Gennemgang af
Ing. Cai Schack Eriksens "Rapport".


Resumé: Ejendommens fjernvarme-anlæg er belemret med automatisk "klimastyring", der kun volder ulemper. Jeg foreslog derfor at automatikken blev fjernet helt -- et forslag, der faldt ejendommens storskrydende varmemester for brystet -- især fordi han manglede argumenter mod mit forslag. I sin kvide inddrog denne varmemester ejendommens tilknyttede ingeniør i sagen. Ingeniørens argumentation mod mit forslag om fjernelse af klimastyringen fra ejendommens centralvarmeanlæg viser sig imidlertid at mangle saglig substans og kan bedst betegnes som "uvidenskabelig".

I forbindelse med denne præsentation har jeg indført nogle få ændringer:
-
Hos Cai Schack Eriksen har indsneget sig en del fejl under afskrivningen af min forslagstekst. Jeg har derfor erstattet afskriften med den originale tekst.
-
Af hensyn til overskueligheden har jeg desuden indsat nogle få grafiske hjælpelinier.
-
Nogle af de indledende "formaliteter" (såsom logo, adresser og sidehoveder) er udeladt. Brødteksten er imidlertid uforkortet i sin oprindelige tilstand; d.v.s. CSE's fejl er bevaret.

Mit indtryk efter gennemlæsning af CSE's "rapport" er af et stykke overfladisk hastværksarbejde, der ikke har været underkastet en afsluttende korrektur inden aflevering. Dertil kommer, at rapportens indhold for en stor del bedst kan beskrives som irrelevant eventyrsnak af ringe faglig kvalitet. De tekniske "forklaringer" bærer præg af så voldsom overpopularisering, at de dels er blevet vildledende og dels rystende fejlagtige.
         Det er interessant at observere, at "rapporten" i sine konklusioner og sit indhold strider imod den telefonsamtale, jeg for nogle år siden førte med CSE i anledning af det 70.000-kroners L.-kilde/Feldt-spøgelsesprojekt. Videre stemmer "rapporten" meget dårligt med de anbefalinger, jeg tidligere i forbindelse med mit forslag om opsætning af solfangere har indhentet fra DTH (og som CF har kendskab til!).

Ejerforeningens bestyrelse modtog CSEs redegørelse sammen med et par tryksager, der skulle underbygge de i redegørelsen fremsatte "påstande". Da CSE måtte regne med, at tryksagerne ville blive læst af modtageren, kunne man forvente, at de medfølgende tryksager i det mindste havde lødig relevans til emnet: klimastyring på et tostrenget fjernvarmeanlæg med blandearrangement. Det var derfor med nogen undren, jeg (da det langt om længe lykkedes mig at få bestyrelsen til at slippe de aktuèlle tryksager) kunne konstatere, at det overhovedet ikke er tilfældet, idet den ene af pjecerne (udarbejdet af Energistyrelsen) må betragtes som et salgsfremstød på VVS-branchens vegne og den anden (udgivet af branchen selv) -- trods en håndskreven tilføjelse af CSE -- ikke har den fjerneste interesse for Halsskovgade 2+4. At det forholder sig sådan skyldes ikke mindst, at et centralvarmeanlæg, som det i Halsskovgade 2+4 foreliggende, overhovedet ikke er beskrevet i pjecen, men også at den, som det tydeligt angives i overskriften, er skrevet med tanke på eenfamiliehuse og ikke større ejendomme. Hvis CSE en dag skulle komme til at læse sine litteraturhenvisninger (nedenstående) til SBI-materialet, vil han måske forstå, at denne forskel er ret afgørende!

          Efter at have læst den litteratur, der henvises til, kan jeg afsløre, at 3 af litteraturhenvisningerne intet har med sagen at gøre samt at den nyeste kun meget perifert berører emnet og ikke specifikt anbefaler klimastyring til fjernvarmeanlæg. En ældre SBI-rapport med en snes år på bagen sammenkæder ganske vist de to emner, men de ledsagende forklaringer er mildest talt tynde og de anførte betingelser for, at klimastyringen skulle give besparelser er ikke til stede hos os. Det kan fastslås, at det står sløjt til med dokumentationen!

Følgende en grundigere, kritisk kommentar til "rapporten"

Typografi:
Min forslagstekst CSE-kommentar
Forslag: Drift af centralvarmeanlæg.
Af praktiske grunde har vi opdelt vor besparelse / redegørelse i punkter.

Brevet Forslag til Demontering af varmeanlæggets "klimastyring".

1). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Teknisk historisk:
       Ejendommens centralvarmeanlæg er befængt med et overflødigt aggregat til "klimastyring". Det blev uden medlemmernes godkendelse installeret i midten af 80'erne af en bestyrelse, der stillede i udsigt, at installationen skulle give betydelige besparelser i varmeregnskabet.
       Hvis bestyrelsen kan dokumentere sådanne "besparelser", er de kun udtryk for, at det tekniske vidunder har hindret beboerne i at bruge varme -- ikke at besparelsen skyldes "mere rationel drift", for den opnås ikke ved at forsyne et fjernvarmebaseret centralvarmeanlæg med "klimastyring" -- snarere tværtimod.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Forklaring, blot for forståelsen:

"Klimastyring", hvis sædvanlige benævnelse er klimastat eller rettere et vejrkompenseringsanlæg.
I tidligere tider var det sådan, at kakkelovnsejere indstillede på luft- og røggasspjæld, alt efter varmebehov og skorstenstræk. Enfamiliehusejere med koksfyrede kedler stillede også på røggasspjældet efter trækforholdet og på det termostatstyrede spjæld til luftspjældet, efter erfaring, så der kom tilstrækkelig varme. Om sommeren lukkede man.

I store ejendomme var det begyndelsen som for enfamiliehuse, men brugeren (varmemesteren / viceværten) havde et fyringsskema hængende. Typisk var der 3 lodrette kolonner med vindstyrke, nemlig stille / blæst / kraftig blæst. Vandret var mange rækker begyndende forneden med -20°C afsluttende foroven med +20°C. Hver morgen og hver aften indstillede man så anlægget efter radioavisens oplysninger og eget termometer og hvor meget det blæste. For natten stillede man så yderligere ned, ak ja!

Fælles for anlæggene var, at det gav mange problemer med opvarmningen af det varme brugsvand, som så blev afhængig af kedeltemperaturen, men man badede ikke så tit, ja under krigen slet ikke i perioder.

Som tiden forløb blev der opfundet flere termostattyper. Det blev nu muligt at have en termostatstyring af kedlen, henholdvis varmeveksleren, når man fx "fyrede" med damp eller fjernvarme, en termostatstyring af centralvarmeanlægget og en termostatstyring af varmtvandsbeholderen. Hermed kunne man holde en kedeltemperatur, en centralvarmetemperatur og en varmtvandstemperatur, men varmemesteren måtte alligevel indstille, eller burde gøre det, hver morgen og hver aften. (Hvis varmemester ellers passede sit arbejde).

















         Cai Schack Eriksen lægger ud med i brede vendinger at fortælle om "gamle dage" og det er nok kun et tilfælde, at afsnittet ikke indledes med "Der var engang et lille koksfyr ..." Vi fyldes med en masse totalt uvedkommende sludder om drift af brændselsfyr og badevaner i efterkrigsårene -- det hele spædet op med "saglig information" af tvivlsom karaktér.

Ak ja!

         Det havde været mere relevant, hvis CSE i stedet havde beskrevet fjernvarmeanlæggget i Halsskovgade 2 + 4 og oplyst om de parametre, der indgår i driften af dette anlæg. Videre burde han have redegjort for anlæggets historie med ændringer, udvidelser og driftsøkonomi gennem tiden. Særligt kunne han have redegjort for installation (tidspunkt, initiativtager m.m.) af klimastyringen og hvilken effekt dette stykke legetøj har haft på ejendommens fjernvarmeforbrug.
         CSE inddrager varmt brugsvand i sin argumentation, hvilket er uden relevans for mit forslag, men det er interessant at konstatere, at de problemer, der indtil for nyligt i 7 til 8 år har præget ejendommens varmtvandsforsyning, helt har undgået hans opmærksomhed.
Efterhånden som elektronikken udvikledes, opfandt man den automatiske varmemester, sådan en som I har = et vejrkompenseringsanlæg med ur.
         Indførelse af fyringssautomatik var mere en følge af omstilling til flydende brændsel end udvikling af egnet elektronik. På det tidspunkt havde man faktisk allerede i en del år rådet over teknologi til automatisk drift af elkraftbaserede og gasfyrede anlæg, medens fast-brændselsanlæg endnu delvist skulle styres manuèlt.
Hvad er nu det?

Ja, i sin simple form er det en elektronikbox, et ur, et udetermometer og et thermometer på centralvarmefremløbet, som styrer en motorventil. Nu tages der hensyn til vejrliget, udetemperaturen, dag og nat, sådan at man til radiatorerne netop får den rigtige temperatur uafhængigt af varmtvandstemperaturen.

         CSE forsøger gennem beskrivelse af princippet for et klimastyringsanlæg at give det en eksistensberettigelse i en sammenhæng, der er totalt irrelevant for ejendommen Halsskovgade 2+4! For det første hverken kan eller skal man tvinge beboere med en vidt forskellig døgnrytme til natsænkning af stuetemperaturen. Indeklimaet bestemmes uanset den centrale klimastyring af beboerne i de enkelte lejligheder, hvoraf en del (efter anbefaling fra nævenyttige "eksperter") har fået installeret thermostatventiler på radiatorerne.
         For "forståelsen" skal jeg påpege, at thermostatventiler, sålænge fremløbstemperaturen er tilstrækkeligt høj, effektivt vil modarbejde de variationer, der søges påtvunget af klimastyringen!
         Endelig er fremstilling af varmt brugsvand i ejendommen Halsskovgade 2+4 (som i næsten alle samtidige fjernvarmeanlæg) adskilt fra centralvarmeanlægget, hvilket CSE konstant synes at "glemme".
Hvorfor nu al dette, hvis det er til gene?
Jo man skal opfatte varme som en kraft, der vil trænge ud til det fri og jo større temperaturforskel desto større varmetab.
Fx vandtemperatur på +70° til fx omgivende temperatur på +20°C, forskel = 50°C, sammenlignet med fx vandtemperatur på +40° til fx omgivende temperatur på +20°C, forskel = 20°C, altså en meget mindre kraft = et meget mindre forbrug.

Det er også det man udnyttet ved natsænkning.
Fx stuetemperatur på +20° til fx omgivende udetemperatur på +O°C, forskel 20°C: Om natten sænkes gradvist til fx stuetemperatur på +18° til fx omgivende udetemperatur på +O°C, forskel 18°C:

         Efter gennemlæsning af dette afsnit må man tage sig til hovedet og spørge sig selv, om det virkeligt kan være forfattet af en person med en højere uddannelse fra en teknisk læreanstalt i Danmark.
         At betragte og betegne "varme" som en "kraft" er basalt forkert. Varme er den lavest kendte (= irreversible) energiform og den kan i modsætning til en kraft ikke udføre et arbejde.
         Vrøvlet skal tjene til at pseudoforklare en i forvejen velkendt omstændighed: jo varmere, man vil have det indendørs og jo koldere det er udenfor, des mere energi skal (alt andet lige) bruges til at erstatte varmetabet.
         Betragtningerne over forskelle i stuetemperatur og omgivende udetemperatur er fuldstændigt latterlige -- og faktisk ikke så lidt uartige! Hvem tror CSE, han henvender sig til?
Uhyre få og gamle anlæg er i dag ikke styret af vejrkompenseringsanlæg!
         Hvis CSE har ret i, at flertallet af fjernvarmebaserede centralvarmeanlæg af samme type som vort er forsynet med et klimastyrings-aggregat, viser det blot, at mange ejere af disse anlæg er blevet taget ved næsen af smarte forretningsfolk, der forstod at udnytte paniken efter energikrisen i 1973.
Der meget klart både teoretisk og praktisk dokumenteret, at der opnåes meget store besparelser ved installation af vejrkompenseringsanlæg!
Der kan henvises fx. til (Statens Byggeforsknings Institut = SBI forskellige publikationer) fx SBI-Rapport 106, SBI-Rapport 116, SBI-Rapport 154, SBI-Anvisning 126 og 175, samt mange flere. Herudover er der Bygningsreglementet (byggeloven), som blandt andet foreskriver regulering af varmeanlæg.
         CSE har ikke dokumenteret besparelser som følge af montage af klimastyring på centralvarmeanlægget i ejendommen Halsskovgade 2+4 eller på tilsvarende anlæg i andre boligejendomme.
         Flertallet af de opremsede litteraturhenvisninger er falske, idet de desværre ikke omhandler klimastyring af den type fjernvarmeanlæg, vi har i ejendommen Halsskovgade 2+4.
         Bygningsreglementet beskæftiger sig kun sekundært med drift af varmeanlæg og foreskriver først og fremmest, hvordan nye anlæg skal dimensioneres -- det er jo en ganske anden historie!
2). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Klimastyring af denne art er kun egnet til varmeinstallationer med et brændselsfyr og et sådant har vi som bekendt ikke.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dette er ikke rigtigt, varmemediet har intet at sige!

         CSE's påstand er grebet ud af den blå luft og er overhovedet ikke tænkt igennem. Selvfølgelig har "varmemediet noget at sige"! Hvad, hvis man f. eks. bruger vindkraft, sol- eller grise-varme?
         CSE har overhovedet ikke forklaret, hvorledes han forestiller sig, at klimastyringen, uden at hindre beboernes boligopvarmning, skulle give besparelser i ejendommen Halsskovgade 2+4!
3) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
En anden egenskab ved vor centralopvarmning bidrager til at gøre klimastyringen til grin: anlægget er konstrueret som "et lukket system", hvilket er ensbetydende med, at vandet først begynder at løbe i varmerørene, når nogen åbner for varmen! Det betyder, at der i anlægget er indbygget en meget enkel mekanisme, der kun sender varme ud efter behov.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Dette er ikke rigtigt!

Vi prøver med et eksempel. som svar:

En bebeboer i en lejlighed længst fra "'fyrrummet/ boilerrummet" åbner for en radiator. Hele anlægget bliver nu opvarmet, idet der jo ikke et rørsæt for hver radiator, eller lejlighed. Når centralvarmetemperaturen så heller ikke er afpasset efter udeklimaet, vil rørtemperaturen så ligge på omkring 70°C. Varmeafgivelsen fra et rør på 70°C er betragtelig, det samme er rørlængden.





         CSE beviser ikke noget med dette vidtløftige eksempel, der, idet det bestyrker min påstand, tilmed afslører et manglende kendskab til ejendommen Halsskovgade 2+4.
         Hvis fru Andersen i 502 som den eneste åbner radiatoren i sit soveværelse, vil højst en tredjedel af anlægget blive aktiveret og kun den streng, der fører varme frem til fru Andersen vil blive varmet op. Tilmed er det sådan, at rørføringen fra boilerrummet til fru Andersen går inde i ejendommen. Den varme, der afgives på denne strækning medgår derfor til opvarmning af ejendommen og er ikke spildt, medmindre opvarmningen skulle være uønsket. Hvis det indendørs "varmetab" blev betragtet som et alvorligt problem, havde man selvfølgelig sørget for at isolere de aktuèlle varmerør -- og det har man, som enhver kan se, ikke gjort!
4). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
       Udover at være overflødig, er klimastyringen direkte irriterende, idet dens overstyrede "regulering" f. eks. betyder, at man, for ikke at fryse, i boligerne skal skrue op for varmen, når vejret bliver mildere! Samme "regulering" bidrager i øvrigt til støjgenerne fra varmeanlægget.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Ideen er den, at brugerne beslutter en maximal indetemperatur, som pt burde være 20°C, men nok sædvanligvis sættes til 21°C. Man indstiller så vejrkompenseringsanlægget hertil. Da graddag 0 er lig med en udetemperatur på 17°C + 3°C egenvarme i en beboelseslejlighed = 20°C og centralvarmeanlægget er beregnet ud fra en fremløbstemperatur på 80°C ved en udetemperatur på -12°C, giver den en varmekurve på vejrkompenseringsanlægget på 1,7.-
Generalforsamlingen kan beslutte noget andet, men sædvanligvis regner man med, at en indetemperaturforøgelse på 1°C giver et merforbrug på ca. 5%.
         Her er overhovedet ikke tale om, at nogen skal beslutte noget på andres vegne! Det, som CSE identificerer som pkt. 4, drejer sig helt enkelt om den konstatering, at klimastyringen har givet anledning til ulempe.
         Man skal ikke lade sig dupére af CSE's refleksioner over "graddage" og "varmekurver", for de vedkommer ikke sagen. Ydermere ser det ud til, at der foreligger en "faglig misforståelse", idet en kurve ikke beskrives med et enkelt tal! Hertil kræves desuden mindst een variabel.

         Bemærkningen om en eventuèl generalforsamlingsbeslutning er uden sammenhæng med den forudgående tekst og bl.a. derfor helt ubegribelig.
Angående støjen er det sådan, at rørene trækker sig sammen og udvider sig efter skiftende temperaturer. Dette opstå typisk når natsænkning indtræder og når denne ophører (uret), men det sker også hvis man manuelt lukker op og i manuelt.
         Denne del af CSE's kommentar til mit forslag indeholder en virkeligt positiv overraskelse: CSE vedgår efter 30 år endeligt, at støjproblemerne med varmeanlægget skyldes varmerørenes thermiske længdeudvidelse. Hidtil har han stædigt været fortaler for, at luft i varmerørene var den eneste årsag til de irriterende knæklyde og har dels mod betaling optrådt med denne theori på generalforsamlingerne og dels på dette grundlag anbefalet storstilede ( og kostbare, men helt virkningsløse) udluftningskampagner.
         Med CSE's meningsomslag er det første skridt i retning af effektive modforanstaltninger mod støjgenerne måske endeligt taget.
5). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Forslag:
       Klimastyringen demonteres og smides væk. Centralvarmeanlægget indstilles derpå til i fyrings-sæsonen at køre med konstant og høj fremløbstemperatur.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Vort råd: Nej!

Generalforsamlingen kan jo beslutte hvad den vil, men der er efter vor mening ikke teknisk-økonomisk fornuft bag forslaget.

         CSE har sandsynligvis medvirket til, at klimastyringen blev monteret på centralvarmeanlægget i Halsskovgade 2+4 og er forståeligt nok ikke videre begejstret for efter nogle år at se den fjernet som ubrugelig.
I ejendommen har uret været taget ud af drift i årevis, så det kan ikke være forklaringen, men vi mener derimod, at er et indreguleringsproblem, idet anlægget pendler.
         CSE fastslår "at anlægget pendler" og giver "et indreguleringsproblem" skylden. Det er uklart, hvad han mener hermed, men det er lidet sandsynligt, at man kan "regulere" sig ud af temperatursvingningerne.
         Det er mest sandsynligt, at oscillationerne er en følge af en række styringstekniske fejl ved anlægget. Blandt disse vil jeg fremhæve et par af de groveste: der er til styring af 1 parameter involveret mindst 2 uafhængige, automatiske styresystemer, der sammen med en alt for stor hysterèse næsten naturnødvendigt vil give selvsving.
6) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Omkostningscalcule:
       Arbejdet med fjernelse af "automatikken" og montering af en almindelig reguleringsventil skulle mageligt kunne udføres på en times tid. De maksimale omkostninger bliver derfor omkring kr. 1300 ± 250.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Varmemesteren kunne jo nok indstille det eksisterende vejrkompenseringsanlægget til passende "fast" fremløbstemperatur med det eksisterende anlæg.

Vi hører gerne nærmere.

Med venlig hilsen

Cai Schack Eriksen (sig.)

         Mit forslag om helt at fjerne klimastyringen skal hindre, at en eller anden emsig Karl Smart senere igen sætter den i drift.
         En udskrift af denne side blev afleveret til ejerforeningens formand, Erna Pedersen, der expres sørgede for videresendelse til CSE. Han har mig bekendt aldrig reageret på den.

Forslaget om fjernelse af klimastyringen er selvfølgelig blevet genfremsat til den ordinære generalforsamling 2001, hvor det blev afvist på nøjagtigt samme måde som i 2000!

-oOo-

01-11-01