Kommunikation med Jens Anker Hansen efter generalforsamlingen 2013.

Kbh.Ø. . . . . . . . . . . . . . . . . . .31. oktober 2013

Til Jens Anker Hansen


Vedrørende den ordinære generalforsamling afholdt af Ejerforeningen Halsskovgade 2-4 d. 29/10-2013.

Indflytningsdato
Den på min stemmeseddel fra ejerforeningen 'Halsskovgade 2- 4's ordinære generalforsamling 2013 angivne indflytningsdato er fejlagtig med mere end 2 decader.

Påstand om injurierende indhold i forslagstekst.
Jeg synes, De skulle gøre alvor af Deres trusler om at sagsøge mig for de injurier, De mener forekommer i teksten til mit første forslag og derved gennem en retssag understøtte Deres påstand om, at indholdet i samme tekst skulle være strafbart.
       Alternativt ville det være passende at tilbagekalde Deres udtalelser om injurierende indhold.
       Deres trusler om at praktisere censur må De indtil videre beholde.

I Danmark betragtes sandheden sædvanligvis som injurie, hvis den kan tolkes som værende racistisk. En sådan udlægning er næppe mulig i ovennævnte sammenhæng.


Bevidst fremsat usandhed fra ejerforeningens formand Carsten J, Fogt.
CJF påstod under diskussionen af mit forslag til sikring af beboernes adgang til alle fællesarealer, at et fællesareal kun 1 gang tidligere er blevet annekteret til privat brug af et bestyrelsesmedlem. Dette er usandt! CJF er udmærket klar over, at begge de små terrasser tidligere har været annekteret af 5te-sals-boende bestyrelsesmedlemmer. Desuden blev det kælderlokale under nr. 2, der senere i en årrække fungerede som bestyrelsens mødelokale, annekteret af et 5te sals bestyrelsesmedlem, der disponerede privat over det til sin fraflytning. Siden Susanne Ullman og Peter Vestergård er fuldt vidende om alle tidligere annektionsforsøg (I et tilfælde med Ullmann som aktivt involveret), er de begge meddelagtige i CJFs grove vildledning af ejerforeningens medlemmer.
       Bestyrelsens regelmæssige og samvittighedsløse brug af bevidst løgn og aktiv fortrængning af fakta skader det, der er tilbage af bestyrelsens troværdighed.
        Ejerforeningens medlemmer bør informeres om bestyrelsens uvederhæftighed.

. . . . . . . . . . . . . MH.:


Jørgen Holm-Jensen


Jens Anker Hansens 'svar'.

Man ser, hvorledes den Jens Anker Hansen, der (også) under generalforsamlingen ydede bestyrelsen sin ubegrænsede støtte, der oftest var baseret på særdeles tvivlsomme påstande, nu spiller helt uskyldig og slet ikke har noget med bestyrelsens lyssky dispositioner at gøre.
-oOo-

08-11-13