Så såre det gik op for madam Langkilde, at jeg var en hindring for hendes misbrug af ejerforeningen, indledte hun og hendes gemal en bagvaskelseskampagne, som jeg fik kendskab til bl.a. gennem en hæderlig håndværker.
         Håndværkerens spontane reaktion på Langkildernes løgnehistorie var, at "den blegfis sku´ fanme ha' så mange tæsk, at han bliver nødt til at stå op og sove". -- En tiltalende idé!

         Imidlertid mente samme "blegfis" (der også havde en korrekt fornemmelse af, at jeg havde gennemskuet ham), at han på sin vej rundt med den løgnagtige sladder mødte så varm "sympati" for sin sag ("Jar tsæler jo med så marng' men'sker ....." osv, osv.), at det kunne danne grundlag for iværksættelse af yderligere sanktioner. Følgelig fremsatte parret Langkilde midt under en generalforsamling et forslag om, at jeg skulle ekskluderes af ejerforeningen. Forslaget blev meget karakteristisk ikke afvist af den siddende bestyrelse, men modtoges af medlemmerne med afventende tavshed; ingen andre end langkilderne sagde noget og alt de sagde, kredsede om det faktum, at de "følte sig jagtet". Det endte med, at forsamlingen blot opfattede forslaget som en art mishagsytring -- og derved blev det.
         Under en anden generalforsamling fremsatte samme L.-kilder (der følte sig hævet over ejerforeningens vedtægter om indleveringsfrister) et lignende forslag om, at "Holm-Jensen ikke skulle tages alvorligt". I lighed med forslaget om min eventuèlle eksklusion, blev det fremført midt under drøftelse af et praktisk problem (udlejning af parkeringspladser) og (da ordstyreren ikke tog affære) fulgt op af en utroligt mængde usammenhængende vrøvl. L.-kildernes forestilling ophørte, da et nyindflyttet, kvindeligt medlem rakte hånden i vejret og spurgte, om "vi ikke skulle se at komme videre med generalforsamlingen."

-oOo-

21/2/01