afholdt på Halsskovgade d. 28. marts og 27. april 2000 Bestyrelsesmedlemmer Carsten Foght, Niels Klausen, Erna Pedersen, Lotte Fischer og Steen Jacobsen, samt suppleanterne Nicolaj Hansen og Edna Andersen var til stede ved første møde - ved andet var Niels Klausen forhindret og Nicolaj Hansen er udtrådt af bestyrelsen da han er flyttet til en anden ejendom. Møderne omhandlede følgende punkter: Pkt. 1. Nye vaskemaskiner 1. Som tidligere drøftet har det været nødvendigt at udskifte de gamle maskiner. Den bedste løsning på nyerhvervelse blev valgt, og der er nu installeret to nye pengeløse maskiner. Hvis du ikke allerede har købt et vaskekort, kan dette gøres hos Erna 302 på torsdage mellem kl. 18.00 og 20.00. Kortet koster kr. 100,- og skal ved endt brug medbringes til "genopfyldning". God fornøjelse med de nye maskiner! For god ordens skyld skal det oplyses at maskinerne er trukket på tagkreditten, som til formålet er blevet forhøjet. Pkt. 2. Opdatering af vedligeholdelses- og fornyelsesopgaver m.m. 1. Udbedring af 4. sals lejlighederne er færdiggjort. Omkostningerne derved fulgte det planlagte budget, og bestyrelsen ser derfor sagen som afsluttet! 2. Yvonne Schack Eriksen anmodes om at genindhente tilbud fra Skanska m.h.t. reparation af 5. sals membranen (det oprindelige tilbud er 1 år gammelt), forstået således, at Foreningen skriftligt skal oplyses om, hvorvidt der i mellemtiden er sket ændringer i pris og arbejdsbetingelser m.m. 3. Reparation af sålbænke samt rengøring af den store fællesterrasse igangsættes. Pkt. 3. Opdatering af emner til nye vedligeholdelse- og fornyelsesopgaver m.m. 1. Der er indkøbt nye planter og -kasser til fællesterrasserne så disse er flotte til sommerens aktiviteter. Bestyrelsen har afsat kr. 4.000,- til formålet. 2. Generalforsamlingsbeslutningen angående Foreningens disposition over skurene på terrassen til lejlighed, dør nr. 504, formaliseres. 3. Bestyrelsen arbejder på at indpasse rensning af trækkanalerne i foreningens omkostningsbudget, der bl.a. er belastet af vaskemaskine indkøbet. 4. Bestyrelsen arbejder videre med projektet angående afslibning og maling af gelændere på altangangene. 5. I forbindelse med færdiggørelsen af reperationsopgaverne angående altaner og 4. sals lejligheder vil bestyrelsen søge at afslutte belægningsforliget med 5. sals ejerne med for alle parter acceptable tiltag. Pkt. 4. Opdatering angående igangværende vedligeholdelse m.m. 1. Fugtskaderne i lejlighed, dør nr. 503, er stort set tilendebragt. 2. Angående elevatorerne kan bestyrelsen oplyse, at arbejdstilsynet har godkendt renoveringsarbejdet. Alligevel er der forekommet uacceptabelt mange driftforstyrrelser. Bestyrelsen er opmærksom herpå og holder nøje øje med problemerne. 3. Viceværten har fået til opgave at fylde/reparere hullerne i gårdens belægning 4. Der arbejdes på at få løst problemerne med støj fra varmerørene. 5. Bestyrelsen opfordrer (endnu engang) på det kraftigste at der ikke nedkastes husdyraffald og aviser i affaldsskakterne Pkt. 5. Opsigelse af viceværten 1. Bestyrelsen har valgt at ophøre samarbejdet med viceværten. Til grundlag for beslutningen ligger dels økonomiske interesser samt kvalitetsmæssige mangler. Posten vil blive udført af et ejendomsservice selskab efter viceværtens aftrædelse. Vi satser på godt vejr og højt humør til alle der vil give en hånd med når vores ejendom skal sommerklargøres. Derfor er der stor have- aktivitet- og vedligeholdelses dag Vi håber på at se en masse ansigter og byder på mad og drikke under arbejdet. På snarligt gensyn Steen Jacobsen |