Under et bestyrelsesmøde, der var indkaldt med relativt kort varsel, afleverede varmemester/bestyrelsesmedlemmet hr. L.-kilde af uforståelige årsager og i hvert fald uden særlig anledning en længere mundtlig "redegørelse", i hvilken han gennemgik de øvrige bestyrelsesmedlemmers "uafsluttede" opgaver. Flere gange under "opførelsen" gentog han: " -- og så'en er der så majet", hvilket dog ikke bidrog til at opklare meningen med hans indlæg.
Vel hjemkommen fra mødet gennemgik jeg mine noter til
bestyrelsens igangværende projekter og fandt, at hvis der var
"hængepartier" eller uopfyldte løfter, havde de alle tilknytning
til ingen andre end netop hr. L.-kilde! Han savnede derfor enhver
adkomst til på nogen måde at rette kritik mod bestyrelsens øvrige
medlemmer.CF havde igen undladt at reagere på hr. L.-kildes optræden,
hvilket, sammenholdt med hans næsten bundløse accept af l.-kildernes øvrige escapader, var ganske påfaldende. Desuden var
det tydeligt, at hr. L.-kilde følte sig "fredet". Denne
"hensyntagen" til og særbehandling af l.-kilderne havde
efterhånden taget et for bestyrelsens arbejde belastende omfang og jeg
anså, at tiden var moden til handling og udfærdigede en skriftlig
oversigt over bl.a. de "varmeste" af de igangværende l.-kilde-sager.
Oversigten blev omdelt til alle ejerforeningens
bestyrelsesmedlemmer.
Det næste bestyrelsesmøde faldt i hr. L.-kildes ferie og på
dagen for dets afholdelse indløb en meddelelse om et "formøde"
på ejendommens dengang eneste tilgængelige tagterasse. Anledningen til formødet
var min oversigt og CF afleverede en stærkt følelsesladet brandtale
herimod. Han truede bl.a. med at ekskludere mig fra bestyrelsen,
hvis jeg fortsatte på samme kurs, men han afholdt sig klogeligt
fra at kommentere endsige betvivle indholdet af min oversigt. Det
nærmeste, han kom den, var en bemærkning til den anvendte
linieafstand (tæt skrift). Ikke just sagligt!Under det efterfølgende, egentlige bestyrelsesmøde trak han
dog lidt i land og prøvede med et udsagn om, at han "også var
træt af Langkilde" og "snart ville gøre noget ved det".
Jeg tænkte, at han mest sandsynligt ikke nogensinde ville
foretage sig nogetsomhelst. Det kom til at holde stik!
CFs brandtale skulle dog ikke forblive uantastet og han
modtog ved en senere anledning mine kommentarer i en
privat skrivelse. CF reagerede selvfølgelig ikke på den,
men det gjorde hr. L.-kilde til gengæld!! Han
tilstillede mig en overordentlig komisk "provokation".Medens de øvrige bestyrelsesmedlemmer var blevet holdt
uvidende om min skrivelse, havde l.-kilderne tydeligt igen nærlæst CFs private post og havde herfra plukket, hvad de
mente kunne bruges i deres evige bagvaskelseskampagner.
Jeg svarede på hr. L.-kildes desperate "provokation" og
satte derved en stopper for dette intrigeforsøg.
Der skulle siden vise sig endnu et forrykt tiltag fra hr. L.-
kildes side, idet han (medens CF var bortrejst) under falskt
foregivende indkaldte til et hastebestyrelsesmøde hos Erna d. 17/9-
95. Her prøvede han igen at rejse en "sag" på "lyssky-citatet", men
kom i stedet i så kraftig modvind, at han i fornærmelse forlod
mødet i utide. Det hindrede ikke, at han
dagen efter på karakteristisk vis beskrev mødet som "et vældigt godt møde".
Det blev dog ikke det sidste, jeg kom til at høre om det
nævnte citat, for fru L.-kilde serverede det (igen løsrevet fra
sin sammenhæng) i endnu en nedrakningssvada på den efterfølgende
generalforsamling. Hendes indslag udløste ingen kommentarer; de
fleste tilstedeværende havde vist forstået, at fru L.-kilde bare
skulle af med noget galde.