Der deltager, som ved det forrige bestyrelsesmøde, atter 2 'gæster'. Som tidligere er ingen af dem medlemmer af ejerforeningen og igen oplyses intet om deres ærinde.

Bestyrelsesmøde 29. Januar 2008
REFERAT AF BESTYRELSESMØDE
Tid: 29. januar 2008
Deltagere: Niels Klausen (Formand)
Carsten Fogt (Næstformand)
Referent: Susanne Ullman (Bestyrelsesmedlem)
Peter Vestergaard (Bestyrelsesmedlem)
Birgitte Thomsen (Bestyrelsesmedlem)
Mogens Bilde (Gæst)
Marie-Louise Gianelli (Gæst)


Bemærkninger til sidste referat:
Der var ingen bemærkninger


Reparation tag, vægbeklædning og gulv på fællesterrasse:
        Aktuel ByggeRådgivning ApS vil ultimo februar 2008 fremkomme med en grov overslagspris over omkostningerne for arbejdet udført i hovedentreprise. Når materialet fra Aktuel ByggeRådgivning ApS foreligger,vil bestyrelsen gå videre med sagen

Udskiftning af ventilator i nr. 4:
       Aktuel ByggeRådgivning ApS følger op på udskiftning af ventilatoren.


Søjler på parkeringsplads:
       Det har vist sig at armeringen visse steder er rustet, dette har betydet at den dækkende beton er skallet af. Bestyrelsen har aftalt med ejerforeningens tekniske rådgiver, Aktuel ByggeRådgivning ApS at der foretages en nærmere undersøgelse af søjlerne. Undersøgelsen er i gang og bestyrelsen afventer resultatet af undersøgelsen På basis af undersøgelserne vil der kunne tages stilling hvilke reparationsarbejder der skal igangsættes.


Hjemmeside:
       Energimærkningsrapport vil blive lagt ind på hjemmesiden.


Arbejdstilsynets godkendelse af elevatorerne:
       I forbindelse med arbejdstilsynets lovpligtige og rutinemæssige kontrol har tilsynet givet påbud om diverse reparationer. Bestyrelsen har bedt ejerforeningens tekniske rådgiver Aktuel ByggeRådgivningApS om at forestå arbejdet og påtage sig kontakten til arbejdstilsynet. Aktuel ByggeRådgivning ApS er i kontakt med Arbejdstilsynet og arbejdet er igangsat på stedet.


Reparation af asfalt i gade og gård:
       Arbejdet med reparation af huller i asfaltbelægningen blev afsluttet i december 2007. Forinden der sker en opfyldning ønsker bestyrelsen at undersøge om den underliggende kloakledning skulle være sunket. Undersøgelsen kunne ske ved en Tv-inspektion af kloakledningen. Hvis ledningen er beskadiget vil det blive undersøgt om kommunen evt. skal dække en del af omkostningerne ved renoveringen.


Tv-inspektion af kloakledninger i terræn på ejendommens område:
       Bestyrelsen vil foranledige at der foretages en inspektion af alle ledninger i terræn.


Parkeringsplads ved cykelparkering ved Halsskovgade 2 mod Holbækgården:
       Parkeringspladsen er uudlejet for at give plads til adgang for cykler. Det viser sig imidlertid at pladsen ofte benyttes til parkeringsplads for uvedkommende. Bestyrelsen vil overveje at foretage en fysisk afspærring af pladsen, således at parkering umuliggøres.


Beskadiget brystningsplade på facade ved indgang til Halsskovgade 2:
       Udskiftning af pladen er igangsat. Arbejdet forventes udført snarest.
Referat dato:        6. februar 2008
Referat:        Susanne

Der fables nu også om reparation af et tag på tagterrassen. Man må desuden spørge: hvilken af terrasserne? Ejendommen omfatter ialt 7 tagterrasser, hvoraf de 4 bruges privat.

Bemærk vel: "følger op på" betyder "der gøres ingenting".

Det er nødvendigt at understrege, at Arbejdstilsynet tydeligt nok ikke har godkendt elevatorerne! Ellers er det interessant, at afsnittet om elevatorproblemet med en enkelt afvigelse er en direkte afskrift fra det forrige referat.

Vi oplyses først om, at asfaltarbejdet er afsluttet. Siden får vi at vide, at noget af arbejdet ikke er udført, fordi man afventer en undersøgelse af kloakledninger.
       Har nogen korreleret indsynkningen med kloakledningernes placering? I så fald fremgår det ikke af referatet!

Som enhver kan se og som det fremgik af mine forslag ved den seneste generalforsamling, er problemet med ulovlig parkering langt mere omfattende end blot parkering ved cykelstativerne, men bestyrelsen bekymrer sig tilsyneladende kun om eet af tilfældene, som man foreløbigt overvejer at blokere for. Noget så enkelt som at opsætte nogle tydelige skilte er overhovedet ikke på bestyrelsens dagsorden.
       Tænker de mennesker da overhovedet ikke? Er et forsøg på at løse problemet blevet udsat til efter den næste generalforsamling?

Anderledes står det til med 'brystningspladen'. Hér står ejendommens 'helhedsindtryk' på spil, da skaden findes på et iøjnefaldende område af facaden, og stadiet med 'overvejelser' er følgelig sprunget over til fordel for øjeblikkelig handling.

Det er påfaldende, at flere af mødets punkter har direkte berøring med de af mine forslag, som bestyrelsen ved den seneste generalforsamling havde så travlt med at afværge. Det gælder mit forslag om bedret information (energirapport på hjemmesiden), ulovlig parkering, reparation af asfalt samt reparation af indsynkning i gaden.
-oOo-

16-02-08