Vi oplever atter et bestyrelses-ikke-referat med meningsløst indhold. Sproget er det vanligt bagvendte (det anses sikkert for 'fint') og teksten er rig på formularer, der skal oversættes til: ingenting.
       Af en eller anden mærkelig grund optræder denne 'Mogens Bilde' atter på deltagerlisten. Han er ikke bestyrelsesmedlem og hans ærinde nævnes ikke med et ord! I stedet beriges vi med oplysning om, at tørresnoren bliver fornyet! Kald det bare proportionsforvrængning!

Referat af bestyrelsesmøde 19/12-2006

Deltagere: Susanne Ullmann, Mogens Bilde, Peter Vestergård, Carsten Fogt, Niels Klausen, Birgitte Thomsen og Morten Birtø.

1) Opfølgning af sidste møde

Ingen kommentarer til sidste referat.

2) Vedligeholdelsesopgaver.

Opgange:

Malerarbejdet skrider planmæssigt frem.

Facaden i Halsskovgade:

Bestyrelsen har accepteret tilbud på udskiftning af ødelagte mursten på facaden mod Halsskovgade. Bestyrelsen har besluttet at Yvonne Barding skal føre tilsyn hermed.

Tørrerum:

Bestyrelsen har besluttet at udskifte tørresnorerne.

Ventilation:

Der arbejdes på projekt vedr. ventilationen i nr. 2 og 4

3) Hjemmesiden.

Hjemmesiden fungerer ok! Bestyrelsen har modtaget positiv kritik af indhold og brugervenlighed.

4) Aktuelle opgaver.

Navneskilte: Viceværten gennemgår navneskiltningen i løbet af ugen.

Døre altangange: Dørene til altangangene lukker ikke ordentligt. Bestyrelsen arbejder på mulige vedligeholdelsestiltag.

5) Diverse

-Bestyrelsen henstiller til at der ikke stilles større mængder af storskrald i kælderen. Kontakt venligst viceværten ved eksempelvis nedtagning af køkken m.v.

-Dørpumper til elevatorerne blev drøftet. Tages op igen ved malerarbejdets afslutning.

-Dørstopper ved indgangsdørene vil blive monteret.

-Morten Birtø udtræder af bestyrelsen ifbm. fraflytning. Birgitte Ungar Thomsen indtræder som nyt medlem af bestyrelsen.

Referant: Morten Birtø.

. . . . . . . . . . . . . .
2) Et projekt regnes kun for noget, hvis det koster en hel masse penge. En sikker måde at øge omkostningerne er at hyre Aktuél Byggerådgivning som tilsynsførende.
       Det projekt, der skal pumpes, drejer sig denne gang om udskiftning af skrammede mursten på ejendommens facade (det gælder atter ejendommens udseende og ikke dens funktion) og vi får pludselig at vide, at bestyrelsen har godkendt et tilbud! Det er absolut en gåde, hvor dette tilbud kommer fra. Det er flere år siden, at nogen har bekymret sig for de skrammede mursten og vi har aldrig hørt om indhentning og modtagelse af et tilbud om reparationsarbejde på den murede facade.
       Man må gætte på, at Yvonne Barding har tilvejebragt og fået godkendt tilbuddet i den hensigt at lune Aktuél Byggerådgivnings økonomi.

"Der arbejdes på projekt vedrørende ventilation i nr. 2 og 4", hvilket betyder, at der intet er sket! Hvorfor ikke bare skrive det, som det er? Desuden fristes man til at spørge: Hvad med nr. 6 og 8?

5) Man kan jo 'drøfte' så meget. Nu skal det altså gå ud over dørpumperne.

Morten Birtø udtræder af bestyrelsen. Dermed forsvinder det sidste af de bestyrelsesmedlemmer, der var drivkraften bag installation af det 'superbredbånd', der slet ikke er så 'super', men bare koster en masse penge.
-oOo-

11-01-07