Forslag til forbedring
af
Ejerforeningens interne kommunikation.


Ejerstatus og information.
En boligejer er ansvarlig for sin bolig og må følgelig holde sig fuldt orienteret i alle forhold, der berører denne bolig. Det gælder især, når boligen er underkastet en eller anden grad af fællesdrift.
Set i dette perspektiv kan bestyrelsens forsøg på at holde medlemmerne orienteret om sine planer og dispositioner betegnes som rudimentært -- og dette trods medlemmerne på flere generalforsamlinger har fremsat ønsker om bedre information og bestyrelsen lige så hyppigt har lovet at imødekomme disse ønsker.

Den hidtige praksis
Udover formandsberetningen har bestyrelsen kun henvendt sig til beboerne gennem -- ofte meget summariske -- opslag ved ejendommens yderdøre. Da der heri jævnligt refereres til løbende sager og generalforsamlingsbeslutninger, er der lige så tit behov for direkte at sammenholde referat-tekstens ordlyd med tidligere referater. Det er medlemmerne blot afskåret fra, sålænge de ikke er i besiddelse af aktuèlle mødereferater.
Desuden undlader ejerforeningens bestyrelse at holde udeboende medlemmer orienteret.

Forslag til afstemning
Referater og andre meddelelser fra ejerforeningens bestyrelse omdeles for fremtiden til alle ejendommens beboere og fremsendes til udeboende medlemmer.

Omkostningskalkule
Fremstilling af referatkopier vil tage ca. ½ time og koste omkring 50 kr. pr. batch. Efterfølgende omdeling til samtlige husstande kan uden hast afvikles på et kvarter.
Hvis vi sætter antallet af udeboende medlemmer til omkring en snes, vil udgifter til postbesørgelse beløbe sig til ca. 100 kr. pr. udgivelse.
De samlede merudgifter til gennemførelse af mit forslag beløber sig pr. bestyrelsesmøde eller meddelelse dermed til 150 kr. samt en arbejdstime, hvilket kommer til at udgøre en meget lille brøkdel af de samlede udgifter til afholdelse af møder og efterfølgende udarbejdelse af lødige mødereferater.

Jørgen Holm-Jensen


-oOo-

24/2/00