Bestyrelsesmøde 24. maj 2007Posted June 15, 2007 Deltagere: Niels Klausen, Carsten Fogt, Susanne Ullman (ref.), Birgitte Thomsen og Peter Vestergård. Gæst: Mogens Bilde. Bemærkninger fra sidste referat: Der er ingen bemærkninger. Graffitibekæmpelse: Bestyrelsen følger gennem viceværten op på graffiti bekæmpelse. Bortskaffelse af herreløse cykler: Herreløse cykler er nu samlet og afventer relevante myndigheders tilladelse til endelig bortskaffelse. Beskadigelse af havefliser og asfaltbelægning fra lift, der har betjent Holbækgården: Bestyrelsen følger gennem administrator op på, at Holbækgården udbedrer de forvoldte skader på deres regning. Reparation af murværk på facaden ved Halsskovgade 2: Reparationen skrider planmæssigt frem. Arbejdet forestås af ejerforeningens tekniske rådgiver Aktuel ByggeRådgivning APS. Etablering af belysningsarmaturer i opgang 2: Bestyrelsen følger gennem viceværten op på, at arbejdet bliver udført snarest muligt. Etablering af udvendige belysningsarmaturer ved opgang 2 og 4: Ifølge viceværten er der leveringsproblemer med armaturerne. Bestyrelsen følger op på arbejdet. Opsætning af piktogrammer på låger til affaldsskakter: Bestyrelsen har bedt viceværten om at opsætte piktogrammer på lågerne. Piktogrammerne viser, hved der må kastes i skakterne og hvad der ikke må kastes i skakterne. Parkeringsforhold efter kommunen har indført nye parkeringsregler i området: Bestyrelsen har bedt administrator undersøge, hvorledes vi står med hensyn til de 10 parkeringspladser på den del af Halsskovgade der vender ind mod vores ejendom. Campingvogn/anhænger der er parkeret på nr. 5: Campingvognen er ikke forsynet med en nummerplade og derfor ikke registreret i Centralregistreret for motorkøretøjer. Det er bestyrelsens holdning, at de private parkeringspladser er for personbiler med en egenvægt under 3500kg. Bestyrelsen har bedt administrator medvirke til, at campingvognen bliver fjernet. Opslagstavle i vaskeri: Bestyrelsen har aftalt med viceværten, at den eksisterende opslagstavle i vaskeriet udskiftes. Der vil på den nye opslagstavle være angivet et telefonnummer, der kan ringes til ved nedbrud på vaskemaskiner. Når beboeren har fejlmeldt maskinen hænger beboeren et skilt på maskinen, hvoraf det fremgår at maskinen er fejlmeldt og reparatør er på vej. På den måde undgås flere fejlmeldninger pr. maskine. Malerarbejde på faldstamme på svalegang 1. sal: Viceværten følger op på malerarbejdet af faldstammen. Bortskaffelse af gratisaviser: Bestyrelsen har aftalt med viceværten at gratisaviser løbende bortskaffes, således at de ikke ligger og flyder i området. Referat dato: 11/6-2007
Referant: Susanne Ullman |