Omdelt 14/8-2001

13/08/2001

Referat af bestyrelsesmøde.

Afholdt d..6 august på restaurant Guldanden.

Bestyrelsen var repræsenteret ved, Carsten Foght, Erna Pedersen, Dorthe Vestergaard Pedersen, samt Niels Klausen. Begge suppleanter, Kenneth Daugaard Petersen samt Peter Vestergaard, var til stede.

Pkt 1. Kælderrum
Bestyrelsen er blevet opmærksom på, at en beboer i et af tårnene uretmæssigt disponerer over et kælderrum, der tilhører en af svalegangslejlighederne. Bestyrelsen vil anmode administrator om at sørge for, at dette forhold bringes til ophør, således at svalegangslejligheden kan disponere over sit kælderrum.

Pkt.2 . Verserende sager
Som de fleste sikkert er blevet opmærksom som på, har vi fået ny administrator.
"Rentokilsagen", se tidligere referat herom, er blevet overdraget til en advokat, som er tilknyttet vores nye administrationsfirma.
Det er bestyrelsens opfattelse at etablering af skråparkering i Halsskovgade i visse tilfælde vil vanskeliggøre parkeringen for de beboere, som har en parkeringsplads direkte ud mod Halsskovgade. Bestyrelsen har derfor besluttet at opretholde de bestående parkeringsforhold indttil videre.

Pkt. 3 .Arbejdsopgaver
Der blev afholdt kombineret aktivitets/grill dag søndag d.15 juli, hvor malingen af faldstammerne bl.a. blev påbegyndt.
Fællesterasserne er blevet malet, og der er blevet opsat lamper.
Ventilationsanlægget fungerer fortsat ikke optimalt, hvilket skyldes, at ventilationsfirmaet ikke har haft adgang til samtlige lejligheder. Den sidste lejlighed har tilsyneladende indvilliget i, at lukke ventilationsfolkene ind i sin lejlighed. Dette skulle betyde, at anlægget inden for kort tid kommer til at køre.
Der vil blive etableret 2 nye tørrerum i den gamle strygekælder. Dette vil ske i uge 33.
Gelænderne vil blive slebet ned og vil blive malet sorte. Dette arbejde forventes afsluttet i august.

Pkt. 4. Indkomne forslag
De indkomne forslag til ord. generalforsamling blev diskuteret. Generalforsamlingen vil blive afholdt tirsdag d. 30 oktober 2001.


Niels Klausen


Bestyrelsen aftalte nyt b. møde onsdag d. 05.09.2001 kl. 19.30 i bestyrelseslokalet.

Et fantastisk møde, hvor bestyrelsesmedlemmerne har siddet og fortalt hinanden, hvad der i den forgangne tid er sket i ejendommen, og har diskuteret indkomne forslag, der retteligt skal diskuteres på generalforsamlingen. Traditionen tro undlader bestyrelsen at minde om sidste rettidige indleveringsdato for generalforsamlingsforslag, selvom der findes en generalforsamlingsvedtægt herom.
         Vi oplever atter et mødereferat, der oplyser, at mødedeltagerne har diskuteret dette eller hint emne, men der afsløres intet om udfaldet af diskussionen. Referenten mener nemlig ikke, at den slags information vedkommer menige medlemmer!


-oOo-

14-08-01