EJERFORENINGEN HALSSKOVGADE 2 - 4, 2100 KØBENHAVN Ø Referat af bestyrelsesmøde afholdt den 16. marts 2004 Til stede: Jacob Andresen, Rikke Christiansen, Carsten Fogt og Niels Klausen. Punkt 1 Bestyrelsen besluttede at lade administrator indkalde til en ekstraordinær "papirgeneralfor-samling", hvor ejerne vil blive bedt om at tage stilling til følgende punkt: Fastlåsning af renten på lånet til finansiering af dør- og vinduesprojektet. Årsagen til dette punkt er, at den nuværende historisk set ekstremt lave variable rente, må forventes at stige. Hvor meget og hvornår kan ikke siges med bestemthed, og fastlåsning vil i forhold til det nu-værende niveau kost nogle procentpoints. Ejerne vil i god tid modtage materiale med nærmere oplysninger om forslaget. Ny tørretumbler Som følge af konstante klager over driftssvigt angående Foreningen hidtidige tørretumbler, har bestyrelsen besluttet at lade den udskifte med en ny, der allerede er installeret. Den ny tørretumbler koster ca. kr. 25.000, incl. moms og montering. Der er tale om en 8 kilosmaskine, der kan serviceres af alle firmaer i branchen. Viceværten opsætter brugervejledning. Vinduer og døre, låse, navneskilte til dørtelefoner ved indgangsdørene, rengøring af va-skekælder m.m. Siden sidste bestyrelsesreferat har samtlige ejere fra håndværkerne modtaget en mangelliste til udfyldelse angående mulige skavanker ved de nye døre og vinduer m.m. Bestyrelsen håber, at alle, der har problemer, har afleveret listen. Herudover nærmer arbejdet sig sin afslutning. Så vidt bestyrelsen er orienteret, mangler der nu kun at blive opsat trådløse ringetryk, noget fugearbejde samt følgende mht. låsene til ejen-dommens kælderdøre, dør til vaskeriet, dør til varmecentralen og døre til fællesterrasserne: Idet der i øvrigt henvises til omtalen af låsene i bestyrelsesreferatet af 17.02.2004, mangler bestyrelsen endnu få tilbud på de nye låse m.v. Det bliver imidlertid sådan, at samtlige ejere vil modtage 2 nye nøgler. Der kan erhverves yderligere nøgler af viceværten mod betaling at et gebyr pr. ekstranøgle. Der er blevet opsat nye navneskilte til dørtelefonerne ved indgangsdørene. Uautoriserede skil-te er fjernet. Bestyrelsen har besluttet, at lejere skal betale viceværten kr. 50 for at få opsat navneskilt. Vaskekælderen og tørrerummet skal rengøres af viceværten den 1. tirsdag hver måned mellem kl. 8 - 10. Der opsættes et lamineret skilt herom i tørrekælderen. Det vil af skiltet fremgå, at rummene skal være ryddet i nævnte tidsrum. Bredbånd m.m. Jacob Andresen, der er Foreningens kontaktmand på området, oplyser følgende til referatet: Medlemmer af bestyrelsen har sammen med en repræsentant for AB Holbækgården holdt møde med repræsentanter for RL Connect, der vil afgive tilbud på en samlet entreprise for opsætning af bredbånd (2 mbit/sek) telefoni (fastnet) kabel-TV (sammenligneligt med TDC's grundpakke). Denne kombination overvejes ud fra håbet om, at det endelige tilbud også vil være til fordel for de medlemmer af ejerforeningen, der ikke benytter computer, idet den samlede pris for telefoni og kabel-TV vil blive lavere end hidtil. Da forhandlinger om prisen stadigvæk foregår, bedes interesserede medlemmer af Ejerforeninen henvende sig til bestyrelsen angående detalje-oplysninger under denne fase af projektet. Alle projektets oplysninger vil blive fremlagt for medlemmerne, så snart forhandlingerne er endeligt afsluttet. Bestyrelsen vil fremlægge forslag til installation af en kombination af bredbånd, kabel-TV og telefoni på den ordinære generalforsamling til oktober. Det vil ske efter indhentning af kon-troltilbud samt oprettelse af "Østerbro Bredbåndsforening" i samarbejde med AB Holbæk-gården. Der vil herudover blive stillet et eller flere alternative forslag for at tilsikre den optimale pris samt de optimale valgmuligheder ( der kan eksempelvis tænkes at der findes et tilbud, der gør det unødvendigt at installere andet end bredbånd ). Medlemmer, der er interesseret i installation af ADSL inden den ordinære generalforsamling, bør være opmærksomme på, at nytegning af ADSL-opkobling typisk har en bindingsperiode på 6 måneder. Det kan derfor anbefales at tage kontakt med bestyrelsen for at høre nærmere om projektets status, før aftaler om nytegning af ADSL-forbindelser indgås. Ventilation I forbindelse med oprensningen af ventilationsskakterne har det været nødvendigt for håndværkerne at få adgang til en række lejligheder, men beboerne har ikke i alle tilfælde afleveret nøgler, hvorfor arbejdet ikke har kunnet udføres. Der vil blive aftalt ny afleveringsdag. Såfremt håndværkerne heller ikke får adgang til de berør- te lejligheder næste gang, vil bestyrelsen via en låsesmed sørge for adgang med henvisning til vedtægternes bestemmelser om nødvendige arbejder til gavn for alle. De pågældende ejere vil da modtage regning for udgiften til låsesmed. Aktuelle opgaver Bestyrelsen vil i løbet af foråret finde en dag til oprydning i cykelstativerne. Der kommer meddelelse om hvornår. Herudover overvejer bestyrelsen at fremsætte følgende forslag på den ordinære generalfor-samling til efteråret: Forslag til udvidelse af cykelstativområdet, eventuelt overdækket som det i Halsskovgade, på bekostning af havearealet i gården. Forslag til anlæggelse af en boulebane i havearealet. Ejerne vil i givet fald i god tid modtage materiale med nærmere oplysninger angående ovenstå- ende, herunder økonomiske overslag. Der vi under alle omstændigheder blive fremsat forslag til ny husorden, hvori de punkter, der løbende er blevet behandlet i bestyrelsesreferaterne, vil være indarbejdet. Diverse Der er p.t. 3 ledige parkeringspladser under ejendommen. Interesserede kan henvende sig til administrator. Den 28. marts 2004 Carsten Fogt 280304-ref 16.03.04 |
Navneskilte
Andre områder rammes også af "ny stil", der præges af usund
trang til myndighedsudøvelse kombineret ned forringet service og
indkrævning af gebyrer.
Når der findes "u-autoriserede" navneskilte ved gadedørene,
skyldes det udelukkende bestyrelsens og varmemesterens sløvhed,
idet der kan gå halve år, før en ønsket ændring bliver
effektuéret. Forskelsbehandlingen af lejere er usmagelig og
afslører bestyrelsens holdning til denne gruppe af beboere.
Endelig må man desværre konstatere, at der er opsat forkerte navne på forkerte pladser i tavlen ved gadedøren. Det vil da også være for meget forlangt, at udskiftningen af navneskiltene skulle forløbe uden fejl i første forsøg og det er en helt urimelig forventning, at nogen fra bestyrelsen skulle kontrollere arbejdet!
Varmemesteren får sin løn for at passe sit arbejde og
definition af gebyr-belagte del-opgaver er et skråplan.
Bredbånd
Bestyrelsens trang til nyanskaffelser og "store projekter"
fremfor vedligeholdelse giver sig bl.a. udtryk i optagethed af
diverse IT-installationer. Det er påfaldende , at interessen
herfor blandt de menige medlemmer er ret dæmpet.
Man må derfor henstille, at bestyrelsen retter sin
opmærksomhed mod ejendommens eksisterende, forsømte
infrastruktur.
Ventilation
Afsnittet handler om, at håndværkerne ikke kan udføre deres
arbejde, hvis der ikke er udleveret nøgler til boligerne. At det
er noget, man mener helt bogstaveligt, ses af, at jeg, i stedet
for at aflevere de meget attråede nøgler, blev hjemme de 2 annoncerede dage
og afventede håndværkernes ankomst. De kom ikke -- de
havde nemlig ingen nøgler til min bolig!
"Aktuèlle opgaver"
Cykelstativerne skal ikke udvides. De skal lægges om! Det nuværende arrangement er et resultat af et af bestyrelsens vanvittige og dyre projekter, der angiveligt havde til hensigt at afskaffe "rod", hvilket da også lykkedes, idet man satte chaos i stedet.
Ejerforeningens bestyrelsesmedlemmer har det ligesom
kommunalpolitikere: de kan ikke se et grønt område uden straks
at få visioner om storstilede projekter. Derfor:
Hvad med i stedet at nedlægge parkeringspladserne til fordel for en skateboardbane? Så kan gårdhaven samtidigt udvides med det asfalterede stykke, der ikke ligger i tørvejr. ;-)