Referater fra bestyrelsesmøder

Med kommentarer!

27/9-15
8/7-15
27/4-15
20/1-15
10/12-14
28/6-16
28/4-16
16/2-16
4,9/01-16
1/10-08
4/6-08
6/5-08
11/3-08
29/1-08
18/12-07
21/11-07
21/9-09
31/8-09
26/5-09
21/4-09
18/3-09
24/2-09
22/1-09
6/11-08
20/9-10?
sommer-10
1/8-10?
12/5-10
18/3-10
4/2-10
16/1-10
4/11-09
14/9-11
10/5-11
13/4-11
3/2-11
25/11-10
23/8-12
29/5-12
15/3-12
18/12-11
27/8-13
14/11-12
11/9-14
4/8-14
6/5-14
21/11-13
6/9-01
6/8-01
26/6-01
29/5-01
25/4-01
21/3-01
21/2-01
24/1-01
10/1-01
15/11-00
1/10-02
12/6-02
28/5-02?
23/4-02
19/3-02
5/2-02
9/1-02
12/12-01
7/11-01
30/9-03
3/9-03
sommer-03
25/3-03
11/2-03
13/1-03
3/12-02
13/11-02
19/10-04
21/9-04
3/8-04
18/5-04
20/4-04
16/3-04
17/2-04
13/1-04
9/12-03
11/11-03
2/6-05
9/4-05
18/2-05
16/11-04
3/10-06
12/9-06
22/8-06
5/5-06
5/5-06
6/4-06
23/2-06
5/12-05
5/9-07
6/8-07
24/5-07
21/2-07
18/1-07
19/12-06
7/11-06
30/3-92
15/1-92
12/12-91
15/9-95
7/3-95
15/11-94
9/5-96
15/4-96
10/3-96
29/1-96
15/1-96
21/11-95
30/8-99
16/8-99
14/7-99
10/6-99
17/3-99
27/1-99
8/12-98
16/8-00?
6/7-00
29/5-00
28/3-00
22/2-00
18/1-00
14/12-99
9/11-99

Samlingen er ikke komplet.

       Det skal bemærkes, at bestyrelsen overhovedet ikke fører nogen form for mødeprotokol (som den ellers er forpligtet til ifølge vedtægternes § 18). Dette gælder også -- eller snarere især -- bestyrelsesmøderne. Udover de meget skitseagtige og hyppigt misvisende "mødereferater", der foreligger længe efter møderne er afholdt, findes ingen kollektivt godkendte optegnelser over, hvad der er blevet drøftet eller besluttet på ejerforeningens bestyrelsesmøder. Bestyrelsens arbejde (igennem mange år mindre end 1 møde om måneden) er således baseret på bestyrelsesmedlemmernes noget fluktuerende hukommelse, hvilket antageligt er en del af forklaringen på ejerforeningens meget forunderlige dispositioner.
       Hvis bestyrelsen skønner, at et møde er "internt", udarbejdes intet referat, hvilket under de foreliggende omstændigheder bliver ensbetydende med, at udfaldet af et sådant møde ikke kan spores senere.
       Gennem et par år indtil midten af 1990'erne fulgte jeg ejerforeningens arbejde på nærmeste hold. Jeg kunne således konstatere, hvorledes ejerforeningens bestyrelse flere gange optog samme sager til behandling, som var de nye sager, der aldrig før havde været drøftet. For nogle af bestyrelsens "yndlingsemner" forelå følgelig flere forskellige afgørelser. Eksempelvis skal jeg nævne sagen om Holbækgårdens affaldsproblemer. Her faldt på flere bestyrelsesmøder lige så mange forskellige afgørelser, samtidigt med at hr. Langkilde (dengang ejendommens konstant sladrende og storskrydende gårdmand og desværre også bestyrelsesmedlem) parallelt førte selvstændige forhandlinger bagom bestyrelsen og aktivt tilbageholdt eller forsinkede kommunikation fra Holbækgårdens andelsboligforening.
       Den praktiske løsning, der i denne sag endelig kom til udførelse, var ikke i overensstemmelse med nogen af de kendte, trufne afgørelser. Til gengæld påberåbte bestyrelsen sig, at den var følgen af en generalforsamlingsvedtægt, hvilket (som meget andet af det, der udgår fra ejerforeningens bestyrelse) er reelt usandt.


       Efter den ordinære generalforsamling 2003 åbnede ejerforeningens bestyrelse som lovet en hjemmeside på hvilken bestyrelsen agter at præsentere mødereferater og andre meddelelser til beboerne. Det må i sig selv betragtes som et positivt supplement, hvis det da ikke lige havde været, fordi bestyrelsen samtidig inddrog den vanlige omdeling af mødereferater. Dermed må man konstatere, at bestyrelsen atter ugenert overtræder ejerforeningens vedtægter -- hvilket desværre er blevet rutine! For medlemmer, der savner adgang til Internet, ville bestyrelsen angiveligt oprette en adresseliste, så de fortsat ville modtage referaterne som udskrifter. Dermed var bestyrelsen havnet i et arrangement, der til forveksling lignede et af mine endnu tidligere forslag (1994), som en meget fornærmet bestyrelse dengang fik forkastet med henvisning til, at det rent praktisk var for besværligt!
       Bestyrelsen er tydeligt på det rene med, at det nye arrangement ikke er "helt fint i kanten", hvilket ses af den sproglige "nedtrapning" i bestyrelsens omtale af ordningen. Først var det nemlig hensigten at "omdele" referaterne via Internet, hvorved man kunne tro, at referaterne ville blive udsendt som E-post -- altså i fuld overensstemmelse med vedtægterne. Siden omtales fremgangsmåden med det mere anonyme udtryk "at uddele" og sidst kan vi læse, at referaterne ganske enkelt "forefindes" på en hjemmeside, men at man med opslag vil varsle, når nye referater er udkommet.
       Som man måtte forudse, svigtede denne varsling påfaldende hurtigt. Det kan næppe forklares som en fejltagelse, men er snarere udtryk for kold beregning: ejerforeningens bestyrelse og specièlt dens daværende formand (Niels Klausen, der yderst sjældent beflittede sig med referater) er aldeles ikke interesseret i at holde foreningens medlemmer orienteret om noget som helst og jo længere, der går, inden de opdager et nyt "referat", jo bedre!
       Bestyrelsen brød tillige løftet om omdeling af mødereferater til ikke-internetbrugere. Således har den de facto afskaffet lødig rapportering om ejerforeningens aktiviteter og på eclatant vis demonstreret sin foragt for en generalforsamlingsvedtægt.
       Et generalforsamlingsforslag, der på forskellig vis havde til formål at rette op på disse helt uacceptable forhold, blev (2007 og også 2011) afværget ved en beskidt undvigemanøvre. Bestyrelsen mangler ikke blot viljen til at holde foreningens medlemmer orienteret -- den huser faktisk en betydelig rædsel for denne helt elementære, demokratiske funktion. Faktisk er bestyrelsens modvilje mod at informere medlemmerne så stor, at den har ladet administrator undersøge, hvor lidt information man kan slippe afsted med at yde uden at komme på kant med loven!!

Et nyt forsøg fra min side på at bringe ejendommens drift og ledelse tilbage på rette spor blev efteråret 2013 imødegået af en komplet løgnagtig bestyrelse, absolut ikke objektiv (og tillige løgnagtig) ordstyrer og en stor-vrøvlende Cai Schack Eriksen (CSE), der endnu engang optrådte, så man kan betvivle hans kompetence. Et apatisk klientel af fremmødte menige medlemmer satte prikken over I'et, så bestyrelsens korrupte adfærd kan fortsætte uhindret. Det fejrede bestyrelsen ved at bevilge et tomt projekt til CSE, hvis delagtighed i ejendommens drift stort set fordobler udgifter hertil.

* Intet er for stort til at blive ignoreret og intet for småt til at blive hovedemne!

-oOo-
Kontakt:  kontakt@myrebo.50megs.com
13-08-16Litteraturreferencer