|
|
Aktuel ByggeRådgivnings eventyrlige 'vejledning'.
'Redegørelse' | Kommentar | ||
|
Den hjemmeside, der henvises til, afslører intet om, hvor mange medarbejdere firmaet omfatter og hvem de er -- endsige deres kvalifikationer. Meget tyder imidlertid på, at hele butikken kun omfatter de to fra ejerforeningens generalforsamlinger kendte ansigter samt eventuèlt en tastekuli. Det er derfor nok lidt vidtløftigt at tilbyde både ingeniør- og arkitekt-tjenester. Specielt kan man undre sig over, hvem der har hvilke kvalifikationer! | ||
Udsugningsanlæg EF Halsskovgade 2-4Jeres ejendom har mekanisk udsugning. Det er et anlæg, hvor der på loftet, er placeret en central ventilator, der suger ud fra køkken og badeværelse. For at der kan suges luft ud, skal der luft ind. Det sker igennem revner og sprækker ved vinduer og døre, samt igennem udeluftventiler. Indeluftens indhold af vanddamp skal begrænses for at hindre kondensation på bygningsdele, for at begrænse antallet af husstøvmider og for at reducere risikoen for skimmelsvampevækst. Kondensation på bygningsdele kan forårsage bygningsskader og for hurtig nedbrydning af byggematerialer, mens husstøvmider og svampevækst kan fremkalde lugtgener og have uønskede sundhedsmæssige konsekvenser fx allergireaktioner. Jeres tilstedeværelse i boligen og jeres aktiviteter som fx badning, madlavning, opvask, tøjvask og -tørring medfører en fugtbelastning i indeklimaet, som i nogle tilfælde kan være betydelig. I skal derfor forsøge at begrænse fugttilskuddet fra aktiviteter. Husstøvmider og skimmelsvampe begrænses ved at indeluftens vandindhold bliver så lavt som muligt (svarende til en luftfugtighed på under 45 pct ved 20-22°C) |
'Redegørelsen' indledes med et afsnit bestående af velkendte
almindeligheder og eventyrligt vrøvl. Det sidste er opdigtet for
at antyde, at beboerne er årsag til nogle fænomener, der først
er blevet aktuèlle efter besøget af Dansk
Indeklimaservice' vinteren 2012/2013 og gælder nogle af
ejendommens boliger -- nemlig de af dem, der er placeret længst
fra blæserne på taget. Skrønerne om dannelse af kondensvand på bygningsstrukturen er langt ude og er ment som en skræmmevision. For det første er trækkanalerne beregnet til at håndtere fugt. Luft afgiver væde ved afkøling eller hvis den indeholder synlig vanddamp, men da ejendommens trækkanaler løber inde i ejendommen og uafbrudt modtager luft fra boligerne, er de ikke koldere end luften. Desuden vil selve luftstrømmen hurtigt sørge for, at eventuel kondens fordamper igen. Almindelige aktiviteter (Anette Strøyer har vredet hjernen for at få det hele med, men kun badning, madlavning og tøjtørring afgiver signifikante mængder fugt. Hun nævner af en eller anden grund ikke gulvvask) skal være mulige i fuldt omfang! Beboerne skal ikke indrette sig efter huset -- huset er til for at imødekomme beboernes behov; ikke omvendt! Hvis en beboer lukker for aftrækket i sin bolig, er det denne beboers egen sag. Det vigtige er, at et tilstrækkeligt aftræk, der overholder de fastsatte mindsteværdier, er tilgængeligt, når beboeren ønsker det. Husstøvmider og skimmelsvampe nævnes også som led i skræmmevisionen. Hvor de første er almindeligt forekommende, så er de sidste et uafvendeligt tegn på fugtskader. Det er almen viden, men emnerne anføres her i propaganda-øjemed. Nu mangler vi blot, at Anette Strøyer trods sin uddannelse forstår, at aftrækket i flere af ejendommens boliger er for lavt og at det ikke skyldes beboerne. |
||
| Bygningsreglementet (BR10) stiller krav om permanent udsugning i de luftforurenede rum dvs. køkken, wc-rum, bad, bryggers og lignende rum. Det er derfor Ødelæggende for bygningen hvis der bliver lukket/spærret for udsugningsristene i boligen. | Mere skræmmekampagne. Det er underforstået, at en beboer kan få skylden for eventuèlle ødelæggelser. Det skal anføres, at ejendommen er 50 år gammel og at alle tidligere fugtproblemer har været udløst af indsivende vand. Det har dog i tidens løb ikke afholdt bestyrelsen fra at anklage beboerne for selv at være skyld i ulemperne. Således blev 4de-sals beboere i mange år kritiseret for at 'lufte for lidt ud'. Problemerne på 4de sal var en følge af et utæt tag og nedsivende vand fra tagterrasserne! | ||
| Hvis I fx opsætter en emhætte med motor - og tilkobler den til
udsugningskanalen, Er der overhængende risiko for at I sender jeres
forurenede luft videre til en anden beboer. Det sker fordi I har fælles
kanalsystem - som illustreret her. Luft er "doven" så det siver den vej
hvor der er mindst modstand. Hvis fx jeres nabo har fjernet risten i sin
udsugningskanal - vil luften flytte sig fra jeres køkken til naboens
lejlighed, fordi det er lettere for luften end at skulle igennem systemet
og op over tag. Hvis I lader systemets centrale motor yde arbejdet - vil
der skabes undertryk i alle kanaler og al udsugningsluften vil ende over
tag. Det er også vigtigt at I ikke ændre på indstillingerne i jeres lejlighed - for så mister hele systemet sin balance og en eller flere af jeres naboer kan få problemer. |
I dette afsnit går det alvorligt galt for Anette Strøyer og en
eksamineret ingeniør vil næppe nogensinde lægge navn til en
lignende gang vrøvl. En absolut nødvendig og tilstrækkelig betingelse for, at der kan trænge luft fra aftrækskanalerne ind i de enkelte boliger er, at trykket i kanalerne er højere end i de aktuelle boliger! Spjældenes tilstand (de repræsenterer en vis impedans for luften) afgør kun, hvor stor luftmængde, der i givet fald kommer ind i boligen. Her er ikke tale om 'luftens dovenskab' eller om luften skal 'op over taget'! Det helt afgørende er trykforholdene i aftrækskanalen. Med en underdimensioneret blæser, der måske oven i købet kører på reduceret kraft eller i perioder helt slukkes, kan der derfor under de 'rette' vindforhold eller ved brug af aktive emhætter opstå situationer, hvor luft kan bevæge sig fra en bolig til en anden via aftrækskanalen. Der er ikke tale om 'overhængende fare', men blot om en mulighed. Det ses, at formålet med 'redegørelsen' stadig er en skræmmekampagne frem for lødig information. |
||
| Kilder: SBI 2017:17 Bygningsreglementet BR 10 kap. 6 og 8 Projektering - Konstruktioner - Bygningsinstallationer - Fjernvarme - Byggestyring - Modernisering - Kloakering - Renovering Tilstandsvurdering - Syn- og skøn - Fyrrumskontrol - Gårdssanering - Huseftersyn (HE) - Energimærkning |
Da ABR aps i sin tid udgav sin 'rapport' om driften af ejendommens centralopvarmning ('der var engang et lille koksfyr ...'), var rapporten ledsaget af en række litteraturhenvisninger, der ved nærmere eftersyn ikke havde meget at gøre med emnet og i hvert fald ikke støttede de fremsatte postulater. Her er angivet et par kilder, hvoraf 'BR 10' ikke tidligere har haft indflydelse på ABRs dispositoner og den anden, SBI 2017:17, næppe understøtter Anette Strøyers forklaring om 'doven luft' m.m. | ||
 | Referatet er illustreret med 2 konstruktionstegninger, hvoraf den første viser en helt anden bygningstype end ejendommen Halsskovgade 2-4 og den anden (t.v.) afbilder en konstruktion, der overhovedet ikke forekommer i ejendommen. Man kunne godt forvente, at det firma, der ifølge egen udtalelse har tilset ejendommen i årevis, i det mindste bruger de originale tegninger for ejendommen. |
