Et af de vanlige ikke-referater. Dette havde for en stor dels vedkommende mistet sin aktualitet, da det endeligt udkom.

Det er næppe sandsynligt, at referatet afspejler et mødeforløb og for eksempel oplyser det intet om eventuèlle beslutningsprocesser eller debatter.
       Mogens Bildes rolle er fortsat en gåde og der er aldrig gjort rede for hans adkomst til møderne. Han er end ikke medlem af ejerforeningen og hans motiver er derfor tvivlsomme -- i lighed med formandens og næstformandens.

Bestyrelsen har overhovedet ikke haft 'pengeløse emner' på dagsordenen. Temmeligt påfaldende!

Det meste af indholdet er gentagelser fra tidligere referater og kommentarer er derfor overflødige.
       Snakken om jordfaldshullet midt i Halsskovgade er taget op igen, fordi jeg i et forslag efter mere end et år atter gør opmærksom på problemet. Lad os nu se, om bestyrelsen har fattet budskabet denne gang.

Bestyrelsesmøde 01-10-2008

Posted 21 oktober 2008

REFERAT AF BESTYRELSESMØDE

Tid: 1. oktober 2008
Deltagere: Jens Anker Hansen   (JAK) (Qvortrup Administration A/S) (QA)
Niels Klausen    (NK)  (Formand)
Carsten Fogt     (CF)  (Næstformand)
Peter Vestergaard    (PV)  (Bestyrelsesmedlem)
Birgitte Thomsen  (BT)  (Bestyrelsesmedlem)
Susanne Ullman (SU)  (Bestyrelsesmedlem)
Mogens Bilde     (MB)  (Gæst)

Bemærkninger til sidste referat:

  Der var ingen bemærkninger.

Beskadigede søjler på parkeringsplads:

Reparationsarbejdet af søjlerne er i gang og forventes afsluttet i løbet af uge 41.   Der er foretaget yderligere prøver af søjlernes tilstand. Resultatet viser, at der skal udføres mere arbejde end først antaget, og ABR oplyser, at det vil medføre merudgifter i forhold til den oprindelige finansieringsplan på kr. 800.000.   Bestyrelsen har fra ABR modtaget et revideret budget, ifølge hvilket reparationsarbejdet nu må påregnes at beløbe sig til mindst kr. 925.000.  

Udskiftning af diverse ventiler i installationer over parkeringsareal:

Arbejdet skal ses i sammenhæng med tidligere udført arbejde i henhold til den modtagne Energimærkningsrapport, udarbejdet for ejendommen.
  Arbejdet er i gang og forløber som planlagt. Det vil beløbe sig til ca. kr. 180.000, som indregnes i Foreningens budget for 2008/09.  

Sætning i kørebane ved opgang 2:

ABR arbejder med at få oprettet sætningen. Der skal foretages TV- inspektion af kloakledningerne. Når resultatet af TV-inspektionen foreligger, vil selve opretningsarbejdet med blive udført.

Etablering af fælles postkasseanlæg i ejendommen: Ved udgangen af 2009 skal der etableres et fælles postkasseanlæg for ejendommen. Der vil være store problemer med at etablere anlægget ved indgang i stueetagen. ABR har derfor forespurgt postvæsenet om tilladelse til at etablere anlægget i kælderen.   ABR vender tilbage med forslag til postkasseanlægget, således at bestyrelsen kan planlægge de nødvendige økonomiske dispositioner i året 2009/10.

Generalforsamling:

 Generalforsamling afholdes onsdag, den 29. oktober 2008. Indkaldelsespa-pirerne er allerede rundsendt til ejerne.

Evt. forhøjelse af fællesudgifter:

Ud over den sædvanlige pristalsforhøjelse af udgifterne til Foreningens Ejendommens drift finder bestyrelsen det nødvendigt at indregne bl.a. merud- giften til søjlereparationerne samt prisen for udskiftningen af ventilerne i installationerne  over parkeringsarealet i budgettet for 2008/09, som derfor  kommer til at udvise en væsentlig stigning i forhold til tidligere år, jf. det  følgende afsnit.

Budget for fællesudgifter 2008-09:

  Det blev aftalt, at CF udarbejder budgettet til forelæggelse på generalfor-samlingen. Det foreslås i budgettet, at fællesudgifterne opkræves med en stigning på 15% i forhold til 2007-08. De nærmere omstændigheder fremgår af det rundsendte budgetforslag, der Nøje vil blive gennemgået under forelæggelsen på generalforsamlingen.

Referat dato: 

12. oktober 2008

Referent:

  Carsten Fogt

-oOo-

31-10-08