Imod slutningen af marts 2002 udsendte ejerforeningen til brug for selvangivelsen en oversigt over medlemmernes andele i ejerforeningens fælleslån. Nogenlunde samtidigt og som sædvanligt unødigt sent modtog jeg den månedlige opkrævning af fællesudgifter.
Spørgsmål og svar
De 3 uklare punkter materialiseredes i en fax til
administrator:
Følgende efterlyses: - varmeregnskab. - oplysning om pengeinstitut og kontonummer for ejerforeningens fælleslån. - korrekt stavning af ejerforeningens adresse. |
Bureaukrati
God administration er karakteristisk ved, at den så at sige
ikke bemærkes. Dette skyldes, at sagerne afvikles hurtigt og
logisk uden at vække anledning til undren eller spørgsmål.
Administratorer, der gerne vil vække opmærksomhed med deres
"indsats" (dem er der -- især i det offentlige -- rigtigt mange
af) sørger derimod for en tung og "avanceret" forretningsgang,
der i vidt omfang strider mod sund fornuft og ikke sjældent
tvinger omverdenen til at tage helt farceagtige hensyn. Det
kommer let til at fremstå, som om administrationen er
målet og ikke midlet til at løse en praktisk
opgave; en sådan tilstand kaldes bureaukrati og bør betragtes som
en smitsom sygdom, der i varierende grad angriber
erhvervsvirksomheder, organisationer og hele samfund.
Ejerforeningen og dens administrator er hårdt angrebet af
bureaukrati, hvilket umiddelbart fremgår af de underlige
forsendelser, ejerforeningens medlemmer modtager fra administrator
og ejerforeningens gådefulde dispositioner i øvrigt. At det
forholder sig således, kan ikke undre: ejerforeningen har i
årtier været domineret af "papirnussere" med den opfattelse, at
praktiske problemer skal løses administrativt -- og kan de ikke
det, benægtes deres eksistens!
Året efter:
Selvangivelsen for 2003 truede i horizonten og medio marts udsendtes en opdateret låneoversigt uden oplysning om pengeinstitut og kontonummer. Som et eller andet udtryk for umådelig stædighed (administrator begår jo aldrig fejl!) ses gadenavnet i ejerforeningens adresse atter stavet på to forskellige måder, der begge afviger fra den, man ser på gadens navneskilt. Nu mangler vi kun, at Qvortrup Administration A/S går i rette med den offentlige forvaltning for at få udskiftet gadens navneskilte, så de harmonerer med QAs retskrivning.
Året 2004 oprandt. Atter udsendtes den berømte liste og
atter kan man konstatere, at den indeholder fejl og at de samme
fejl gentages år efter år.
I min kontakt med Q.A. har firmaet begået hyppige fejl.
Det
gælder alt lige fra de almindeligt forekommende stavefejl til
fejlekspeditioner og simple talfejl.
Det bør erkendes, at ejerforeningens administrator har
dårlige skolekundskaber og mangler kvalitetssikring.
... og året 2005: De samme udeladelser og de samme fejl. Undskyld! Men de må da være dumme på det kontor!
Halsskovsgade