Et tilsyneladende friskt referat i den forstand, at det angiveligt er skrevet samme dag, som bestyrelsesmødet blev afholdt. Det har imidlertid taget over 3 uger at få det anbragt på ejerforeningens hjemmeside, hvor det (i overensstemmelse med ejerforeningens bagvendte logik) samtidigt er blevet anbragt under et ældre referat. Den slags praktiseres for at modarbejde medlemmernes interesse for ejerforeningens få aktiviteter: når medlemmet som det tilsyneladende senest indføjede referat ser et af ældre dato, er chancen for at medlemmet skal opdage det nyere, underliggende referat, mindre.
       Partisnylteren, Mogens Bilde, der end ikke er medlem af ejerforeningen, optræder atter som 'gæst'. Hans adkomst er en dyb hemmelighed og sandheden herom tåler næppe dagens lys!

Bestyrelsesmøde 26 maj 2009
Udgivet 16 juni 2009
Gemt under: Uncategorized
Leave a Comments

EJERFORENINGEN HALSSKOVGADE 2-4, 2100 KØBENHAVN Ø
REFERAT AF BESTYRELSESMØDE
Tid:                 26. maj 2009
Deltagere: Niels Klausen
Carsten Fogt
Peter Vestergaard
Birgitte Thomsen
Marie Louise Gianelli
Mogens Bilde
(Formand)
(Næstformand)
(Bestyrelsesmedlem)
(Bestyrelsesmedlem)
(Gæst)
(Gæst)

     Bemærkninger til sidste referat:
I sommeren 2007 påkørte en kassevogn ejendommen og beskadigede en plade under lejl. 110. Pladen blev derefter udskiftet. I sommeren 2008 kontaktede en beboer i ejendommen overfor foreningens formand i anden anledning. Det viste sig, at hun havde overværet påkørslen, og i den forbindelse havde hun skrevet nogle af numrene på nummerpladen ned. Gennem vedholdenhed er det lykkedes for vores forsikringsselskab at få modpartens forsikringsselskab til at anerkende skaden.

     Huller i svalegangen er udbedret.
     Fællesterrasserne er blevet højtryksspulet og nye planter er blevet plantet.
     Uautoriserede navneskiltene er blevet fjernet.

     Elevatorer:
Der har været problemer med elevatoren i nr. 2. Hvis man oplever problemer, skal man kontakte viceværten, som tilkalder en reparatør.

     Parkering:
Bestyrelsen har søgt Københavns Kommune omtilladelse til at indgå aftale med et parkeringsselskab, q-park. Vi afventer stadig svar fra kommunen.
     Etablering af fælles postkasseanlæg i ejendommen:
Bestyrelsen arbejder stadig på at finde den bedste løsning, da postkasseanlægget skal opsættes udvendigt.

     Hjemmeside:
Den nye hjemmesider ligger klar, så indenfor den nærmeste tid afholdes der workshop sammen med Marie–Louise Gianelli, hvor vi migrerer information fra den gamle hjemmeside til den nye.

     Diverse:
Bestyrelsen har fået henvendelse vedr. dørtelefon, der ikke virker. Hvis man har problemer med dørtelefonen, skal man kontakte viceværten.
     Hvis tørretumbleren ikke virker, skal man ligeledes kontakte viceværten.
     Bestyrelsen er blevet enig om, at 5-års eftersyn af vinduer skal gennemføres.

Referat dato:
             26. maj 2009
Referat        Birgitte U. Thomsen

'Bemærkninger til sidste referat' består på underlig vis i en, selvfølgelig manipuleret, omtale af en gammel sag om en skade på ejendommens facade. Det er lidt mystisk, eftersom sagen overhovedet ikke nævnes i 'sidste referat', der i øvrigt endnu ikke var udkommet, da kommentaren blev nedfældet.

En del af mødet er tilsyneladende gået med at opremse de rutinemæssige aktiviteter for bestyrelsesmedlemmerne. Dette er nødvendigt, da de ikke er engagerede og ikke kan forventes følge med ved egen kraft.

I de liggende sager om parkeringskontrol og opsætning af postkasser kan vi fortsat observere en henholdende forhalingstaktik. Man er nu kommet ud over at 'overveje' sagerne og har bragt sig til næste passive stadium: at afvente afgørelser fra hel- eller halv-offentlige institutioner.

Ejerforeningens hjemmeside er ved at udvikle sig til ren beskæftigelsesterapi. Bemærk de smarte hip-udtryk: 'workshop' og 'migrere', der har til hensigt få os til at tro, at bestyrelsen skal samles om noget stort.
       Det store bliver alene traktementet, for de to udenlandske ord dækker over, at de måbende bestyrelsesmedlemmer flokkes om en computer, der er beskæftiget med at overflytte indholdet af ejerforeningens hjemmeside til en ny placering.
       Det 'udenlandske' kan forresten være svært. Se blot den lille bemærkning øverst i referatet: Leave a Comments. Den fungerer på hjemmesiden som link til en funktion, der ikke virker, fordi det kræver et kodeord, som bestyrelsen fortsætligt har haft travlt med at fortie for medlemmerne. Fejlen, både den grammatiske og den tekniske, har bestået i umindelige tider og jeg har denne gang taget den med for kuriositetens skyld.

Man forstår, at der i bestyrelsen har rådet tvivl om eftersyn af vinduerne -- eller også er formuleringen valgt for at bilde os ind, at der er en slags format over bestyrelsens beslutninger.
       Der er iøvrigt kun format over bestyrelsens lyssky aktiviteter, men dem oplyses vi af gode grunde ikke om.
-oOo-

29-06-09