Pseudo-bestyrelsesmøde 4-9 Jan. 2016
Mødet er det første siden ejerforeningens ordinære generalforsamling i efteråret! Dette skal man holde sig for øje, når man læser referatet!
|
Kommentar |
Detaljer Publiceret: 14. januar 2016 Skrevet af Peter Vestergaard |
Betyder det, at Peter Vestergaard er ansvarlig for indholdet? |
INDKALDELSE TIL BESTYRELSESMØDE I EF HALSSKOVGADE 2 –
4 Dato og tidspunkt: Mødet afholdes som telefon-/e-mailmøde umiddelbart efter nytår 2015/16. Inviteret til at deltage: Per Banke (bestyrelsesmedlem) Niels Brix (bestyrelsesmedlem) Carsten Fogt (bestyrelsesmedlem) Børge Kristensen (bestyrelsesmedlem) Peter Vestergaard (bestyrelsesmedlem) Stig Stender Sapru (suppleant) Claus Holmer (suppleant). |
Partysnylteren er ikke nævnt. Det må være en tilsigtet 'fejltagelse' -- men måske ikke: der serveres næppe gratis forfriskninger ved et telefonmøde. |
DAGSORDEN Punkt 1 Bestyrelsen konstituerer sig m.m. Info: Der skal tages stilling til posterne som formand og næstformand samt til bestyrelsens fremtidige arbejdsfordeling, herunder også til den interne kommunikation, specielt hvad angår kommentarer og beslutninger til sager, der forelægges til bestyrelsens behandling. Antallet af og omfanget af sådanne sager har over de sidste år været stigende, hvorfor det er nødvendigt at alle bestyrelsens medlemmer er villige til at forøge tidsforbruget til vareta-gelse af bestyrelseshvervet, således at alle forelagte sager kan behandles og ekspederes inden for en acceptabel periode. Referat: Carsten Fogt genvalgtes som formand. Peter Vestergaard genvalgtes som næstformand. Bestyrelsens interne organisation og fordelingen af arbejdsrutinerne fortsætter som hidtil, eftersom den hidtidige personkreds genvalgtes på generalforsamlingen den 27. oktober 2015. Flere af bestyrelsens medlemmer bruger meget tid på at varetage deres daglige arbejde og har derfor haft det vanskeligt med løbende at holde sig informeret om det stigende antal foreningssager, som bestyrelsesformanden rundsender til den samlede bestyrelseskreds' orientering. Dette har medført slip i bestyrelsens evne til at træffe beslutninger i forelagte sager inden for en rimelig tidsramme. Det besluttedes derfor, at formanden fremover i overskriften betegner rundsendte sager med enten "Til orientering" eller "Til beslutning", således at travle bestyrelsesmedlemmer umiddelbart har mulighed for at kunne se hvilke emner/sager, de her og nu skal tage stilling til og hvilke, der kan vente til et mere belejligt tidspunkt. Herudover besluttedes det løbende at aftale dato for de 3 næste bestyrelsesmøder, der, om nødvendigt, holdes i løbet af de følgende 6 uger. |
Hvorfor ikke bare skrive, at bestyrelsesposterne fordeles mellem bestyrelsesmedlemmerne? Det ville være passende at afsløre den 'interne organisation og fordeling af arbejdsrutiner'. Måske kunne man så også få lidt at vide om skyggebestyrelsens sammensætning. Man begynder at ane en spirende undskyldning for bestyrelsens passivitet. I sit forsøg på at give et indtryk af umådelig travlhed, er referenten meget begejstret for ordet 'løbende'. Mødet er som bekendt det første siden generalforsamlingen i efteråret. Et møde af denne karakter burde afholdes dagen efter den ordinære generalforsamling. |
Punkt 2 Bestyrelsen vurderer prioriteringsrækkefølgen af de arbejder og opgaver, der skal varetages i foreningsåret 2015/16. En række af dem blev dels nævnt i formandsberetningen og dels debatteret på den ordinære generalforsamling for 2014/15. Info: Der er p.t. tale om følgende sager: Vaskekælderen, etablering af det ny betalingssystem, således at begge vaskemaskiner igen kan bruges, jf. de allerede opsatte oplysninger. Foring af faldstammer, eftersom bestyrelsen har modtaget oplysning fra Aktuel ByggeRådgivning ApS om, at det nu også er muligt at foretage foring af siderør og vandlåse, skal det besluttes, hvorvidt der skal indhentes foringstilbud på de faldstammer, der nu skal repareres. Elevatorstolene, de skal istandsættes. Ejendommen 2 opgange, der skal monteres dels nye tætsluttende låger til affaldsskakterne og dels beskyttelsesplader på væggene under lågerne Renovering af altangangenes beton samt udskiftning af ejendommens metalgelændere, selv om sagen først endeligt igangsættes om flere år, skal der iværksættes delprojektering og tekniske vurderinger. Udsugningssagen, der angår den halvdel af ejendommens udsugningsanlæg, der betjener ejerne i Halsskovgade nr. 2, ifølge beslutning på generalforsamlingen skal sagen være afsluttet til 1. maj 2016. Branden i en 4.- salslejlighed kort før nytår 2012, sagen søges endeligt afsluttet i løbet af foreningsåret 2015/16. Foreningens hjemmeside, den søges reelt genetableret. Herudover forventes følgende sagsområder behandlet i løbet af året: Samlet anskaffelse af radiatortermostatventiler til de ejere, der endnu ikke selv har ladet sådanne montere. Udskiftning af lejlighedernes hidtidige koldt- og varmtvandsmålere med nye målere med fjernaflæsning. Opdatering af ejendommens strengventiler. Referat: Der forelå enighed om den forelagte opgaveliste. Det understreges, at der er tale om overordnede, væsentlige sager. Bestyrelsen tager løbende stilling til "her og nu sager", der som vanligt oplyses i bestyrelsesreferaterne i samme takt, som de opstår og løses. |
'Opgavelisten' består mest af sager, som bestyrelsen har sjoflet gennem flere år. En almindelig strategi er at opfinde uoverstigelige problemer. For eksempel har sådanne problemer gennem flere år 'afskåret' bestyrelsen fra at holde medlemmerne orienteret om ejendommens drift. I tidens løb har det også givet sig udtryk i forekomsten af 'interne dokumenter' og hemmelige rapporter. Ikke sjældent fører en efterkontrol af de magre oplysninger, bestyrelsen lader slippe ud, til den ikke særligt overraskende afsløring af ganske fede arbejdsløgne. For eksempel blev en regulering af parkering på ejendommens arealer forhalet gennem flere år ved at henvise til, at man ventede på svar fra kommunen i form af dels en godkendelse og dels en byggetilladelse. En forespørgsel hos 'Vej og Park' afslørede, at ejerforeningens bestyrelse overhovedet ikke havde henvendt sig i sådan en sag! Af friskere eksempler på sådanne sager kan nævnes sagen om ventilations-anlægget, en sag som bestyrelsen siden januar 2013 har obstrueret efter bedste evne. Senest skulle vi på generalforsamlingen høre en fantasifuld historie om nogle helt uforståelige observationer, der skulle være årsagen til, at sagen trak ud. En simpel forespørgsel under generalforsamlingen afslørede imidlertid, at man ikke havde efterprøvet den mest nærliggende tolkning af obervationerne, nemlig at aftrækskanalerne et eller andet sted på 4de salen havde et eller flere åbne 'huller' til det fri. "Opdatering af ejendommens strengventiler." Jeg vidste ikke, at de var 'programmérbare'! Det er de nok heller ikke -- referanten vil bare blære sig med et ord, der synes at antyde brug af en højere teknologi. Måske hentyder bemærkningen til de besynderlige fup-ventiler, der kun er monteret i nr. 2 og som begrænser, hvor megen varme der står til rådighed for beboerne i denne opgang. Referenten forsøger at male et billede af åbenhed og indsigt. Bestyrelsen strækker sig imidlertid højst til alene at afsløre eksistensen af de mere åbenlyse sager. Det sker oftest på et tidspunkt, hvor det er for sent at rette oplagte fejl i projekterne, fordi de gennemføres i stilhed. Vrøvlet om 'her og nu sager' er løgn og propaganda: masser af sager ekspederes i stilhed eller kommer først til medlemmernes kendskab, når sagerne på en eller anden måde har udviklet sig til at blive akutte. Man kan dog undertiden se latterlige småting blæst op til sager med molbo-agtig karakter. Jvnf. sagen om belysningen på den store terrasse. Den omtalte ildsvåde fandt sted 28/12-2012. "Før Nytår 2012" må nødvendigvis være i 2011, eftersom Nytårsdag 2012 er den 1ste Januar og alt før denne dag er 2011 -- altså et år tidligere! Det er uklart, hvilken interesse referenten har i at flytte ildsvåden til et år tidligere. |
Punkt 3 Eventuelt: Info: Der foreligger umiddelbart ingen emner til behandling under dette punkt. Referat: Der behandledes ingen emner under punktet. |
Hvis man kigger tilbage i rækken af bestyrelsesreferater, vil man finde, at dette punkt altid er tomt. I betragtning af, hvor få bestyrelsesmøder der afholdes, er denne omstændighed ganske besynderlig og ligger åben for tolkninger. Således kan det være løgn, at bestyrelsen ikke har ekspederet 'eventuèlle' sager, men at sagerne har været 'ubekvemme' og derfor ikke må nævnes. Det gælder for eksempel flere af de henvendelser, bestyrelsen har modtaget fra undertegnede. De kommer først til medlemmernes kendskab, når de efter nogle år (og generalforsamlinger!) ikke kan forties. En anden mulighed er lidt mere dyster: medlemmerne har opgivet at henvende sig til bestyrelsen, fordi de af erfaring véd, at det ikke fører til noget. |
Dato for mødeindkaldelsen: Den 4. januar 2016 Dato for referatet: Den 9. januar 2016 Referent, Carsten Fogt Ovenstående tekst udlægges på Foreningens hjemmeside. |
Et muligt handlingsforløb for dette 'bestyrelsesmøde': Carsten Fogt har digtet et møde og sendt referatet ud til medlemmer af såvel bestyrelse som skyggebestyrelse. Når 3 af bestyrelsesmedlemmerne derpå har responderet med en godkendelse, er referatet blevet offentliggjort. |