Referat af bestyrelsesmøde afholdt på Restaurant Vietnam den 25.
april 2001.
Til stede: Carsten Fogt, Erna Pedersen, Niels Klausen, Steen
Jacobsen, Peter Vestergaard, Kenneth Daugaard Petersen samt Dorthe
Vestergaard Pedersen.
Bestyrelsen havde også inviteret vicevært Lars Schjerlund.
Viceværten indledte mødet med at orientere om, at alle terrasserne
var blevet højtryksrenset.
Endvidere oplyste han, at der stadig er problemer med
affaldsskakterne - specielt i nr. 2, da selve nedfaldsrummet der er
mindre, hvilket medfører, at affaldet hobes op i skakten og
desværre ofte sætter sig fast.
Det henstilles til alle beboerne om kun at smide lukkede
affaldsposer, der ikke indeholder skarpe genstande, i skakten.
Ej heller må der smides pap i affaldsskakten, da dette sætter sig
fast.
Bestyrelsen besluttede at indhente tilbud på, hvad det ville koste
at udvide nedfaldsrummet i nr. 2, med henblik på at løse noget af
problemet.
Endvidere opfordres der til, at storskraldsrummene i videst mulige
omfang ikke bruges til henstilling af byggeaffald, maleraffald,
batterier og elektronikaffald - såsom fjernsyn, radioer,
brødristere etc., da dette ikke medtages af den almindelige renova-
tion, men skal fjernes særskilt.
Pizzabakker skal lægges i containerne og ikke i selve
storskraldsrummene.
Storskrald bliver afhentet den tredje onsdag i hver måned.
Bliver problemerne omkring affaldsskakterne for store, kan det ende
med, at de bliver forseglet, således at vi skal bære alt affaldet
ned i kælderen.
Skilte til P-pladser - bilnumre/indkørsel
Bestyrelsen besluttede, at der skal opsættes plader med
registreringsnummeret ud for hver af parkeringspladserne, så man
straks kan se, om bilen, der holder på pladsen også har tilladelse
dertil.
Pladerne vil i første omgang blive betalt af ejerforeningen, mens
prisen for opsætning af et nyt registreringsnummer fremover vil
påhvile lejeren af pladsen.
Endvidere vil gennemkørslen blive markeret yderligere med blandt
andet gule reflekterende striber.
Stillingtagen til ny nøgleleverandør
l gennem længere tid har vi fået en dårlig service fra vores
nuværende nøgleleverandør, og der har været store problemer med at
få flere hoveddørsnøgler. Bestyrelsen har derfor besluttet at
skifte vores nuværende leverandør på Amager ud med en leverandør på
Østerbro.
Indgangspartier
Bestyrelsen har indhentet tilbud om maling af ejendommens
indgangspartier for at få opfrisket disse, der er i en miserabel
stand. Arbejdet vil blive påbegyndt i løbet af foråret.
Aktivitetsdag
Aktivitetsdagen bliver den 20 maj 2001, klokken 11.
Rentokil
Bestyrelsen har endnu ikke modtage svar på vores brev om, at vi
ikke vil acceptere Rentokils ensidige opsigelse af kontrakten.
Det har dog kunnet konstateres, at Rentokil har foretaget
yderligere behandling i april.
Tegning af servicekontrakt på vaskemaskiner
Vi har modtaget et tilbud fra Miele, nu da garantien på maskinerne
er udløbet. Tilbuddet synes dog umiddelbart at ligge i den dyre
ende og bestyrelsen har besluttet at indhente yderligere tilbud.
Strygerummet
Det var ikke mange, der havde afgivet sin stemme om strygerummets
fremtidige funktion. 12 for og 2 imod.
Da dette trods alt indikerer et flertal for forslaget, besluttede
bestyrelsen at gå videre med sagen og indhente tilbud om priser.
Computer til brug for ejerforeningens arbejde
Der
arbejdes stadig på sagen.
Klager over støj
Der er flere beboere, der klager over støjproblemer - specielt i
nr. 2.
Bestyrelsen har bedt viceværten kontakte de implicerede og forhøre
sig om problemets omfang.
Eventuelt
Der var intet under eventuelt.
8. maj 2001
Dorthe Vestergaard Pedersen
Bestyrelsen aftalte næste møde til tirsdag den 29. maj 2001.