Der blev sagt en hel del mere, end teksten gengiver!
Ejerforeningen
Halsskovgade 2- 4
2100 København ø
--------------------------- ~~ -------------------- --------------
Formandsberetning på generalforsamling, den 29. okt. 1991.
På sidste års ekstraordinære generalforsamling blev det vedtaget at
sælge viceværtlejligheden, når denne blev ledig.
Det har vist sig, at beslutningen hurtigt skulle få virkning, idet
viceværten er fratrådt, og lejligheden sat til salg.
Viceværtens fratræden skete på foranledning af bestyrelsen. Vi
syntes ikke - trods flere advarsler -, at arbejdet blev udført
tilfredsstillende, ligesom viceværten ikke selv mente han kunne
overkomme at arbejde så mange timer, hvorfor han nedsatte sin
arbejdstid med 4 timer om ugen.
Herudover var der dele af ordensreglementet viceværten ikke ønskede
at overholde, og hvis viceværten ikke overholder reglementet, kunne
andre af ejendommens beboere, specielt de mange lejere vi har på
grund af problemer med at få solgt lejlighederne til en acceptabel
pris, få samme ide. Området ville snart komme til at ligne
Klonedyke, og det kan ingen være tjent med.
Træsko, barnevogne, cykler, legetøj m.v. på trapper og svalegange
kan ikke accepteres.
Når den manglende orden blev påtalt sagde viceværten blot, at det
var for at irritere bestyrelsen han gjorde som han gjorde. Der var
således ikke andet at gøre en(] at opsige ham på grund af sam-
arbejdsvanskeligheder.
I tiden fra viceværtens fratræden og til i dag har viceværtens
funktioner været udført af Jørgen Langkilde.
Hvorledes viceværtfunktionen fremover skal udføres, vil blive
vedtaget under dagsordenens punkt "forslag" senere.
Viceværtens fratræden har medført, at lejligheden er blevet sat til
salg hos Østergård og Fisher på Østerbrogade.
Da vi endnu ikke ved, hvor hurtigt salget sker og til hvor stor en
pris, har vi ikke taget overskuddet med som en indtægt i det
fremsedte budget.
Bestyrelsen mener, at det overskud, (ler bliver, skal anvendes for
den største dels vedkommende til ' at nedbringe foreningens gæld og
betale reparationer fx på fyret, og ikke til nedbringelse af fæl-
lesudgifternes størrelse.
Foreningen har i mange år lidt under en stor gældsbyrde, der har
medført en betydelig renteudgift, og det kan antagelig kun være i
alles interesse at gælden bliver nedbragt.
Vores fællesudgifter ser allerede nu lidt mindre ud end de gjorde
sidste år. Ikke fordi vi betaler mindre samlet, men fordi vi sidste
år vedtog, at samtlige varmeudgifter skulle fjernes fra
fællesudgifterne og i stedet opføres under varmeregnskabet, hvor de
også rettelig hører hjemme.
si e a
Det er konstateret, at der er nogle af medlemmerne der holder
kat i ejendommen. Det er i henhold til vedtægterne og senere
drøftelser på generalforsamlinger ikke tilladt. Vi kan i
bestyrelsen ikke tvinge medlemmerne til at sælge deres lejlighed,
men vi kan forlange at de skiller sig af med deres kat eller
flytter.
Vi beder de ejere der er holder kat om at afhænde disse, idet
vi ellers vil blive nødt til at opstarte boligretssag med påstand
om at de flytter. Det er bekosteligt for det enkelte medlem, idet
han/hun skal betale alle omkostninger ved retssag. Hvis medlemmet
ikke godvilligt betaler kan det skadesløsbrev, der ligger til
sikkerhed for foreningens omkostninger anvendes ved begæring om
evt. tvangsauktion.
Ikke alene holdes der kat, men katteejerne kaster også det
snavsede kattegrus i nedfaldsskakten. Da gruset en meget tungt går
plasticposerne i stykker på vej ned i skakten, hvilket medfører at
der stinker rundt om skakten i kælderen.
Det er ulækkert, men først og sidst det er ulovligt.
Der har været en del hærværk/tyveri i kælderen, specielt er
det gået ud over møntboksene til vaskemaskinerne. Her har vi nu
fået sat kraftige bøjler omkring, så der skal virkelig bruges
værktøj for at ødelægge disse . Da disse bøjler var blevet opsat,
var det ikke længere muligt at tømme møntbeholderne for
vaskemønter, og det medførte så, at vedkommende i stedet ødelagde
og tømte boksen med mønter fra tørretumbleren.
Den ødelagte beholder og lås er nu blevet repareret af den
fungerende vicevært.
Hærværket har kostet foreningen flere tusinde kroner i tabte
indtægter og udgifter til bøjler.
Er der nogen der har en begrundet mistanke om, hvem det kan
være, så sig endelig til. Det er umuligt at få efterprøver
fingeraftryk på alle ejendommens beboere, men nogle stykker vil
være muligt.
Der har været problemer med varme og varmt vand, idet vores
fyr ikke har fungeret tilfredsstillende. Et problem har det måske
været, at den tidligere vicevært ikke vidste, hvordan selve fyret
skulle passes. Han kunne aflæse termometrene og nedskrive tallene
i rapporten, men han vidste ikke, hvordan der håndværksmæssigt
skulle indstilles m.v.
Fyret er gammelt og trænger til at en kærlig hånd pusler om
det.
Det er derfor meget vigtigt, at den nye vicevært vi skal have
har kendskab til fyr og til mekanik i det hele taget.
Men der er desværre nogle ting ved fyret, der må repareres hen
ad vejen. Bestyrelsen har af uvildig konsulent fået vurderet, at
nødvendige reparationsarbejder vil beløbe sig til ca. 45.000,00
exel. moms. En del af (lette beløb vil dog blive sparet ind igen,
idet fyret så skulle blive billigere i brug. Den nye bestyrelse
skal selvfølgelig indhente flere tilbud på arbejdets udførelse, og
når så viceværtlejligheden er blevet solgt og der er penge i kassen
kan man lade det nødvendige arbejde iværksætte.
side 3 af 3
Der er blevet repareret dørtelefoner. Hvis der er nogen der stadig
har problemer med deres dørtelefoner, så er det fordi de ikke har
meldt det, som de er blevet opfordret til ved opslag.
Vi har og har haft en del vandskader i lejligheder på 4. sal.
Der er blevet repareret og udskiftet gulvbelægning på terrasserne
på 5. sal, og det håber vi i bestyrelsen har taget toppen af pro-
blemet. Der er dog stadig steder, hvor vi endnu ikke har fundet
årsag til vandskaderne, men der arbejdes på højtryk for at løse
problemerne.
I (let forgangne år har vi fået udført nogle reparationer p.g.a.
vandskaderne, men reparationerne viste sig senere ikke at være
gennemgribende nok, hvorfor nogle måtte udføres 2 gange. Det vil vi
ikke risikere igen, hvorfor vi gør alt hvad vi kan for at komme til
bunds i problemet, således at arbejdet nu gøres færdigt een gang
for alle.
Der er også nogle faldsstammer, der er gennemtærede. Det har nu
ikke givet særlig stor respons, at vi har anmodet beboerne komme
frem, hvis de har problemer med faldstammer, så måske er problemet
til at overse. Der er dog faldstammer i enkelte lejligheder og i
kælderen, der nødvendigvis skal udskiftes.
Nogle af ejendommens beboere er blevet tilsluttet Hybrid Net,
medens andre stadig benytter ejendommens gamle antenne for TV-1 og
2 samt Sverige.
Ejendommes fællesantenne er netop blevet repareret og kan antagelig
holde et par år endnu, men hvad skal der derefter ske?
Skal der oprettes en antenneforening for de medlemmer, som ikke er
tilmeldt hybridnettet, eller skal udgifterne dertil blot betales
over fællesudgifterne, således at nogle medlemmer betaler 2 steder
altså dobbelt beløb?
Vi har ikke medtaget forslag derom i år, men næste år mener be-
styrelsen, at problemet skal løses. Der var ved sidste optælling 46
hybridnet modtagere og 38 fællesantennemodtagere. Der kan være
flere tilsluttet hybridnettet, idet flere har spurgt efter og fået
bestillingskort til KTAS.
Der vil under det punkt på dagsordenen der hedder forslag blive
mange ting at tage stilling til. Da bestyrelsen ikke er 100% enige
i alle spørgsmål har vi fremsat alternative forslag. Vi får derved
en slags folkeafstemning, hvilket jeg personlig syntes er en god
ide. Det er også grunden til, at de stemmesedler, der er fremsendt
til alle ikke blot giver formanden tilladelse til at stemme som hun
mener er korrekt, men således at der for hvert forslag er anført
mulighed for at stemme ja eller nej. Det gør måske at medlemmerne
skal sætte sig lidt mere ind i problemerne, men det medfører også
at de, som har fremsendt stemmeseddel, selv er med til at bestemme
hvert enkelt punkt.
Efter alle de returnerede stemmesedler, ser det ud til, at ideen er
faldet i god jord, idet de er udfyldt med mange krydser.