"Rapport" 106 burde faktisk kaldes en "anvisning", idet den overvejende indeholder råd og vejledning. Den er, som et par af de øvrige af CSE's litteraturhenvisninger, først og fremmest henvendt til planlæggere for offentlige bygninger -- d.v.s. for et forbrugsmønster, der på afgørende punkter afviger fra ejendommen Halsskovgade 2 + 4.
I modsætning til de øvrige af CSE's litteraturhenvisninger anviser (NB! ikke: anbefaler) denne faktisk EBF (EnergiBevarende Foranstaltninger) incl. klimastyring og thermostatventiler (!) anvendt sammen med fjernvarme -- dog ikke uden betingelser. Det gøres nemlig fuldstændigt klart, at varmeanlægget skal være optimalt indreguleret og at beboerne skal instrueres grundigt i brugen af anlægget med EBF. Man kan roligt fastslå, at ingen af disse betingelser er opfyldt hos os og næppe heller nogensinde vil blive det.
Desuden bør det erkendes, at resultatet af anstrengelserne bliver yderst marginale og stort set af størrelsesordenen som besparelsen ved at udnytte varmen fra brugt badevand. Besparelsen skulle nemlig opstå ved, at man undgår "for høje" stuetemperaturer med varmespild som følge af udluftning.
Endelig vil man ved gennemlæsning af SBI-rapport 106 forstå, at ejendommen Halsskovgade 2+4 på grund af sin uensartede konstruktion frembyder en særlig udfordring i forbindelse med installation og drift af EBF.


-oOo-
næste
15/1/01