Kbh.Ø.: . . . . . . . . . . . . . . . . september 13, 2008

       Til Ejerforeningen Halsskovgade 2-4:


       Nedenstående findes forslag, hvoraf nogle er genfremsatte, til Ejerforeningens førstkommende generalforsamling.



       Teksten må ikke uden min udtrykkelige godkendelse ændres, forkortes eller på anden måde udsættes for meningsforstyrrende manipulation.



. . . . . . . . . . . . . Venligst


Jørgen Holm-Jensen


Hullet i Halsskovgade

Forslag: Jordfaldshullet midt i Halsskovgade er blevet dybere. Da bestyrelsen har modvilje mod at iværksætte en reparation stiller jeg forslag om opsætning af passende, advarende skiltning for hver af gadens ender. Vi må så afvente til kommunen skrider ind.
___

Ændring af trappeafsats ved nr.2


Problem: Foran gadedøren til nr. 2 opstår efter kraftig nedbør en stor vandpyt.
Forslag: Cementoverfladen ændres, så vandet hurtigt kan løbe væk.
___

Ændring af cykelparkeringen ud for nr. 2.

Forslag: Cykelparkeringens kapacitet øges ved at erstatte de nuværende stativer med gængse typer og ved at placere de nye stativer rationelt.
___

Retablering af gårdhavens sydlige ende.

Forslag: Gårdhaven føres tilbage til den tilstand, den befandt sig i før Holbækgårdens ødelæggelser og den kupagtige nedlægning af den sydlige fjerdedel. Forslaget omfatter bortgravning af fliser, påførsel af ny havejord, opsætning af bænke og beplantning.
___

Reparation af murværk

Forslag: Murværket til afsatsen under gadedøren ved nummer 2 repareres.
___

Indførelse af afgift for ulovligt parkerede køretøjer.

Problem: Betalingsparkering i området har gjort det tillokkende at stjæle sig til parkering på det private område i baggården, hvilket er uheldigt, da baggården fungerer som brandvej.
Forslag: Der indføres en klækkelig afgift på denne ulovlige parkering.
       'Parkering København' gøres opmærksom på den hyppige, ulovlige og forulempende parkering foran ejendommen.
___
Ejendommens infrastruktur

Forslag: Der føres rutinemæssigt tilsyn og vedligeholdelse af ejendommens infrastruktur. Til formålet udarbejdes en detailleret vejledning og observationer (indgreb, målinger og iagttagelser) indføres i en driftsjournal.
___

Det varme brugsvand
Ejendommens varme brugsvand er utilstrækkeligt varmt til at hindre bakterievækst. Faktisk ligger temperaturen den største del af døgnet i et område, der er optimalt for bakterier.
Forslag:
       Temperaturen øges, så den er tilstrækkeligt høj døgnet rundt. Desuden udpeges en ansvarlig person til at kontrollere og justere driften af anlægget for varmt brugsvand.

Information
Forslag:
       Alle tilsynsrapporter lægges på ejerforeningens hjemmeside. Ejerne har betalt dyrt for dem og har krav på at se dem!
       Det kundgøres ved opslag, når friske referater fra bestyrelsesmøder og andre af ejerforeningens møder er tilgængelige på ejerforeningens hjemmeside.

-oOo-