Et referat, der er skrevet samme dag som mødet og derfor må antages at være kommet på anstaltens hjemmeside kort efter.

Referatet indeholder, bortset fra nogle kvaler med vaskekort, ikke meget nyt, idet emnerne er foregrebet af CJF's 'referat'. Der er dog kommet flere detailler vedrørende elevatorsammenbruddet.

Der er ingen kommentarer til det 'sidste referat'. Omstændighederne taget i betragtning skulle det egentlig henvise til referatet fra mødet d. 22/1, da 'referatet' fra det mellemliggende møde endnu ikke var udkommet.

Partysnylteren er til stede. Hans ærinde er fortsat hemmeligt, men må stå som symptom på bestyrelsens korrupte mentalitet.

Hvis man skal dømme ud fra referatet, må mødet have været ekstremt kortvarigt.


EJERFORENINGEN HALSSKOVGADE 2-4, 2100 KØBENHAVN Ø

REFERAT AF BESTYRELSESMØDE

Tid: 18. marts 2009
Deltagere:Niels Klausen
Carsten Fogt
Susanne Ullman
Peter Vestergaard
Birgitte Thomsen
Mogens Bilde
(Formand)
(Næstformand)
(Bestyrelsesmedlem)
(Bestyrelsesmedlem)
(Bestyrelsesmedlem)
(Gæst)



Bemærkninger til sidste referat:
        Der var ingen bemærkninger.

Elevatorer:
Der er konstateret problemer med elevatoren i nr. 2. Dette betyder, at elevatoren er taget ud af drift.

Der foreligger et tilbud fra ThyssenKrupp Elevator. Tilbuddet skitserer 2 muligheder:
En relativt kortsigtet reparation til kr. 39.100,- ekskl. Moms. Denne reparation vil kunne få elevatoren i gang igen. (Kun elevator i opgang 2).
Det andet forslag er en mere langsigtet reparation og andrager kr. 146.495,- ekskl. Moms. (Kun elevator i opgang 2).

Desuden indhenter bestyrelsen alternativt tilbud gennem vicevært Lars Schjerlund, som vil ligge klar indenfor de næste par dage.

Der er enighed i bestyrelsen om at iværksætte langsigtet reparation af elevatoren i nr. 2 så hurtigt som muligt på baggrund af indhentede tilbud.

Parkering:
Der foreligger en mail fra en beboer om problemer med, at uvedkommende optager reserverede parkeringspladser.

Da der samtidig er stigning af antal biler, der holder i gården, vil bestyrelsen indgå aftale med p-selskab iht. den bemyndigelse, der blev givet til sidste General Forsamling.

Udlevering af vaskekort:
Der foreligger en henvendelse fra en beboer omkring udlevering af vaskekort. Til orientering har vicevært, Lars Schjerlund, oplyst, at der er følgende retningslinier vedr. udlevering af vaskekort: Den oprindelige aftale er, at der udleveres vaskekort hver torsdag (bestillingen på vaskekort skal vær i postkassen inden kl.06.00 torsdag morgen), men da vi er på ejendommen alle dage, bestræber vi os på at ulevere vaskekort alle hverdage; der kan selvfølgelig være tilfælde hvor dette ikke kan lade sig gøre fx. ved sygdom, akutte opgaver, vejret, mangel på vaskekort - men det sker meget sjældent.

Etablering af fælles postkasseanlæg i ejendommen:
Bestyrelsen er stadig i gang med at indhente tilbud og undersøge markedet mht. opsætning af postkasseanlæg.

Referat dato:
        18. marts 2009

Referent:
Birgitte Thomsen

Genbrugsemner: parkering i gården og postkasser.

Bestyrelsen synes at fortrænge, at der også parkeres ulovligt foran ejendommen i Halsskovgade og at denne parkering er til ulempe for beboerne. Udsigterne til en løsning af problemet er små og fjerne, fordi sagen ikke egner sig til kostbare projekter med mulighed for returkommissioner og fordi parkeringen 'kun' skaber problemer for ejerforeningens egne medlemmer. Hvis beboere fra en af naboejendommene følte sig generet af den ulovlige parkering, ville ejerforeningens bestyrelse straks skride ind med effektive (og selvfølgeligt kostbare) tiltag.
       Endvidere synes bestyrelsen at ignorere, at en af de bilister (TX 92.944), der parkerer ulovligt i gården, holder på næsten samme sted hver gang, som om parkeringspladsen er hans personlige. Er den det?
       Ejerne til flere af de fejlparkerede køretøjer bor et andet sted på Østerbro!

Til slut den lille komiske: ".... Lars Schjerlund, som vil ligge klar indenfor de næste par dage"

-oOo-

05-04-09