Forslag til afstemning: Sanering af regler og vedtægter. Vedtægterne for ejerforeningen Halsskovgade 2-4 indeholder nogle paragraffer og indskud, der bedst beskrives som "ordensregler". Derudover findes et særskilt regelsæt med en lignende betegnelse tilknyttet ejendommen og i dette finder man naturligt de retningslinier, der regulerer ejendommens praktiske forhold. Forslag: (1) Passus om husdyrhold fjernes fra § 9 i ejerforeningens vedtægter og erstattes af et tilsvarende formuleret, nyt punkt "Husdyr" i ordensreglementet. (2) I ejerforeningens vedtægter § 9 står bl.a.: "Medlemmer må ikke foretage opsætninger, reparationer eller ændringer, der ændrer ejendommens fremtræden udadtil". Hele denne sætning flyttes til § 7 og følger den videre skæbne for denne paragraf. (3) Hele § 7 i ejerforeningens vedtægter nedlægges og erstattes af et tilsvarende formuleret, nyt punkt "Vedligeholdelse" i ordensreglementet. Desuden indføjes i ejerforeningens vedtægter § 8 en henvisning til ordensreglementets punkt om "vedligeholdelse". Anbefalet afstemningsprocedure: Der foretages særskilte afstemninger om de ovenfor formulerede delforslag (1), (2) og (3). |