen, at Holmberg ikke mente, at der var nogen hindringer for en 'parkeringskontrol' af gangarealerne foran trappetårnene. Et tredje mødereferat fra bestyrelsen (d.v.s. CJF) var som vanligt en god måned (udk. 10/6-2010) på vej, hvilket, sammen med referentens identitet, er ensbetydende med, at referatet næppe afspejler hændelsesforløbet under det aktuèlle møde. Det er muligt, at Holmberg i perioden mellem mødet og referatets udgivelse har haft kontakt med CJF og denne sidste har forstået, at nogle bortforklaringer var nødvendige, så på sin typisk ignorante facon beskriver CJF i sit referat parkeringsordningen som en stor succes; et billede han understøtter med betragtninger over, at den ulovlige parkering i gården er ophørt. Det mindst lige så store problem med parkering foran trappetårnene i Halsskovgade har CJF fortrængt totalt i den hensigt at besnakke det sløve klientèl. Under den ordinære generalforsamling 2010 fremkom ingen forklaringer på diskrepansen. Når bestyrelsen bliver præsenteret for den slags, klapper den i som østers: hellere lyve end informere! Således fremkom noget, der meget vel kan være toppen af en ny løgnehistorie: Bestyrelsen erklærede, at udlejning af parkeringspladserne under huset er forbeholdt husets beboere. Jeg kunne imidlertid straks give et aktuèlt eksempel på, at det ikke er tilfældet. Atter klappede bestyrelsen i og ordstyreren kom den til undsætning med et løfte om, at "der ville blive set på sagen". Det vil der muligvis -- om 4 - 5 år, når den ikke længere er aktuèl! |