Bestyrelsesmøde 210909

Eftersom mødet har været et strategimøde forud for generalforsamlingen, er der ikke megen grund til at tro, at der er blevet diskuteret andet.
Det er lidt underligt, at referatet overhovedet er udkommet. Strategimøder anses ikke at vedkomme medlemmerne.

Partysnylteren er atter på banen. Det afsløredes under generalforsamlingen, at han var 'teknisk konsulent'. Besynderligt, at han af den grund møde efter møde skal kline sig op ad bestyrelsen. Intet af bestyrelsens arbejde går særligt hurtigt og bestyrelsen kunne lige så godt kontakte ham på andre tider.

E/F Halsskovgade 2-4
Referater eller beskeder for E/F halsskovgade 2-4

Bestyrelsesmøde 210909
EJERFORENINGEN HALSSKOVGADE 2-4, 2100 KØBENHAVN Ø
REFERAT AF BESTYRELSESMØDE
Tid: 21. september 2009

Deltagere: Niels Klausen        (Formand)
       Carsten Fogt         (Næstformand)
        Susanne Ullman        (Bestyrelsesmedlem)
       Peter Vestergaard         (Bestyrelsesmedlem)
        Birgitte Thomsen         (Bestyrelsesmedlem)
       Karsten Christensen        (Revisor for Ejerforeningen)
        Mogens Bilde         (Gæst)

Bemærkninger til sidste referat:
Der var ingen bemærkninger.
Generalforsamling mandag den 12. oktober 2009:
Indkaldelse til generalforsamlingen er udsendt af administrator den 21. september d.å.Indkaldelsen indeholder dagsorden ifølge vedtægterne, herunder modtagne forslag, der skal behandles på generalforsamlingen, samt fuldmagt til afstemningerne.
Regnskab 2008-09:
Foreningens ny revisor Karsten Christensen deltog i bestyrelsesmødet, hvor han over for be-styrelsen gennemgik det tidligere fremsendte regnskabsudkast.
Eneste punkt, der rejste egentlig debat, var balanceposten tilgodehavende fællesudgifter, kr. 41.781, fra ejere der var i restance med betaling af fællesudgifter.
I det endelige regnskab, der efterfølgende er rundsendt til ejerne, er der yderligere hensat kr. 22.835 til imødegåelse af tab på tilgodehavendet.
Debatten under mødet drejede sig om administrators opfølgning over for de pågældende ejere mht. indbetaling af udestående fællesudgifter.
Administrator vil under generalforsamlingen blive spurgt, om der er grundlag for at stramme op på rykkerproceduren.
Budget 2009-10:
Carsten Fogt havde til mødet udarbejdet udkast til budgettet for Foreningens fællesudgifter for 2009-10. Han gennemgik budgetudkastet for den øvrige bestyrelse, der godkendte det med nogle tekstmæssige korrektioner.
Budgettet er efterfølgende rundsendt til ejerne sammen med regnskabet for 2008-09. Fælles-udgifterne foreslås forhøjet med 3,10 % i forhold til 2008-09.
Etablering af fælles postkasseanlæg i ejendommen:
Der henvises til mødereferatet af 31. august d.å. Sagen forelægges til endeligt på generalforsamlingen.
Elevatorer:
Der henvises til mødereferatet af 31. august d.å.
Sagen har fra bestyrelsens side højeste prioritet, og der er i budgettet for 2009-10 indarbejdet hensættelser bl.a. til brug for en snarlig renovering af ejendommens elevatorer.
Hjemmeside:
Der henvises til mødereferatet af 31. august d.å. De afsluttende punkter mangler stadigvæk, inden den ny hjemmeside er klar.
Parkering:
Der er i forhold til mødereferatet af 31. august d.å. intet nyt i sagen. Københavns Kommune har stadigvæk ikke besvaret Foreningens ansøgning. Sagen omtales på generalforsamlingen.
Gennemgang af vand og varmeledninger, installationer i boilerrummet, ventilationsanlæg, graffitirens m.m.
Under mødet besluttede bestyrelsen, at ovennævnte punkter skal gennemgås samt, at der skal udarbejdes en tidsmæssig handlingsplan for de tiltag, der skal sættes i værk for at teknikken m.v. kan fungere optimalt.
Foreningen har allerede tegnet en række serviceabonnementer til den løbende vedligeholdelse af områderne, og bestyrelsen vil i samråd med viceværten overveje, om der med fordel kan tegnes flere.
Bestyrelsen vil desuden i nødvendigt omfang anmode Foreningens tekniske rådgivere om at assistere med at skabe overblik over forholdene.
Den 30. september 2009
Carsten Fogt

-oOo-

13-10-09