Bestyrelsesmøde 18-1-2010

Man hæfter sig ved, at mødet begyndte d. 12/1 og tilsyneladende er fortsat til 18/1, hvor også referatet blev nedfældet. På baggrund af denne omstændighed virker referatet urimeligt kortfattet og overfladisk.
       Ellers er referatet præget af halvdårligt sprog og en besynderlig anvendelse af kapitæler.

Partysnylteren, der hverken er medlem af ejerforeningen eller særligt kompetent, var atter til stede ved et bestyrelsesmøde.
       Hans manglende kompetence kan udledes af de brølere, bestyrelsen har begået i hans tid som 'teknisk rådgiver' for ejerforeningen.
       I øvrigt er Mogens Bilde ifølge eget udsagn civiløkonom af uddannelse, hvilket ikke kvalificerer ham til at rådgive i praktisk/tekniske sager. Denne lille detaille generer imidlertid ikke civiløkonomer og jeg har før oplevet, at folk med denne baggrund har udgivet sig for eksperter i sager, som de reelt intet begreb havde om. F.eks. har jeg set et grelt eksempel, hvor en civiløkonom optrådte som rådgiver for forbrugerstyrelsen i sager om elektronik og computer-teknik. Den pågældende 'ekspert' argumenterede med nogle eventyrlige theorier om statisk elektricitet, der kunne gøre stor lykke på et værtshus, men ikke havde plads i en saglig diskussion om fænomenet.

Bestyrelsesmøde 18-1-2010
Udgivet 19 januar 2010
Gemt under: Uncategorized |
* Skriv en kommentar

Ejerforeningen HALSSKOVGADE 2-4, 2100 København Ø
Referat af Bestyrelsesmøde
Tid:
12. Januar 2010
Deltagere:
Niels Klausen (Formand)
Carsten Fogt (Bestyrelsesmedlem)
Michael Bjerregaard (Bestyrelsesmedlem)
Peter Vestergaard (Bestyrelsesmedlem)
Mogens Bilde (Gæst)

Bemærkninger til sidste referat:
Der var ingen bemærkninger.

Etablering af fællespostkasseanlæg i ejendommen:
Postkasseanlægget er bestilt og Forventes opsat i Løbet af en måned.

Affaldsskakter:
Der er Problemer med på Lukke Låger ved Indkast. Viceværten arbejder med på Finde reservedele.

Parkering:
Den 21. januar er der planlagt et møde med et privat P-firma, som Vil Komme med et tilbud omkring parkeringskontrol på Foreningens fællesarealer.

Hjemmeside:
Der arbejdes stadigvæk med opdatering af hjemmesiden.

Varmeanlæg:
Der foreligger en aftale om et årligt “Helbredscheck” Dette arbejde er planlagt til Udførelse i marts måned.

Elevatorer:
Elevatorerne har på det seneste jævnligt i perioder Været ude af drift. Bestyrelsen har besluttet at igangsætte reparationen af disse.

Gennemgang af ventiler til varme-samt koldt-og varmtvandsledninger:
Bestyrelsen har besluttet på Få kortlagt Problemet med ventilerne ved stigestrenge i bygningen. Ingeniøren Vil vende tilbage med et tilbud til på Få Dette arbejde Udført.

Referat dato:
Den 18. Januar 2010

Referent:
                        Michael Bjerregaard

Det er flovt, at postkasserne ikke er blevet sat op for længst. bestyrelsen har kendt cirkulæret herom i umindelige tider.

Problemet med affaldsskakternes låger er et rent genbrugsemne, der i forhold til sagen om nye postkasser er ældgammelt.

Ejerforeningens hjemmeside: et af bestyrelsens marathon-emner. Ejerforeningens bestyrelse har ingen hensigter om at informere foreningens medlemmer, hvilket er den egentlige årsag til, at hjemmesiden syltes.

Varmeanlæg: Jeg troede ellers ikke, at ejerforeningens bestyrelse havde sans for humor!
       Almindelig vedligeholdelse og tilsyn(?) af ejendommen og dens installationer bør kun komme med på dagsordenen for bestyrelsesmøder, hvis ekstraordinære foranstaltninger er påkrævede. De mindre sager om vedligeholdelse sorterer under varmemesteren.

Elevatorer: Manglende tilsyn og vedligeholdelse fører til dårlig funktion og senere til sammenbrud. Bestyrelsen har ventet med at foretage sig noget, til elevatorerne begyndte at svigte.
       Scherlunds historier om fejlslagne reparationer (serveret under den seneste generalforsamlig) virker heller ikke sandfærdige.
       Man kan kende en veldrevet ejendom på, at installationerne ikke konstant påkalder sig uheldig opmærksomhed, men i al ubemærkethed bare virker.

Ventiler: Referenten nævner 'problemet', som om det er velkendt for medlemmerne. Det er det overhovedet ikke og jeg mistænker, at det netop er opfundet som beskæftigelsesterapi for ingeniøren.
       Denne ingeniør har gennem tiden prakket en del unødvendigt og ofte skadeligt tingel-tangel på ejendommen. Uden hans medvirken ville ejendommen have været mere driftssikker og omkostningerne ville have været lavere.

Ikke en lyd om ulovlig parkering i og omkring ejendommen. Faktisk forsøger bestyrelsen aktivt at fortrænge dette pinlige emne.
-oOo-

03-02-10