Referat af bestyrelsesmøde.
Afholdt den 12. december 2001 i kælderen.
Udskiftning af vinduer. Bestyrelsen startede med emnet om udskiftning af vinduer i ejendommen. Der blev diskuteret om tre slags vinduer: træ, plastic eller metal. Da plastic og metal generelt er op til 30% dyrere end træ, og da plastic vil blive "kedeligt" med alderen, blev det besluttet at holde fast i træ. Vinduer af træ indgår også i tilbuddet fra Entreprenørfirmaet Nygaard, som bestyrelsen har valgt at holde sig til. Som omtalt i referatet vedr. 7. november, vil bestyrelsen af økonomiske grunde undersøge om arbejdet kan foretages i etaper. Entreprenørfirmaet Nygaard er af den grund, blevet bedt om at udarbejde et supplerende tilbud, hvor ikke alt arbejde udføres på én gang.
Da det vil være en meget stor hjælp i.f b.m. bestyrelsesarbejdet, at have adgang til en computer på ejerforeningens areal, er det blevet besluttet at anskaffe en computer med printer.
Sagen om Rentokil, som forsøger at opsige deres aftale med ejerforeningen, kører stadig. Bestyrelsen kræver fortsat at Rentokil skal holde den skriftlige aftale. Aftalen indebærer, at alle myrer skal være væk inden for et vist tidsrum, før Rentokils arbejde er 100% korrekt udført.
Som nævnt i referatet fra den ordinære generalforsamling ville bestyrelsen indhente oplysninger om et EDB-netværk i ejerforeningen. Vi har nu fået diverse materiale tilsendt fra "kabelnettet.dk" samt "Cirque Bredbånd A/S" . Det næste skridt er så, at bestyrelsen rådfører sig med konsulenter fra nævnte virksomheder, om hvordan et sådan system kan tilpasses i ejerforeningen. Meget kort sagt går EDB-netværket ud på, at vi med 84 lejligheder i "hånden" kan forhandle os frem til væsentlig billigere telefonsatser, Kabel TV, samt billigere og hurtigere internetforbindelse. Det næste bestyrelsesmøde er aftalt til den 9. januar 2002. Den 27. december 2001
Christian Aulum Pedersen |