Svar på bestyrelsens skrivelse af 20/5-99... Til bestyrelsen for ejerforeningen Halsskovgade 2+4:

Følgende mine svar på bestyrelsens skrivelse af 20/5-99 til mig.
Jeg finder,
-          at skrivelsen generelt er rodet og afglidende.
-          at de præsterede svar for flertallets vedkommende er ulogiske eller sagen uvedkommende.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Bestyrelsen skriver:
          Det gennemgående tema i brevet er kritik af formanden, herunder mistænkeliggørelse af motiverne til hans "embedsførelse". Han er imidlertid midt i sin 5. formandsperiode, og da de samtidigt siddende bestyrelser aldrig generelt har rettet indsigelser mod de førte linier, må kritikken som sådan i lige så høj grad siges at være rettet mod Foreningens bestyrelser.
Min kommentar:
          Bestyrelsen ser ud til at have "fattet budskabet".
          Det er først og fremmest C.Fogt, der lægger kursen og derfor rettes kritikken mod ham. Da bestyrelsens øvrige medlemmer har pligt til at holde sig informeret om C.Fogts dispositioner, er de fuldt medansvarlige -- uanset hvor mange formandsperioder, det drejer sig om -- og må tage deres del af kritikken.
          Jeg bemærker det lille ord generelt, der som det eneste afskærer mig fra at bruge betegnelsen "løgn" om den pågældende sætning.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Bestyrelsen skriver:
          Hertil skal blot konstateres, at en lang række af bestyrelsernes medlemmer lovligt er blevet genvalgt generalforsamling efter generalforsamling uden kampvalg.
Min kommentar:
          Valg af bestyrelse er, som ejerforeningens generalforsamlinger i almindelighed, en ren farce. Når der ikke forekommer kampvalg skyldes det, at der ikke opstilles flere end de absolut nødvendige kandidater, hvilket er en meget trist omstændighed, der ikke egner sig til andet end at blive en medvirkende årsag til bestyrelsens generelt dårlige moral.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Bestyrelsen skriver:
          Det skal herefter slås fast, at bestyrelsen ikke efterfølgende indgår i debat om emner, der ifølge Foreningens vedtægter lovligt er afgjort eller besluttet på tidligere generalforsamlinger. Såfremt medlemmer er uenige i sådanne afgørelser eller beslutninger, må emnerne optages til fornyet behandling på senere ordinære eller ekstraordinære generalforsamlinger.
Min kommentar:
          Når bestyrelsen ikke følger generalforsamlingens vedtægter i den ånd, der blev givet udtryk for under vedtagelsen eller som de kommer til udtryk i generalforsamlingsreferatet, er den forpligtet til efterfølgende overfor medlemmerne at redegøre for afvigelsen samt korrigere fejlen. Når det alligevel ikke sker, er det udtryk for bestyrelsens generelt dårlige moral.
          Henvisning til indkaldelse af ekstraordinære generalforsamlinger eller optagelse af problemet på den næstfølgende ordinære generalforsamling hører til det arsenal af afværgemekanismer, bestyrelsen betjener sig af for at undgå eller udsætte berettiget kritik og følgerne heraf.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Bestyrelsen skriver:
          Bestyrelsen kan heller ikke direkte kommentere emner, der formodes at knytte sig til tidligere medlemmer, hvis navne er forkert angivet (eller måske bevidst forvansket).
Min kommentar:
          Den slags vrøvl dupérer mig ikke! Naturligvis kan bestyrelsen både direkte og indirekte kommentere alle emner, også selvom de tilfældigvis skulle have tilknytning til tidligere medlemmer.
          Vrøvlet skal selvfølgelig tjene til at aflede kritikken mod et af de anførte, uheldige forhold som bestyrelsen, trods beslutning og løfter om det modsatte, har ladet bestå i årevis. Endvidere kan C.Fogts trang til fortsat at beskytte leunkilderne mod ufordelagtige afsløringer gøre sig gældende.
          For at fjerne enhver tvivl, skal jeg anbefale bestyrelsen, at udnyttelse af fællesterrasserne som privat oplagsplads enten bringes til øjeblikkeligt ophør eller gøres tilgængelig for alle ejendommens beboere.
          Helt konkret skal nordterrassens uautoriserede halvtag samt vægdekoration fjernes og terrasserne retableres, så det fremgår tydeligt, at de er til rådighed som fællesarealer.
          Beskrivelsen af "en lyssky affære" tjener desuden som et af de talrige og meget veldokumenterede eksempler på bestyrelsens generelt anløbne moral.

Navneforvanskning
          Igennem flere år har ejerforeningen (og særligt de dertil knyttede advokater) praktiseret "fejlstavning" af såvel personnavne som gadenavnet. I de skrivelser, jeg i forskellige sager har modtaget fra foreningen eller dens administrator, har sådanne navneforvanskninger forekommet konsekvent og hyppigt, at jeg med føje kan opfatte dem som tilsigtede. Navneforvanskning er i disse kredse tilsyneladende "in" og jeg kan da godt deltage i "legen" med forvanskning af navnene på "forvanskere". I Leunkildernes tilfælde udspringer stavemåden direkte ved nærlæsning af en leunkilde-underskrift. Da den tilmed rimer på virkeligheden, ser jeg ingen grund til at holde mig tilbage.
          Hr. C.Fugt skal ikke føle sig sikker.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Bestyrelsen skriver:
          Hertil kommer, at det generelt er vanskeligt at forholde sig til en række af de punkter, Jørgen Holm-Jensen tager op i sit brev. Tidsmæssigt går han tilbage til sager der for alt, hvad bestyrelsen er bekendt med, er afklaret på nuværende tidspunkt. Brevet indeholder også mere uklare punkter, hvorom han ikke udtrykker sin mening præcist, og bestyrelsen kan ikke kommentere forhold, den skal gætte sig til.
Min kommentar:
"Det kniber med forståelsen". Desuden kniber det med at redegøre for, hvilke afsnit i mit brev, der volder vanskeligheder. Jeg skal gøre opmærksom på, at mit brev er klart disponeret efter emner, som man kan henvise til eller behandle som sådanne, hvilket bestyrelsen har afholdt sig fra. Bestyrelsens svar står, i grel modsætning til mit brev, som en sammenrodet grød af misforståelser, ikke underbyggede påstande samt uvedkommende generelle betragtninger uden klar tilknytning de enkelte af mit brevs afsnit.
          Bestyrelsen efterlyser en "mening" med nogle "mere uklare punkter". Jeg har grund til at mistænke, at det drejer sig om de tekststykker, i hvilke jeg præsenterer håndfaste kendsgerninger. Det er den siddende bestyrelse måske ikke i stand til at kapére -- eller måske er bestyrelsens generelle moralbegreber rudimentære, at den ikke forstår hensigten med fremlæggelse af rå data.
          Endelig synes bestyrelsen altid at have haft alvorlige vanskeligheder med almindelig sarkasme.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Bestyrelsen skriver:
          Brevet indeholder imidlertid samtidigt en række mere konkrete punkter, hovedsageligt angående ejendommens vedligeholdelse, som bestyrelsen hermed skal kommentere, dog med følgende indledning:

          Som det er alle ejere, der enten har deltaget i de seneste generalforsamlinger eller læst referaterne af, bekendt, er Foreningen bundet op på 3 meget betydelige, endnu uafsluttede sager. Det er tale om

          Udtørringen af laget under 5.-salsterrasserne, herunder opfølgende reparationsarbejder mv. på selve terrasserne

          Udbedring af fugtskader i de underliggende 4.-salslejligheder

          Den lovbestemte renovering af ejendommens elevatorer.

          Alle øvrige andre større vedligeholdelsesarbejder er prioriteret lavere end disse sager samt deres finansiering, hvilket naturligt nok kan have medført træghed i opfølgning af og igangsættelse af andre tiltag.

opfølgning af behandlingen af ejendommens træværk samt fortsættelsen af oprensningen af trækkanalerne (for fedt mm.) er eksempler på forhalede arbejder af ovenstående årsager. Bestyrelsen har naturligvis ikke glemt disse væsentlige punkter, og Jørgen Holm-Jensens oplysninger om egnede emhætter er taget til efterretning.

Angående rotteplagen har viceværten sammen med Kommunens miljøkontrol gennemgået ejendommens kældre for mulige indgangsveje. Disse er fundet og tillukket, så problemet forhåbentligt er løst.
Min kommentar:
          Bestyrelsen har, for overhovedet at kunne svare på noget, tilgrebet et ægte, beskidt leunkilde-kneb: nemlig at tage enkelte sætninger ud af den sammenhæng, i hvilken de giver en bestemt mening, og siden behandle dem, som om de var selvstændige punkter. Denne fremgangsmåde er meget bevidst og illustrerer bestyrelsens generelle moralske forfald.
          Jeg har ikke efterlyst en opgørelse over, hvad bestyrelsen beskæftiger sig med. Jeg har derimod kritiseret bestyrelsen for de angreb, som den, med udgangspunkt i ejendommens tilstand, helt unødvendigt retter mod ejendommens beboere. Fedt i trækkanalerne skyldes for en stor del bestyrelsens fejlagtige dispositioner, men den finder alligevel anledning til at gå i rette med de beboere, der har sørget for at løse deres egen del af ventilationsproblemerne. Sålænge bestyrelsen ikke kan overkomme normal vedligeholdelse af udvendigt træværk, skal den helt undlade at "påtale" beboernes egne initiativer i den henseende. Specielt er det dybt umoralsk i den anledning at påberåbe sig §9, når andre (men tydeligt mere privilegerede) beboere i årevis uantastet har kunnet male og pynte ejendommen efter deres egen, afvigende stil (og herunder endda har forgrebet sig på fællesarealerne) og når bestyrelsen på det senere har afsløret en himmelråbende dårlig smag for utidig dekoration. Forekomsten af et par enkelte kælderrotter udløste et stort opsat opslag i form af en anklagende tilrettevisning af beboerne. Yderligere beskyldes ejendommens beboere i et mødereferat for direkte at være årsag til rotteforekomsten. Denne reaktion bekymrer mig betydeligt mere end et par kloakrotter, fordi den afslører bestyrelsens trang til at udøve myndighed og score billig opmærksomhed på et trivielt problem.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Bestyrelsen skriver:
De udgåede planter på tagterrassen er en beklagelig affære. Det er dog et spørgsmål, hvem der skulle have set det og oplyst sagen for bestyrelsen i tide, da det falder under viceværtens arbejdsområde. Noget tyder imidlertid på, at hans normaltimer ikke er tilstrækkelige til at varetage de i hans kontrakt anførte opgaver. Bestyrelsen er sammen med ham ved at undersøge, om der er behov for at øge hans grundtimer, eventuelt om vi har brug for en fuldtidsansat Vicevært. Denne sag tages op på den kommende generalforsamling.
Min kommentar:
          De visne planter bekymrer mig ligeledes mindre end bestyrelsens måde at beskrive fænomenet. Bestyrelsen har hér i sit "svar" genanvendt det beskidte leunkilde-trick ved at kommentere en isoleret detaille.
          Jeg bliver nødt til igen at henlede opmærksomheden på, at ejendommen omfatter 3 (tre!) fællesterrasser og ikke 1 (een), som bestyrelsen forsøger at give det udseende af.

Varmemesterens tidsforbrug
          Som nyansat havde vor nuværende varmemester ingen problemer med at afvikle sine opgaver indenfor det fastsatte timeforbrug. Forrige gang varmemesterstillingen var beklædt med en kompetent person -- nemlig Flemming Wamberg -- var der slet ingen problemer i den retning. Der må følgelig de seneste 3-4 år være sket sådanne ændringer i ejendommens drift, at der er behov for en yderligere arbejdsindsats. Den mest nærliggende forklaring kan måske findes i, at ejendommens fremskredne forfald efterhånden kræver mere af varmemesterens tid.
          En nærmere analyse af varmemesterens timeforbrug fordelt på forskellige opgaver vil måske kunne afsløre problemets sande natur. Gamle timesedler vil her kunne blive en stor hjælp og jeg håber, at varmemesteren har fulgt min anbefaling fra 1995 om at registrere de forskellige poster af tidsforbrug.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Bestyrelsen skriver:
Jørgen Holm-Jensens punkter om nogle ejeres uberettigede brug og forsøg på overtagelse af de små fællesterrasser er principielt korrekt behandlet og afsluttet på tidligere generalforsamlinger. De er nu tilgængelige for alle interesserede ejere. Oprydning, der stadigvæk mangler på de små terrasser bl.a. efter udtørringsarbejderne, står på bestyrelsens mødedagsorden.
Min kommentar:
          Ovennævnte citat må i lighed med et tidligere formodes at være tilknyttet afsnittet "En anden lyssky affære". Udover at handle om fællesterrasserne, er citatet et pseudo-svar uden logisk relation til mit afsnit, der bl.a. beskriver, hvorledes bestyrelsen, og specielt C.Fogt, tildels ved mødetekniske escapader forsøgte at varetage leunkildernes interesser og siden efter bedste evne prøvede at omgå og forhale en praktisk gennemførelse af generalforsamlingsbeslutningen. Jeg rejser i afsnittet ingen tvivl om de formelle omstændigheder, men gør opmærksom på bestyrelsens moralsk forkastelige handlemåde.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Bestyrelsen skriver:
Endelig behandler Jørgen Holm-Jensen udførligt bestyrelsens rapportering/informationspolitik over for ejerne, som han ser den. Hertil skal oplyses:

Foreningen har en mere end 30-årig praksis for, at opslag og referater ophænges på opslagstavlerne i henholdsvis nr. 2 og 4 (da de ofte fjernes, ophænges de sædvanligvis flere gange), og det betyder, at man skal opholde sig på ejendommen for løbende at være opdateret om Foreningens forhold. Information kan naturligvis gives på anden måde, men der er aldrig konkret taget bestemmelse herom på generalforsamlingerne. Yderligere skal det slås fast, at interesserede kan få mødereferater udleveret enten i viceværtens kontortid eller ved henvendelse til et bestyrelsesmedlem. Proceduren kan muligvis tage nogle dage.
Min kommentar:
          Hele ovenstående citat er gennemsyret af bestyrelsens modvilje mod at informere foreningens medlemmer lødigt.
          Bestyrelsen tager sig til indtægt, at den gennem 30 år er sluppet godt fra kun at bruge lejlighedsvise opslag. Bestyrelsen har imidlertid helt fortrængt det faktum, at den i samme årrække jævnligt er blevet opfordret til at rapportere hyppigere og mere detailleret.
          Bestyrelsen indrømmer ubekymret, at den intet foretager sig for mellem generalforsamlingerne at holde medlemmer, der ikke selv bebor ejendommen, underrettet om udviklingen i foreningen.
          Oven i det hele undskylder bestyrelsen sig med, at der ikke foreligger vedtægter om intern information - - underforstået, at så kan man lige så godt sjuske sig fra opgaven.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Bestyrelsen skriver:
Formandsberetningerne forelægges til godkendelse på generalforsamlingerne.

Generalforsamlingsreferaterne udarbejdes af Foreningens administrator, der er praktiserende advokat.

På denne baggrund afvises al tale om "uhæderlig rapportering" og "lyssky affærer". Hvem og hvordan skulle nogen i Foreningens ledelse have interesse heri ?
Min kommentar:
          Takket være dårlig information og deraf manglende indsigt, er det meget få generalforsamlingsdeltagere, der på stedet kan gøre kvalificerede indsigelser mod formandsberetningerne. Hertil kommer, at flertallet af medlemmer kvier sig ved at fremsætte kritik og derved "ødelægge stemningen". De bidrager hellere til den kollektive fortrængning af ubehagelige kendsgerninger, f.eks. med "forargelse" over de få medlemmer, der undertiden tillader sig at afsløre dele af den ubekvemme virkelighed.
          Ejerforeningens formandsberetninger afspejler kun virkeligheden i det omfang, at emnerne er hentet herfra. Beretningens øvrige indhold er mest udtryk for ønsketænkning d.v.s. hyppigt direkte løgn!
          Faktisk er der tilsyneladende ingen bundgrænse for, hvad ejerforeningens medlemmer er villige til at godkende. Som eksempel skal jeg fremdrage den formandsberetning, der først i 90'erne fulgte afskedigelsen af Flemming Wamberg. Denne beretning var en studie i løgnagtig bagvaskelse; men blev ifølge referatet godkendt uden videre.
          Samme formandsberetning, der blev forfattet af advokat Inge Leunkilde, kunne rigeligt have dannet grundlag for en injuriesag og burde være PEBET UD af generalforsamlingen. Endelig må man gå ud fra, at den daværende bestyrelse (der omfattede en -- ganske vist offentligt ansat -- advokat) før generalforsamlingen har godkendt leunkilde-beretningen.

          Det er således langtfra en garanti for kvalitet, når man skilter med, at generalforsamlingsreferaterne udarbejdes af "en praktiserende advokat". Jeg har desuden givet et veldokumenteret og friskt eksempel på, at et generalforsamlingsreferat ikke lever op til de mest grundlæggende lødighedskriterier. På denne baggrund er "afvisning af al tale om uhæderlig rapportering" ganske enkelt latterlig.
          Ikke mindre latterligt er spørgsmålet om, hvem der dog kunne have interesse i at fejlinformere? Sålænge bestyrelsen ikke er villig til at vedgå, når den har begået brølere i ejendommens drift eller når bestyrelsen indrømmer særlige privilegier til nogle få medlemmer, lige så længe findes der bestyrelsesmedlemmer, der har interesse i at tilbageholde eller forvanske information.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Bestyrelsen skriver:
Skrivning af mødereferater går p.t. på omgang mellem bestyrelsesmedlemmerne. Der er ingen andre regler end, at referaterne skal indeholde den debat, der har været på mødet, og de beslutninger, der er taget, angående Foreningens forhold. Individuel skrivestil er tilladt. Referaterne runddeles i udkast til bestyrelsesmedlemmer og suppleanter for eventuelle rettelser/tilføjelser, inden de ophænges på opslagstavlerne.
Min kommentar:
          Det forekommer, at de omtalte regler for referatskrivning ikke overholdes.
          Der må være grænser for "individuèl skrivestil". Specielt bør man sikre, at referaterne er fri for barnlige stavefejl eller svulstig sprogbrug, idet begge dele kan virke meningsforstyrrende og er lidet tillidsvækkende.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Bestyrelsen skriver:
Desuden skal det nævnes, at Foreningens formand løbende forsøger af holde sig à jour med dens forhold via kontakt med administrator, ingeniør Schack Eriksen og først og fremmest med viceværten. Formanden er f.eks. altid til stede i løbet af kontortiden om mandagen, når det er muligt for ham.
Min kommentar:
          Det er lidt usikkert, hvilken del af mit brev, dette punktum skal relateres til, men det ville være ønskeligt, hvis foreningens formand sikrede sig et friskt førstehåndskendskab til ejendommens tilstand.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Bestyrelsen skriver:
Som afslutning skal oplyses, at deltagelse i Foreningens bestyrelse er et fritidshverv. Det betyder, at andre gøremål, herunder erhvervsarbejde og studier, sætter en grænse for, hvor meget tid det enkelte bestyrelsesmedlem kan afse til foreningsarbejdet. Af samme grund har Foreningen imidlertid en administrator og også en vicevært.
Min kommentar:
          Det, at være boligejer, medfører altid en del problemer af praktisk og administrativ art. I en ejendom som vor er en vis grad af kollektiv drift desværre nødvendig. Det betyder, at nogle ejere, samtidigt med at de løser deres egne problemer, også løser de samme problemer for andre boligejere. Ejerforeningens bestyrelse kan derfor godt tørre martyrminen af ansigtet -- arbejdet hører med til at eje sin bolig!
          Hvis bestyrelsesarbejdet kræver mere tid af bestyrelsesmedlemmerne, end de kan ofre på opgaven, må de trække sig ud. Private pligter må under ingen omstændighed blive en undskyldning for ikke at gøre arbejdet ordentligt.
          Jeg har tidligere gjort opmærksom på, at en vicevært er stedfortræder for en boligejer i et ejer/lejerforhold. Denne situation foreligger ikke og ejerforeningen har derfor intet behov for en vicevært.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Bestyrelsen skriver:
Såfremt nogen i den øvrige ejerkreds finder, at et, flere eller alle af den siddende bestyrelses medlemmer udfører hvervet utilfredsstillende og opstiller til genvalg, må de stemme på nogle andre. Man kan også selv opstille til valg til bestyrelsen.
Min kommentar:
          Det kræver, takket være dårlig information, en vis aktiv indsats at få rede på, hvad der ligger bag bestyrelsens beretninger og referater og kun de færreste medlemmer magter en sådan opgave. Desuden er medlemmerne gennem tiden blevet "opdraget" til at ikke at blande sig i ejerforeningens sager samt at lukke øjnene for uheldige forhold -- det er jo også nemmere (og en del mere kostbart) at tro på bestyrelsens ufejlbarlighed eller regne med, at andre tager affære.
          Bestyrelsen har tidligere i sit svar fremhævet, at siddende bestyrelsesmedlemmer er blevet indsat uden kampvalg -- hvilket logisk medfører, at der ikke er meget at fravælge! Der er dog et tydeligt tegn på, at medlemsskaren fornemmer et behov for radikal udskiftning: nytilflyttede ejere bliver overordentligt let indvalgt i bestyrelsen.
          Som et særligt raffinement har ejerforeningens medlemmer vedtaget, at de IKKE, før afstemningen om besættelse af bestyrelsesposter, ønsker orientering om kandidaternes hensigter med hvervet. Jeg har aldrig i nogen anden organisation eller forening oplevet noget lignende!
Med venlig hilsen

Jørgen Holm-Jensen


-oOo-
23/8/99