|
|
D. 28/6-95 fra kl.: 2115. Holdtes et bestyrelsesmøde på ejendommens store tagterrasse. Indkaldelsen var udsendt af ejendommens varmemester/bestyrelsesmedlem hr. Langkilde og denne gang havde formanden C.Fogt (CF) faktisk bedt ham gøre det.
Mødet trommes sammen og åbnes.
Hr. Langkilde havde også fået besked på at oplyse mødets
dagsorden, der var behandling af et alternativt forslag til
løsning af Holbækgårdens affaldsproblemer, som CF nogle dage
forinden havde modtaget fra mig, men hr. L.-kilde havde selv
"store planer" for denne sag og kunne ikke få sig selv til at
nævne mit forslag. Dagsordenen på mødeindkaldelsen kom derfor
i typisk L.-kilde-jargon til at lyde:
Mødedeltagerne blev, udover CF, hr. L.-kilde og mig selv, også
Luise og Erna. Nikolaj dukkede op, da mødet nærmede sig
sin afslutning.
CF startede mødet med at redegøre for mødeindkaldelsen og det
viste sig, at der var yderligere emner på programmet. Et af de
første var Pernilles udtræden af bestyrelsen, fordi hun skulle
til Paris. Hun ønskede tilladelse til at udleje sin lejlighed
så længe. Da Pernille var egentligt bestyrelsesmedlem, skulle
en suppleant indtræde i hendes sted og da Erna ved flere
lejligheder havde indskærpet, at hun kun ville være
suppleant og ikke egentligt bestyrelsesmedlem, måtte følgen
blive, at jeg trådte til. Ifølge oplysninger fra dels CF og dels Luise, vidste jeg imidlertid, at hr. L.-kilde havde "truet" med omgående at forlade bestyrelsen, hvis jeg indtrådte som fuldgyldigt medlem.
Tegn på "lobbyvirksomhed"
Der var tydeligt inden mødet sket en del "bag
kulisserne", bl.a. at Erna var blevet overtalt til at fravige
sin betingelse om evig suppleantstatus -- noget andet, at
mødet tydeligt nok skulle være "hr. L.-kildes dag", måske til
oprejsning for det nederlag, han i foråret havde lidt ved at
udvide sine hadekampagner til opslagstavlerne. Han havde lige
siden været påfaldende sur og pirrelig, hvilket havde bekymret
CF, for hvem l.-kildernes velfærd "kommer i første række".
Hovedemnet drøftes
Hr. L.-kilde serverede rødvin og efter et par glas begyndte
han at ligne sig selv og da han af CF blev sat til at
redegøre for mit forslag, var han igen på "hjemmebane".
"Redegørelsen" førte som forventeligt ud i en rodet og vrøvlet
sammenblanding af Holbækgårdens ønsker (som hr. L.-kilde talte
varmt for og betegnede som "den gode løsning") og mit forslag,
som han (for en gangs skyld konsekvent) omtalte som "den
dårlige løsning".
Det mest interessante var dog, at hr. L.-kilde kom til at
afsløre, at han i sagen selvbestaltet og uden bestyrelsens
mandat havde optrådt på ejerforeningens vegne og at han
tilsyneladende også havde indgået aftaler om et
storslået byggeprojekt.
Det var ikke fra hr. L.-kildes forklaring muligt at
afgøre omfanget af disse aftaler, så jeg spurgte ham:
"Hvad har du lovet Holbækgården?"
hr. L.-kilde: "Øøhh -- hva?"
Jeg gentog: "Hvad har du lovet Holbækgården?"
hr. L.-kilde: "Har du ikke hørt efter, hvad jeg lige
sagde?"
Jeg: "Jo! Det er derfor, jeg spørger!"
hr. L.-kilde: "Jamen, det vedkommer ikke dig!"
-
-
Luise havde opmærksomt fulgt ordskiftet og sagde til hr. L.-
kilde: "Jørgen stillede dig et almindeligt spørgsmål. Jeg
synes at du skal svare!"
hr. L.-kilde: "Øøehh -- Jeg tsager bare ikke imod ordre fra --
ØH -- den der ......"
Luise: "Hvad har du aftalt med dem?"
hr. L.-kilde: "ØH -- Hvem?"
Luise (grinende): "Dem fra Holbækgården!"
hr. L.-kilde: "Jamen, Holm-Jensen tsaler jo ikke ..."
Luise afbrød med: "Det er ikke det, vi taler om! Vi har
spurgt dig, om du har aftalt noget med Holbækgården. Har du
det?" Hvad har I snakket om?"
hr. L.-kilde: "NÆØH -- Ikk' noet"
-
.
-
CF, der, siden jeg stillede mit spørgsmål, havde set
ud, som om han var optaget af at løse en kryds-og-tværs, tog derpå ordet:
"Hør! Jeg er meget træt og vil gerne hjem, så ka'- ka'- ka'-
vi ikke se at komme lidt videre!" Hr. L.-kilde ville sige
noget mere, men CF hævede afværgende hånden, idet han
henvendte sig til mig: "Dit forslag -- Jeg syntes, der var så
meget godt i det, at vi var nødt til at drøfte det. Ka'- ka'
du ikke hurtigt ridse op for os alle, hvad det går ud på?"
-
-
-
Jeg skitserede hurtigt mit alternative forslag "fra bunden og
op", idet jeg lagde vægt på de af myndighedernes krav, vi ikke
kunne opfylde uden nyinstallationer. Indimellem standsede CF
mig for at indhente en eller anden praktisk oplysning fra hr. L.-
kilde.
Det lykkedes dog sjældent og da jeg var færdig med min
gennemgang, var nogle få tekniske spørgsmål uafklarede og
inden jeg havde set mig om, havde CF bedt hr. L.-kilde
"undersøge sagen" -- en opgave, han modtog med kyshånd.
"Ræven skal vogte gæs".
Jeg mistænker meget stærkt, at CF med
overdragelse af denne opgave til varmemesteren havde til
hensigt at sylte sagen. CF var udmærket klar over, at hvis
han, som det havde været naturligt, havde bedt mig indhente (jeg var dengang ansat i ArbejdsTilsynet) den
manglende information, havde det højest taget en uge.
Porttelefonanlægget
Mødets næste emne var porttelefonanlægget. Luise havde fra 2
sider indhentet tilbud på nye anlæg og begyndte at fortælle,
hvad de bestod i, men blev ret hurtigt afbrudt, fordi hr. L.-
kilde absolut igen skulle underholde med den
"reparation", han flere år tidligere havde begået på
installationen. Bestyrelsesmedlemmerne kendte alle historien
udenad, den var irrelevant og tidsspilde, men det til trods
lod CF l.-kilden snakke færdigt.
Luise kom først til at genoptage sin afbrudte redegørelse
efter behandling af en række andre emner (facade, skur,
asfalt, vedligeholdelsesbudget).
Fugtskaderne. Resultatet af en undersøgelse.
I en duet redegjorde Carsten og hr. L.-kilde dernæst i
fællesskab for undersøgelsens foreløbige resultater; Carsten
stod for at berette om de konkrete fund og hr. L.-kilde
forsøgte at høste æren for aktiviteterne.
Ernas tiltrædelsestale
Da bestyrelsen efterhånden var kommet igennem de af CF
annoncerede emner, skulle mødet dermed være overstået,
men Erna ville i anledning af sin nyerhvervede status sige et
par ord. I en "tiltrædelsestale" forklarede hun kort, hvad hun
kunne bidrage med og fremsatte desuden et par ønsker, hvoraf
et gjaldt bestyrelsens arbejdsform og et andet var en
diplomatisk opfordring til hr. L.-kilde og mig om at indstille
fjendtlighederne. Hr. L.-kilde opfattede situationen således,
at han skulle aflevere en af sine velindstuderede "taler" og
afbrød med et dydigt ansigtsudtryk Erna. Nogen burde
have givet ham tegn til at holde mund, for hans indlæg varede
længe. Af en eller anden fuldstændigt uforståelig grund skulle
vi pludselig fra hr. L.-kilde høre hans vurdering af
bestyrelsesmedlemmernes indsats i de uddelegerede opgaver. I
forventning om, at han måske ville komme til en eller anden
pointe, blev man siddende og lyttede til, hvad der forekom at
være en eller anden indpakket form for usammenhængende kritik
baseret på vage hentydninger til andres forsømmelser og påstande om hans
egen fortræffelighed.
Nogle kastede spørgende blikke til CF. Han og hr. L.-
kilde havde jo i løbet af mødet demonstreret en eller anden
slags indbyrdes forståelse, så måske vidste CF, hvad det her
gik ud på, men CF lod som ingenting.
Erna fik efter en stund lov at tale færdigt og hendes meget fornuftige indlæg blev en passende afslutning på mødet. Måske provokeret af hr. L.-kildes afbrydelse, gav Erna forinden kraftigt udtryk for utilfredshed med, hvad hun kaldte "Fru Langkildes mavesure brev". Hr. L.-kilde prøvede til sit forsvar at bilde os ind, at han overhovedet ikke kendte noget til denne skrivelse og "ville påtsale den", når han kom hjem. Jeg kunne i anledning af denne bemærkning ikke undertrykke et grin, for hvilket jeg fra hr. L.-kilde indkasserede et skulende sideblik.