EJERFORENINGEN HALSSKOVGADE 2 - 4, 2100 KØBENHAVN Ø



REFERAT AF EKSTRAORDINÆRT BESTYRELSESMØDE ONSDAG DEN 24. JANUAR 2001

Mødet afholdtes i Halsskovgade.

Tilstede: Erna Pedersen, Carsten Fogt, Niels Klausen og DorThe Vestergaard Pedersen.


Brev fra Rentokil

Begrundelsen for dette møde var et brev fra Rentokil, der varetager udryddelsen af faraomyrer i ejendommen.

Firmaet har i sin kontrakt med Ejerforeningen stillet en toårig garanti, som det nu ikke længere mener at være bundet af. Dette skyldes, at det den 6. december 2000, hvor det påbegyndte et nyt behandlingsforløb, ikke havde adgang til alle de lejligheder, der havde meldt om nye myreproblemer.

Bestyrelsen besluttede at fastholde Rentokil på garantien, da firmaet ikke ensidigt kan tage beslutning om at ophæve den og fordi, det ikke selv mødte til den aftalte tid den 6. december 2000.

Bestyrelsen anmoder Administrator om at skrive til Rentokil med henblik på at fastholde garantien.

Eventuelt

Bestyrelsen diskuterede formen af bestyrelsesreferaterne og vil i fremtiden arbejde på at gøre dem mere informative.

Endvidere blev et eventuelt indkøb af en computer til brug for bestyrelsearbejdet drøftet, og det besluttedes at medtage punktet på dagsordenen for næste bestyrelsesmøde.


Den 1. februar 2001

Dorthe Vestergaard

Ejerf428


-oOo-

13/2/01