Ejerforeningens skjulte dagsordener
... illustreret gennem et par episoder.

Episode 1
         Foråret'96 hævdede jeg som boligejer i Halsskovgade 2+4 min indlysende ret til at opholde mig på et af ejendommens fællesarealer. Dette var desværre nødvendigt, da adgangen, trods bestyrelsens udmelding, efter en halv snes år fortsat var hindret af en uautoriseret, privat anneksion af arealet (v. Inge & Jørgen Langkilde).
         I god tid før min aktion havde jeg skriftligt varslet bestyrelsen om mine hensigter. Bestyrelsen (med CF som formand) foretog sig i denne anledning intet -- den nedlod sig end ikke til at svare.
         Min aktion bestod i, ved hjælp af en skruetrækker, at åbne døren til det pågældende areal: den meget eftertragtede lille sydterrasse, hvorefter jeg (igen skriftligt) orienterede bestyrelsen herom -- og så vågnede den!
         Først meddelte bestyrelsen mig, at jeg ville blive udelukket fra de bestyrelsesmøder, som jeg i egenskab af suppleant hidtil havde deltaget i. Herved imødekom man et af langkildernes hedeste ønsker. Siden drøftede bestyrelsen under et hasteindkaldt møde at melde mig til politiet, hvilket man til min store skuffelse afstod fra.
         Det var tydeligt, at jeg, ved endeligt at hævde min ret til at færdes på ejendommens fællesareal, havde handlet mod en af bestyrelsens (= C. J. Fogts = langkildernes) skjulte dagsordener!
Episode 2
         Nogle år senere, nemlig 7/11- 01 (samme aften som afholdelse af et bestyrelsesmøde!) blev jeg ved 20.30-tiden kraftigt forulempet af en stærkt uligevægtig Peter Vestergård (uheldigvis bestyrelsessuppleant), der beskyldte mig for at spille musik med det ene formål at chikanere ham.
         Hans optræden ved den lejlighed faldt (som ved tidligere, lignende optrin) langt udenfor, hvad der kan betragtes som normal, acceptabel adfærd og er afgjort ikke (eller måske: netop) passende for en suppleant til bestyrelsen.
         Som venteligt indleverede jeg dagen efter optrinnet en klage over PVs aggression til bestyrelsen. Efter endnu yderligere 2 rykkere i form af personlige henvendelser kom det til et møde med samme bestyrelse, der ved den lejlighed tydeligt viste uvilje mod at drøfte problemet og efter bedste evne ålede sig udenom. Dels forsøgte bestyrelsesmedlemmerne (anført af CF) at holde sig til andre emner og dels rejste de tvivl om min klages indhold: "Der er desværre ingen vidner" -- en værdig holdning, når man selv har vanskeligheder med sandheden!
         Ikke overraskende skulle det netop blive disse vanskeligheder, der efter knapt en halv time afsluttede mødet (fra hvilket der ikke foreligger et referat), for først da gik det op for bestyrelsen, at jeg helt åbenlyst optog forhandlingen på bånd. Som det fremstod, ville CF ikke deltage under sådanne omstændigheder, hvor "... båndoptagelserne skulle bruges til at svine ham til" på min hjemmeside. Den mere jordnære forklaring er snarere, at bestyrelsen agtede at forhandle sig frem til en "aftale", som senere efter forgodtbefindende skulle ignoreres eller misfortolkes. Dokumentation for mødets forløb og resultat ville derfor være "ubekvem".
          Episoden d. 7/11-01 har mig bekendt ikke udløst nogen sanktioner overfor Peter Vestergård. Det må ud fra de foreliggende omstændigheder derfor tages for givet, at PVen har handlet i fuld overensstemmelse med bestyrelsens skjulte dagsordener!

Generelt
Med tiden er nogle af brikkerne i chikane-puslespillet efterhånden faldet på plads. Det er forlængst fastslået, at Peter Vestergård (206) har ydet bestyrelsen sine tjenester i form af sladder, nedrakning, chikane og støtte til bestyrelsens lyssky aktiviteter. Lidt overraskende var det imidlertid at opdage, at de bankelyde, jeg længe havde tilskrevet PVEen, for en stor del faktisk skyldes en lidt uventet aktør i bestyrelsens inderkreds: nemlig noget af formanden Niels Klausens afkom.
         Bankeriet, der vedholdende har stået på i flere år og derfor måtte tilskrives en imbecil idiot, viste sig ved at tilfælde at hidrøre fra noget af denne yngel, der render med aviser.

Et forsøg på telefonchikane kunne ligeledes eentydigt relateres til bestyrelsens inderkreds, idet Mogens Bilde (ikke-medlem og snyltegæst ved bestyrelsesmøderne og sandsynligvis en nær slægtning til Niels Klausen) var den ene af to parter, der havde kendskab til det anvendte telefonnummer. Den anden var 'Staun Optik', der fik nummeret, medens fru Bilde stod med lange ører i butikken.

Det kan således atter slås fast, at udover løgn, vildledning og bagvaskelse, hører chikane til blandt bestyrelsens arsenal af mest benyttede 'arbejdsredskaber'.

-oOo-

23-8-10